Gem annonce

Brænder du også for det internationale område?

Københavns Universitet

Storkøbenhavn

Indrykket
14-02-2020
Har du lyst til at arbejde med udlændingeret på KU? 

International Staff Mobility er en sektion under Fælles HR på Københavns Universitet, som arbejder med ind- og udstationering af forskere.

Vores primære arbejdsopgave er at sørge for, at de internationale forskere kan indrejse og påbegynde deres job på KU samt hjælpe dem med alt det praktiske, når man bosætter sig i Danmark.

Vi bor på 6. sal i International House, hvor vi har en service desk og afholder informationsmøder og arrangementer for internationale forskere på KU.

Vi deltager herudover i EU-projekter om international forskermobilitet og i rekrutteringsmesser i udlandet, samt understøtter den medfølgende ægtefælle/partner med jobsøgningen i Danmark.        
    

International Staff Mobility består af 1 leder, 7 AC-fuldmægtige, 2 specialkonsulenter, 1 HK funktionær og 2 studenter.  Du kan læse om International Staff Mobility på vores hjemmeside http://ism.ku.dk/

Vi søger en AC-fuldmægtig til vores faglige udlændingeteam, der varetager rådgivningen og sagsbehandlingen om opholdsgrundlag i Danmark  

Dine arbejdsopgaver

  • Vejlede internationale forskere om ophold i Danmark
  • Sagsbehandle ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark
  • Vejlede kollegaer i forbindelse med international rekruttering og ophold i Danmark
  • Hjælpe med at udvikle og fastholde den faglige viden på udlændingeområdet på KU
  • Deltage i interne møder om de juridiske og praktiske barrierer for forskermobiliteten på KU
  • Deltage i udviklingsprojekter 
  • Deltage i ugentlige teammøder for at sikre faglig sparring og videndeling på udlændingeområdet 

Kvalifikationer 

  • Du har en akademisk uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du er uddannet jurist, men det er ikke et krav.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til udlændingeloven og/eller international rekruttering.
  • Du skal være interesseret i HR og have lyst til at hjælpe og rådgive internationale forskere, Du er flydende i dansk og engelsk både i skrift og tale
  • Du er udadvendt, engageret og serviceminded
  • Du trives i et mangfoldigt miljø med mange nationaliteter og kulturer  

Vi tilbyder

Vi er et mangfoldigt, dynamisk kontor sammensat af personer med forskellige nationaliteter og uddannelser. Vi elsker vores arbejde og er engagerede i at hjælpe vores internationale forskere med både stort og småt. Vi sætter stor pris på at sparre med hinanden. Du vil få en varieret arbejdsdag med gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og med udadvendte aktiviteter.   

Vores kontor er centralt placeret i København i International House, Gyldenløvesgade 11, 6. sal, 1600 København V.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen besættes som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Spørgsmål:

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vivian Tos Lindgaard, sektionslederen i International Staff Mobility på tlf. 30589809 eller e-mail vtl@adm.ku.dk 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Ansøgning m.v.:

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du sende din ansøgning samt cv og dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden på www.jobportal.ku.dk under  Administration, IT og Service, så den er universitetet i hænde senest den  1.marts 2020.             


Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
14-02-2020
Udløber
01-03-2020
Kviknummer
LJA-79351532
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Universitet

Tlf: +45 35 33 28 28
Praktisk information
Indrykket
14-02-2020
Ansøgningsfrist
01-03-2020
Kviknummer
LJA-79351532
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Gem annonce