Gem annonce

Brænder du for styring af projektøkonomi?

Skatteankestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-07-2020

Og motiveres du samtidig af et job med mange samarbejdsrelationer og afvekslende opgaver, hvor du er med til at sikre retssikkerheden for borgere i Danmark? Så venter fem digitaliseringsprojekter på dig og dine kompetencer.

Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed for skat og vurdering. Vi er sekretariat for Landsskatteretten og de ankenævn, der oftest træffer afgørelse i sagerne. Sammen sikrer vi retssikkerhed med en kompetent og uafhængig behandling af klager. Snart får boligejere i Danmark mulighed for at klage over de nye ejendomsvurderinger, og vi er ved at gøre os klar til at modtage klagerne. Som led i det arbejde har styrelsen fem digitaliseringsprojekter, som er samlet i programmet Digital Understøttelse af Klager over Ejendomsvurderinger i det daglige kaldet DUKE.

Om stillingen

Dit ansvar bliver at styre økonomien i de fem digitaliseringsprojekter i DUKE-programmet. Derfor får du et tæt samarbejde med flere kollegaer i styrelsens digitaliseringskontor. En væsentlig samarbejdsrelation vil for dig også være projektstyringsfunktionen i ICE (Implementeringscenteret for de nye Ejendomsvurderinger), der er placeret i Udvikling- og Forenklingsstyrelsen.

Dine opgaver i DUKE spænder vidt fra udarbejdelse af analyser til at fungere som sparringspartner for programmets ledelse. Du varetager økonomistyringen i projekterne indenfor rammerne af de statslige regler for større it-projekter og sikrer korrekt dokumentation og compliance med de statslige budget- og regnskabsregler. Herudover skal du blandt andet arbejde med at:

  • Koordinere økonomien over mod ICE-programmet i Udvikling- og Forenklingsstyrelsen

  • Udarbejde indstillinger og økonomiopfølgninger til styregruppen for DUKE

  • Bidrage til måneds- og udgiftsopfølgningerne samt finanslovsprocessen

  • Bidrage med estimering af program og projekter i samarbejde med programleder, PMO og projektledere

 

Vi forventer, at du skal bruge ca. 20 timer om ugen til økonomistyring af projekterne og resten af tiden til øvrige opgaver i økonomikontoret, hvor du fx bidrager til:

  • Budgetlægning og opfølgningen på styrelsens øvrige projekt- og anlægsportefølje

  • Udvikling af økonomistyringen med fokus på projekt og anlæg.

  • Direktion- og ledelsesbetjening.

 

Faglig udvikling er vigtigt i styrelsen, vi tilbyder derfor gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder i denne stilling.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse med vægt på økonomi og offentlig forvaltning (fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm.), samt at du har erfaring med styring af projektøkonomi gerne fra en offentlig virksomhed.

Derudover har du for eksempel følgende kompetencer:

  • Analytisk stærk med blik for detaljen, der kommer til udtryk ved, at du evner at se sammenhænge for at få overblik over risici, afhængigheder og ikke mindst muligheder.

  • Stærke kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt, herunder at kunne formidle økonomi på en let forståelig måde.

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at understøtte øverste ledelse, en direktion og/eller et departement med relevante økonomiske nøgletal og analyser.

Det er naturligt for dig at arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver. Du kan lide at samarbejde med mange og forstår at koordinere opgaver og processer, der involverer forskellige aktører og interesser. Det falder dig let at agere fleksibelt og serviceminded, også i en hverdag med korte deadlines. 

Om os

Du bliver organisatorisk en del af Skatteankestyrelsens økonomikontor med 20 medarbejdere, og en del af budget- og regnskabsteamet, hvor du vil få tre fagligt stærke økonomipartnere og flere controller som dine faglige sparringspartnere. Fælles for kontoret er, at vi servicerer både direktionen, kontorcheferne og medarbejderne. Du vil referere til kontorchefen for økonomi.

Digitaliseringskontoret, hvor programmet DUKE er placeret, består af 17 medarbejdere, hvoraf flere er involveret i programmet enten som projektledere eller projektdeltagere. Herudover varetager kontoret den daglige systemunderstøttelse af styrelsen i tæt samarbejde med Udvikling- og forenklingsstyrelsen, som er styrelsens IT-driftsleverandør.

Hele styrelsen er præget af specialiserede medarbejdere og en høj faglighed. Fælles for de to kontorer er, at vi lægger vægt på fagligudvikling, åbenhed og samarbejde. Vi bruger hinanden og spørger om hjælp, og samtidig hjælper vi, hvis andre spørger. I spidsbelastningsperioder yder vi også dét ekstra, der er behov for.

Yderligere oplysninger  

Løn- og ansættelsesvilkår følger statens overenskomster. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6 i København.   

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte programleder Mette Sørensen på 3376 0752. For spørgsmål om styrelsen er du velkommen til at kontakte kontorchef Sara Vibe Facklamm på 3376 2355.

Ansøgningsprocedure  

Du søger stillingen via nedenstående link, hvor du uploader ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt eventuelle øvrige relevante dokumenter. Ansøgningen skal være modtaget hos os senest den 11. august  2020.

Vi holder 1. samtaler d. 14. august og 2. samtaler d. 21. august, og vi kan i den forbindelse anvende test i rekrutteringsprocessen. Vi forventer tiltrædelse d. 1. oktober 2020. 

Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og skatte-, vurderings- og motorankenævn. Samtlige administrative klager i sager om skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendom og en række andre sagstyper på skatteområdet bliver forberedt i Skatteankestyrelsen.

Vi har medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteankestyrelsen

Adresse 1
Ved Vesterport 6
1612 København V
Danmark
Adresse 2
2100 
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-07-2020
Udløber
11-08-2020
Kviknummer
LJA-80603287
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteankestyrelsen

Adresse
Ved Vesterport 6
1612
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-07-2020
Ansøgningsfrist
11-08-2020
Kviknummer
LJA-80603287
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce