Vil du hjælpe os med at få københavnernes ideer, viden og erfaringer til at fylde endnu mere i udviklingen af København og politikernes arbejde?
Vi har en ledig stilling som studentermedhjælper i Borgerrepræsentationens Sekretariat, hvor du vil få en enestående mulighed for at arbejde med en række nye metoder til københavnerinddragelse på Københavns Rådhus.
Hvad indebærer jobbet?
Som studentermedhjælper vil din primære opgave være at bidrage til planlægning og gennemførelse af en række pilotprojekter for københavnerinddragelse i Københavns Kommune. Vi skal etablere og udbrede en platform for københavnerforslag, afholde åbent rådhus, lokale københavnersamlinger og bydækkende københavnerting i perioden 2023-24.
Udover at bistå planlægningen, afviklingen og opsamlingen på pilotprojekterne kan du også komme til at beskæftige dig med kontorets øvrige opgaver inden for københavnerinddragelse, lokaldemokrati og politisk betjening generelt.
Vi lægger vægt på, at du
- er i gang med en relevant uddannelse.
- har interesse for borgerinddragelse og lokaldemokrati.
- kan arbejde struktureret og bevare overblik også under tidspres.
- har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsegenskaber.
- evner at tage initiativ og løse opgaver selvstændigt og i samarbejde.
- har interesse for kommunalpolitiske problemstillinger i København.
- er fleksibel ift. enkelte møder uden for normal arbejdstid.
Vi tilbyder
En hverdag hvor du sammen med engagerede kollegaer på rådhuset, i lokaludvalgssekretariaterne, de øvrige forvaltninger samt eksterne eksperter, rådgivere mm., kan gøre en forskel for københavnerne og deres muligheder for at bidrage til udviklingen af København. Du skal være med til at afprøve nye metoder til inddragelse, og du kan bidrage til at udvikle kommunens kompetencer i tilrettelæggelse og afholdelse af københavnerinddragelsesaktiviteter. Du vil få indgående kendskab til Københavns Kommune og vores formål og principper for københavnerinddragelse. Stillingen er en unik mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem borgerinddragelse, politik og offentlig forvaltning og vil give dig stor indsigt i landets største kommune.
Du vil indgå i tæt samarbejde med et mindre team af tre kollegaer, der arbejder med metoder til københavnerinddragelse, som en del af Borgerrepræsentationens Sekretariat på rådhuset.
Om Borgerrepræsentationens Sekretariat
Borgerrepræsentationens Sekretariat er en del af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi betjener politikerne i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget, gruppeforpersonskredsen og lokaludvalgene og arbejder med lokale og tværgående københavnerinddragelsesindsatser i kommunen.
Vi er ca. 80 ansatte, herunder seks studentermedhjælpere, med en bred palet af fagligheder og erfaringer. Halvdelen af kontoret er placeret på rådhuset og den anden halvdel i vores 11 decentrale sekretariater, som betjener lokaludvalgene.
I sekretariatet er vi gode til at hjælpe hinanden og prioriterer både høj faglighed og sociale initiativer. Vi afholder introforløb for alle nye medarbejdere, som du også vil blive tilbudt.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden vil være gennemsnitlig 20-25 timer om ugen under hensyntagen til spidsbelastninger på studie/i eksamensperioder. Vi tilbyder generelt gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt. Gerne fra den 1. maj 2023 og senest den 1. juni 2023. Stillingen er tidsbegrænset og udløber den 31. december 2024 med mulighed for forlængelse.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anja Englev Olsen på 2612 8455.
Søg via linket senest mandag den 10. april 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 17.