Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og Undervisningsministeriets departement søger to medarbejdere til politikudvikling og ministerbetjening på grundskoleområdet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
18-07-2022

Brænder du for politikudvikling og ministerbetjening? Og vil du være med til at sætte retning for udviklingen af folkeskolen og de frie skoler? Så er du måske den ene af vores to nye kolleger i Center for Grundskoler i Børne- og Undervisningsministeriets departement.

Om arbejdsopgaverne

Som ny kollega i Center for Grundskoler kommer du til at arbejde med opgaver i relation til udviklingen af folkeskolen og de frie skoler. Du vil få det faglige ansvar for en række områder inden for grundskoleområdet. Afhængigt af din baggrund og kvalifikationer vil konkrete arbejdsopgaver kunne være:

  • Udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg mv.
  • Sikre ledelse og fremdrift af projekter af forskellig karakter.
  • Løbende betjening af ministeren, herunder folketingsbesvarelser, mødeforberedelser og svar på henvendelser fra borgere og organisationer mv.
  • Koordinering og videndeling på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet, herunder med ministeriets to styrelser og internt i departementet, samt med parterne på området fx KL, DLF, Skolelederforeningen m.fl.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.scient.adm. eller lignende. Vi forventer, at du interesserer dig for policyudvikling, har et skarpt politisk blik og er i stand til at have mange bolde i luften. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, fx centraladministrationen, interesseorganisation eller en kommune.

Derudover forventer vi, at du: 

  • har viden om og interesse for grundskoleområdet
  • har stærke analytiske og faglige kompetencer samt projektledererfaring, herunder eventuelt med erfaring fra større koordineringsprojekter mv.
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • har en selvstændig og struktureret arbejdsform med fokus på resultater og fremdrift på det område og de opgaver, som du har ansvaret for.
  • har stærke samarbejdsevner
  • trives med et stort selvstændigt ansvar i et til tider hektisk miljø
  • bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde.

Om Center for Grundskoler

Du bliver ansat i Center for Grundskoler i Børne- og Undervisningsministeriets departement. I centeret arbejder vi med politikudvikling, lovgivning og politisk betjening af ministeren og Folketinget på grundskoleområdet, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer. Centret har en central funktion i idéudvikling og igangsættelse af nye initiativer på grundskoleområdet.

Centret har ansvar for folkeskoleloven, friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler. Endvidere sekretariatsbetjener centret udvalg og ekspertgrupper samt varetager en række internationale opgaver på området.

Grundskoleområdet fylder meget både politisk og i medierne, og centret har derfor også mange ad hoc opgaver, som giver et spændende arbejdsmiljø med en kombination af dag-til-dag ministerbetjening og større politiske udspil og udviklingsarbejde. Centret samarbejder desuden tæt med øvrige ministerier samt de centrale parter på grundskoleområdet.

Samlet er vi ca. 35 medarbejdere i centeret, heraf to kontorchefer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som fuldmægtig efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten.

Vi ønsker begge stillinger besat pr. 1. oktober 2022 eller hurtigst muligt. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge. Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christian Korsbæk på telefon 2168 7567 eller kontorchef Anna Sofie Weigaard Jørgensen på telefon 3392 5429.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest mandag d. 15. august 2022. Du søger stillingen ved at klikke på Søg stillingen i højre side af opslaget.  Vi forventer at holde samtaler lige efter ansøgningsfristen.

Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalerne for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-07-2022
Udløber
15-08-2022
Kviknummer
LJA-83839072
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
18-07-2022
Ansøgningsfrist
15-08-2022
Kviknummer
LJA-83839072
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed