Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og Undervisningsministeriets departement søger AC-medarbejder til Minister- og Ledelsessekretariatet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-02-2024

Er du stærk i politiske processer? Kan du holde styr på detaljerne, arbejder du struktureret og har du samtidig føling med, hvad der er vigtigt for ministeren og departementschefen? Trives du i et højt arbejdstempo helt tæt på de centrale beslutningsprocesser? Så er du muligvis den, vi søger til Minister- og Ledelsessekretariatet i Børne- og Undervisningsministeriet

 

Om kontoret

Minister- og Ledelsessekretariatet er placeret direkte under departementschefen og består af 16 engagerede og dygtige medarbejdere. Kontorets primære fokus er at understøtte, at ministeriet leverer en professionel politisk betjening af ministeren samt at sikre en så smidig hverdag som muligt for både departementschefen og ministeren.

 

Kontoret tjener i dagligdagen som bindeled mellem departementets fagkontorer og det politiske niveau. Vi understøtter ligeledes departementschefen og direktionen i den løbende drift og udvikling samt sekretariatsbetjener ministeriets samlede koncernledelse. Kontoret sekretariatsbetjener endelig ministerens faste møder samt departementschefens og ministerens deltagelse i hhv. forberedende økonomiudvalg (FØ) og økonomiudvalg (ØU).

 

Om jobbet

Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem minister- og ledelsesbetjening og processtyring, og dine arbejdsopgaver vil dække minister- og ledelsesbetjening bredt. Du vil blandt andet være tovholder for tværgående sager og bestillinger fra minister og departementschef - herunder sikre overholdelse af deadlines og kvalitetssikring af skriftlige produkter. Det betyder bl.a., at der i det daglige arbejde er brug for, at du er i stand til at planlægge og styre processer med mange bidragsydere. Du vil være sparringspartner for kontorets studenterteam om blandt andet ministerens besøg.

 

Du vil sammen med en kollega være kontaktperson for to af departementets fire afdelinger, og dermed i din dagligdag have en bred kontaktflade i departementet. Du vil i tæt dialog med fagkontorerne sikre fremdrift af politiske forløb og forhandlinger samt koordinere beslutningsoplæg på tværs af ministeriet til løbende betjening af ledelsen og ministeren.

 

Derudover vil du sammen med en kollega være ansvarlig for ministerens ugentlige ordførermøder, herunder strategisk forberedelse og planlægning samt opfølgning. Du vil ligeledes være den primære indgang for Statsministeriet. Stillingen giver mulighed for hurtigt at få et stort selvstændigt ansvar og gode muligheder for at udvikle dig.

 

Om dig

Du har en uddannelse på kandidatniveau, fx cand.scient.pol., cand.oecon., cand.mag. eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med politisk betjening og/eller ledelsesbetjening samt sagsbehandling, gerne på undervisnings-/uddannelsesområdet, i centraladministrationen eller anden politisk styret organisation.

 

Du er dygtig, har stærke samarbejdsevner og er god til at tænke et skridt længere frem, og du sætter en ære i at levere gennemtænkte løsninger. Du trives med en travl og uforudsigelig hverdag tæt på de centrale beslutningsprocesser, og du kan lide at være dét bindeled, som fremmer en politisk betjening i topklasse. Kendskab til børne- og undervisningsområdet er en fordel, men ikke et krav.

 

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med politisk betjening

  • sætter en ære i det gode samarbejde

  • går op i, at formalia og detaljer er i orden

  • tager ansvar for, at ministeriet samlet leverer god betjening til tiden

  • kan bevare overblikket og roen i en hverdag med mange uforudsete bolde i luften

  • har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt

  • har lyst til at engagere dig i børne- og undervisningspolitik

  • vil bidrage til kontorets holdånd og gode humør

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter gældende overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer, som enten fuldmægtig eller konsulent afhængig af kvalifikationer. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kompetencer og erfaringer.

 

Forventet tiltrædelse 1. maj eller hurtigst muligt derefter.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Terese Rindsig Laursen på telefon 2084 8129.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os via stillingsopslaget på vores hjemmeside på http://www.uvm.dk/job senest tirsdag d. 5. marts 2024.

 

Der kan forekomme en case/test i forbindelse med samtalerne. Du får flere oplysninger om casen/testen, hvis det bliver aktuelt.

 

Ansøgningsfrist

05-03-2024

 

Tiltrædelsesdato

01-05-2024

 

Arbejdssted

Departementet

 

Hjemmeside

http://www.uvm.dk/

 

Arbejdstider

Fuldtid

 

Kontakt

Anne Terese Rindsig Laursen

Kontorchef

E-mail

2084 8129

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 25
1015 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-02-2024
Udløber
05-03-2024
Kviknummer
LJA-85341475
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-02-2024
Ansøgningsfrist
05-03-2024
Kviknummer
LJA-85341475
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed