Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og Socialministeriet søger talstærke analytikere til Analysekontoret

Børne- og Socialministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-04-2019

Kunne du tænke dig at være med til at bidrage til at udvikle ny viden på børne- og socialområdet og bringe dine analytiske kompetencer i spil? Så har Børne- og

Socialministeriet to ledige stillinger i Analysekontoret. 

 

Analysekontoret indgår i Afdelingen for Analyse og Datastrategi, som står for en ambitiøs og strategisk udvikling af data og analyser for at fremme en mere data- og analysedrevet tilgang til politikudviklingen på børne- og socialområdet. Afdelingen tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med en uformel omgangstone, et godt socialt sammenhold og en selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne. 

 

Du kan læse mere om kontorets arbejdsområdet på ministeriets hjemmeside: https://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/analyse-og-udvikling-af-data/

 

Om stillingen

Som medarbejder i Analysekontoret vil dine primære arbejdsopgaver omfatte bidrag til afdelingens arbejde med at gennemføre analyser på børne- og socialområdet og vinkle analyserne i en politisk kontekst. Det omfatter registerbaserede analyser på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder effekt- og omkostningsstudier samt kommunal benchmarking. En væsentlig del af din tid kommer til at bestå i at gennemføre konkrete registeranalyser i SAS, hvor du vil få ansvaret for databehandlingen, registerudtræk og formidle analysen skriftligt.

 

Analysearbejdet bliver løbende offentliggjort på ministeriets hjemmeside i analyseserierne Kort Fortalt og Velfærdspolitisk Analyse samt i Socialpolitisk Redegørelse, som årligt følger op på regeringens sociale mål og gør status for målgrupper, indsatser og resultater på socialområdet. 

 

Du vil blive ansvarlig for et eller flere konkrete projekter omhandlende eksempelvis dagtilbudsområdet, uddannelse, beskæftigelse og levevilkår for udsatte børn og unge, udsatte voksne eller personer med handicap.

 

Derudover vil du skulle bidrage til den løbende betjening af ministeren med besvarelser af spørgsmål fra Folketinget, pressehenvendelser om tal og analyser, bidrag til taler mm. 

 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger i kontoret, på tværs af departementets øvrige kontorer og med kolleger i vores styrelser. 

 

Vi lægger vægt på, at du 

  • har en relevant akademisk uddannelse (fx cand.polit./oecon., cand.scient.soc., cand.scient.pol.)

  • har erfaring med registeranalyser og statistiske metoder, gerne ved brug af Danmarks Statistiks Forskerordning eller tilsvarende

  • har interesse for og lyst til at dygtiggøre dig i databehandling i SAS

  • har interesse for og gerne kendskab til data inden for børne- og socialområdet

  • har politisk tæft, flair for samarbejde og trives i et miljø med fokus på resultater og høj kvalitet i de analyser, du får ansvar for

  • arbejder analytisk og kan omsætte strategier til konkrete forslag

  • kan formulere dig klart og præcist i både skrift og tale.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker afhængigt af erfaringer og kvalifikationer som enten fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til AC-overenskomsten. Stillingerne er på fuld tid.

 

Ansættelsesområdet er Børne- og Socialministeriet med tilhørende institutioner.

 

Arbejdsstedet er Børne- og Socialministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

 

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

 

Vil du vide mere 

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Jonas Schytz Juul på telefon 30 29 11 07 for yderligere information.

 

Sådan søger du

Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Børne- og Socialministeriets hjemmeside: https://socialministeriet.dk/ministeriet/job/

 

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 20. maj 2019.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og 22.

 

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Del dette job

Kontakt
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Kontakt
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
30-04-2019
Udløber
20-05-2019
Kviknummer
LJA-72927718
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Socialministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-04-2019
Udløber
20-05-2019
Kviknummer
LJA-72927718
Jobtype
Fuldtid
Fag
Analyse
Beliggenhed