Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bliv studentermedhjælper i VIAs brobygningsteam

VIA University College

Aarhus, Østjylland

Indrykket
26-06-2024

Trives du i et studiejob med mange forskellige opgaver og høj grad af fleksibilitet? Er du nysgerrig på unges uddannelsesvalg? Så er det dig, vi leder efter! 

Som studentermedhjælper i VIAs brobygningsteam får du mulighed for at være med til at øge kendskabet og rekrutteringen til professionsbacheloruddannelserne, som fx lærer, sygeplejerske og bygningskonstruktør i Region Midtjylland. 

Brobygningsteamet er en del af VIAs kommunikationsafdeling og består af 9 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et uformelt og godt arbejdsmiljø præget af både humor og professionalisme. Vi er dedikerede i forhold til at bidrage til at øge og styrke rekrutteringen af studerende til VIAs uddannelser og vi går langt for at hjælpe hinanden. 

Dine arbejdsopgaver

  • Praktiske opgaver, fx at pakke materialer og roll ups til arrangementer
  • Almindeligt kontorarbejde, f.eks. lave navneskilte og printe
  • Praktisk hjælp ifm. fx undervisningsdage på gymnasier og andre brobygningsarrangementer
  • Opsætte spørgeskemaer til evaluering
  • Tekstgennemgang og korrekturlæsning af kortere tekster
  • Hjemmesideredigering
  • Ajourføring af centrale arbejdsdokumenter i bl.a. Excel
  • Diverse ad hoc-opgaver

Hvem er du?
Du er en dygtig relationsskaber, der kan arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver, der både kan være af praktisk karakter og udviklingsorienterede. Din uddannelsesmæssige retning er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse, og vi ser gerne, at du har mindst 2 år tilbage af dit studie. Der vil ikke være specifikke krav til dine erfaringer, da vi nok skal sørge for, at du får en grundig oplæring, men hvis du tidligere har arbejdet med områder som datahåndtering, CMS-systemer, videoredigering eller har haft et job med kundekontakt, må du meget gerne skrive det i din ansøgning.

Hvad vi tilbyder dig
Vi tilbyder et fleksibelt studiejob med mange spændende og meningsfulde arbejdsopgaver på en skøn arbejdsplads med en uformel omgangstone. Arbejdstiden vil ligge på 6-8 timer i gennemsnit pr. uge med mulighed for mere i travle perioder. 

Arbejdsstedet vil være VIA Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, men der kan være opgaver andre steder i regionen på VIAs øvrige campusser eller på regionens gymnasieskoler.

Løn- og ansættelsesforhold: 
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til relevant overenskomst. 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder for brobygning Anne Kathrine Bay Vestergaard på mail: akbm@via.dk eller på telefon: 8755 4238.

Er du interesseret?
Stillingen skal ansøges via vores online rekrutteringssystem senest onsdag d. 7. august. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 12 og/eller tirsdag d. 13. august med opstart d. 1. september eller snarest muligt derefter. 

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FNs verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

VIA University College

Adresse 1
Hedeager 2
8200 Aarhus N
Danmark
Tlf
87552405
Fax
87550001
Adresse 2
8200 Aarhus N
Danmark
Kontaktperson
Anne Kathrine Bay Vestergaard
Praktisk information
Oprettet
26-06-2024
Udløber
07-08-2024
Kviknummer
LJA-85565392
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

VIA University College

Adresse
Hedeager 2
8200
Aarhus N
Danmark
Tlf: 87552405
Praktisk information
Indrykket
26-06-2024
Ansøgningsfrist
07-08-2024
Kviknummer
LJA-85565392
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed