Gem annonce

Bliv finanselev i P+, hvor vi sætter rådgivning og gode medlemsoplevelser først

P+, Pensionskassen for Akademikere

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
25-03-2025

Som finanselev starter du på en uddannelse, der giver dig mange jobmuligheder i en spændende branche.

 

I P+ rådgiver vi vores medlemmer lige fra indtræden i pensionskassen til pensionering. Vi er hver dag optaget af at levere service på et højt niveau.

 

Du får hjælp og ansvar

Som finanselev i P+ vil du sammen med en masse gode kollegaer være med til at skabe værdi for vores medlemmer i det daglige. Dine arbejdsopgaver vil udvikle sig, og du vil løbende få flere selvstændige opgaver. Selvfølgelig i et tempo der passer dig, ligesom du vil blive støttet af dine kolleger undervejs.

 

Et trygt forløb

I P+ gør vi meget ud af at hjælpe dig godt i gang i din første tid hos os. Vi gør os umage med at introducere dig til dine opgaver, og der vil være en uddannelsesansvarlig, som vil sørge for, at du falder godt til. Vi er på udkig efter to elever, og det betyder, at du vil have en at følges med gennem din elevtid.

 

Det praktiske

Finanselevuddannelsen varer i 2 år med start den 1. september 2025. Uddannelsen er både spændende og afvekslende. Det er en kombination af skole/teori og praktik, og det betyder, at der aldrig er langt fra teori til virkelighed. Praktikken foregår i P+, og det teoretiske finder sted enten på Forsikringsakademiet i Rungsted eller på en Handelsskole i Københavnsområdet.

 

Uddannelsesaftale

Inden du starter som elev, skriver både du og vi under på en uddannelsesaftale, som er forpligtende for os begge. Uddannelsesaftalen gør det klart, at vi er ansvarlige for at tilrettelægge din teoretiske og praktiske uddannelse, så du kan nå de mål, der er sat for uddannelsen. Du er ansvarlig for at yde en indsats for at udnytte de muligheder, uddannelsen giver. På den måde kan du få en god og spændende uddannelse og et solidt fundament for din videre udvikling.

 

Løn, pension og ferie

Du får selvfølgelig løn og pension i elevperioden. Derudover får du 5 ugers betalt ferie i første og andet år som elev.

 

Om dig 

  • Du er student fra enten STX, HTX, HF, EUX, HHX eller finansøkonom

  • Du er kvik, positiv og har lyst til at lære

  • Du er selvstændig og ansvarsfuld

  • Du er god at lytte

  • Du vil gerne lære pensionsrådgivning

Vil du have en god uddannelse og et springbræt til en spændende branche?

Lyder det som noget for dig, så send en motiveret ansøgning og dine eksamensbeviser til os senest den 30. april 2025. Vi indkalder løbende til samtale.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte medlemschef Charlotte Lyhne på 2010 3323 eller chl@pplus.dk

 

Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

P+, Pensionskassen for Akademikere er en medlemsejet pensionskasse med mere end 117.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 170 mia. kr. Vi er blandt Danmarks 10 største pensionsselskaber og arbejder hver dag på at skabe værdi for vores medlemmer.

 

Dagligdagen i P+

Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi skaber et inspirerende fagligt miljø med mål og godt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene. Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine evner i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.

 

Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Station og mulighed for parkering i kælderen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

P+, Pensionskassen for Akademikere

Adresse 1
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Danmark
Tlf
61682031
Adresse 2
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-03-2025
Udløber
30-04-2025
Kviknummer
LJA-86008577
Jobtype
Fuldtid
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

P+, Pensionskassen for Akademikere

Adresse
Dirch Passers Allé 76
2000
Frederiksberg
Danmark
Tlf: 61682031
Praktisk information
Indrykket
25-03-2025
Ansøgningsfrist
30-04-2025
Kviknummer
LJA-86008577
Jobtype
Fuldtid
Praktikant/trainee
Kategori
Finans, økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce