Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bliv Ærø Kommunes nye Borgerrådgiver - Faglig stærk jurist eller socialrådgiver søges!

Ærø Kommune

Ærø, Sydfynske øer

Indrykket
05-01-2022

Vil du være med til at etablere og implementere en helt ny borgerrådgiverfunktion i Ærø Kommune?

 

Har du mod på at varetage en funktion, hvor du skal stå til rådighed for vores borgere i forhold til at rådgive og vejlede dem i kontakten til kommunen, samtidig med at du også skal være med til at skabe læring i kommunen?

 

Er du fagligt stærk og har en bred viden om retsgrundlaget for de kommunale afgørelser?

 

Kan du nikke ja til dette? Så har vi et spændende job til dig!

 

I Ærø Kommune ønsker vi at give borgerne adgang til en let tilgængelig og uafhængig borgerrådgiver. Derfor oprettes der en borgerrådgiverfunktion efter styrelseslovens 65e. Det betyder, at du som borgerrådgiver i det daglige fungerer uafhængigt af den kommunale forvaltning. Du vil dog få organisatorisk og administrativ forankring i Sekretariat og Borgerservice og indgår i kollegafællesskab med de øvrige medarbejdere i afdelingen.

 

Vi søger efter den helt rette person, der vil få mulighed for og indflydelse på at skabe borgerrådgiverfunktionen under hensyn til de overordnede rammer, der er beskrevet i funktionsbeskrivelsen for borgerrådgiveren.

 

Hvad er dine opgaver?

Som borgerrådgiver behandler du sager om kommunens sagsbehandling, personalets optræden og udførelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.

 

Dine vigtigste opgaver:

  • at støtte og vejlede borgeren, hvis vedkommende ikke ved, hvor man skal henvende sig med sit spørgsmål og at hjælpe med om der kan klages, og hvem der kan klages til.

  • at vejlede borgeren om rettigheder i forbindelse med deres sagsbehandling, f.eks. hvor lang tid sagsbehandlingen i en konkret sag må vare, hvordan en afgørelse skal forstås og hvordan kan borgeren forvente at blive behandlet.

  • at hjælpe borgeren med at forberede sig til en samtale og efterfølgende hjælpe borgeren med at samle op på, hvad der kom ud af samtalen.

  • at skabe dialog mellem borger og kommune, også hvis en sag er gået i hårknude.

  • at tilbyde mægling i sager, hvor dette antages at kunne løse konflikter mellem borger og kommune.

  • at bruge henvendelser konstruktivt til at skabe læring og videndeling i organisationen gennem løbende dialog.

 

Se i øvrigt beskrivelsen Borgerrådgiveren i Ærø Kommune

 

Hvem er du?

Der stilles store krav til en borgerrådgiver. Det er derfor vigtigt, at du besidder bred juridisk viden om retsgrundlaget for de kommunale afgørelser for at kunne vejlede borgerne og være skarp på borgernes retssikkerhed.

 

Derfor forventer vi, at du har:

  • praktisk erfaring, herunder erfaringer med og indsigt i den kommunale sagsbehandling og typiske problemstillinger, gerne fra ansættelse i en kommune eller anden offentlig myndighed. 

  • væsentligt kendskab til relevant lovgivning.

  • relevant faglig baggrund, fx fra uddannelse som jurist eller socialrådgiver med oparbejdet juridisk viden og indsigt.

  • kurser/uddannelse eller erfaring i forhold til konflikthåndtering og samtaleteknik eller lignende.

  • stærke kommunikative kompetencer mundtligt såvel som skriftligt da det er centralt, at du både kan "oversætte" fx en afgørelse for en borger, samt sammenfatte komplekse problemstillinger skriftligt.

  • evnen til at omsætte erfaringer og konstateringer til konkrete anbefalinger.

  • en konstruktiv tilgang til samarbejdet med administrationen med fokus på dialog og læring, også når der er tale om at foretage tilsyn med organisationen, bl.a. i form af stikprøver eller generelle undersøgelser. 

Herudover er det vigtigt, at du besidder:

  • evnen og viljen til at sætte dig ind i komplicerede sager, herunder at se sagen fra både borgerens og organisationens perspektiv.

  • evnen til at være aktivt lyttende og tillidsskabende, så borgeren oplever at føle sig tryg, set, og hørt. Samtidig er det vigtigt, at du også kan bistå borgeren i at forstå andre sider af egen sag.

  • evnen til tale med og møde alle typer af borgere fordomsfrit og med en naturlig og nysgerrig åbenhed.

Det er hensigten, at du skal være let tilgængelig for borgerne, og det forventes derfor, at du i udgangspunktet er tilgængelig på Ærø Rådhus i åbningstiden. Der vil dog være mulighed for hjemmearbejdsdage.

 

Lidt om Ærø og os

Ærø er en grøn ø i det sydfynske øhav. En ø, man sejler til!

 

Ærø har godt 6.000 indbyggere, hvoraf et stigende antal er tilflyttere, der har søgt og fundet en højere livskvalitet ved at flytte til øen. Ærø er en moderne ø med stort set alt det, en moderne øbo kan have behov for.

 

Ærø er en dejlig ferieø, men også et helårssamfund, der sprudler af iværksætterånd, innovation og udvikling samtidig med, at vi holder fast i gode, gammeldags værdier, alt imens fællesskaber dyrkes og traditioner lever i bedste velgående.

 

Ærø Kommune er øens største arbejdsgiver med godt 700 medarbejdere. Vi har en flad organisationsstruktur med korte kommunikations- og kommandoveje. 

 

På vores hjemmeside kan du finde vores organisationsdiagram, værdigrundlag og politikker inden for kommunens forskellige områder lige fra klima til sundhed.

 

Vælger du at flytte til Ærø, står vores bosætningsteam klar til at mødes med dig og svare på de spørgsmål du måtte have.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og foreløbig tidsbegrænset til den 31. december 2024.

 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

 

Det er forventningen, at den nye borgerrådgiver tiltræder pr. 1. marts 2022.

 

Ansættelsesproces

Der er nedsat et indstillingsudvalg, der deltager ved personlig samtale. Udvalget afgiver indstilling om ansættelse til kommunalbestyrelsen.

 

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2022. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 4. februar 2022.

 

Vil du vide mere

Du kan læse mere om Ærø kommune på kommunens hjemmeside.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariats- og borgerservicechef Anne Bille på telefon 63525005 eller mail: amb@aeroekommune.dk 

 

Ansøgning

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning med tilhørende bilag via Send ansøgning

 

Kan du se dig selv i stillingen, og har du de kompetencer vi søger, så håber vi at høre fra dig!

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ærø Kommune

Adresse 1
Statene 2
5970 Ærøskøbing
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-01-2022
Udløber
25-01-2022
Kviknummer
LJA-83180556
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ærø Kommune

Adresse
Statene 2
5970
Ærøskøbing
Danmark
Praktisk information
Indrykket
05-01-2022
Ansøgningsfrist
25-01-2022
Kviknummer
LJA-83180556
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed