Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikariat til krydsfeltet mellem jura og politik

Børnerådet

Billund, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
28-05-2020

Børnerådet søger en barselsvikar med et juridisk fundament og flair for politik og strategi.

Vil du være med til at sikre, at børnenes stemme bliver hørt i den offentlige debat? Og vil du sammen med os sætte dagsordenen, når det handler om børns rettigheder og trivsel i alle livets aspekter? Så er stillingen som juridisk konsulent måske noget for dig. Børnerådet samarbejder med en bred interessentkreds af politikere, myndigheder, interesseorganisationer, praktikere m.fl. Vi har brug for en barselsvikar, der har evnerne og personligheden til at navigere i dette.

Opgaven

De primære arbejdsopgaver er:

  • Research til og formulering af høringssvar og politikudvikling

  • Bidrage med anbefalinger til Børnerådets undersøgelser

  • Følge dansk og i et vist omfang international lovgivning af relevans for børns rettigheder og omsætte din viden i sekretariatets aktuelle projekter

  • Bidrage til rådgivningen af formanden og til rådsbetjening fx i form af udarbejdelse af sagsfremstillinger mv. i samarbejde med de øvrige medarbejdere i sekretariatet

  • Medvirke til løsningen af almindelige sekretariatsopgaver og repræsentere sekretariatet i relevante fora og netværk

 

Kvalifikationerne

Rent fagligt lægger vi vægt på, at du:

  • Er jurist eller har en anden samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og juridisk flair

  • Evner at tænke og arbejde med afsæt i analyser og evidens og kan omsætte din viden til handling og produkter, der taler ind i en politisk og offentlig kontekst

  • Har forståelse for samfundstendenser og processer i relation til politikudvikling. Du kan være nyuddannet eller have et par et par års erfaring fra en interesseorganisation eller fra en offentlig instans med fokus på børn, familier, rettigheder og konventioner. Hvis du er nyuddannet, er det en fordel, hvis du har beskæftiget dig med for et eller flere af disse områder: børneret, socialret, sundhedsret, udlændingeret og familieret

  • Er skriftligt stærk og præcis i kommunikationen på både dansk og engelsk

  • Har viden om eller stor interesse for Børnekonventionen og andre relevante konventioner

 

Personen

Som person er det vigtigt, at du:

  • Arbejder med en høj troværdighed og sætter høje kvalitetsstandarder

  • Har stærke relationelle evner og politisk tæft

  • Er holdspiller og en god netværker, så du formår at skabe gode tillidsfulde relationer i en bred interessentkreds

  • Er selvmotiverende og nysgerrig på dit eget og dine kollegaers fagområder, og du har lysten til understøtte sammenhængen i Børnerådets arbejde

  • Har et godt overblik, kan prioritere og arbejde struktureret med forskellige opgaver på samme tid

 

Børnerådet som arbejdsplads

Børnerådets sekretariat er en arbejdsplads med et stort råderum og gode muligheder for fleksibilitet og selvstændig planlægning af opgaverne. Vi er en flok kolleger med forskellige faglige udgangspunkter, og vi sætter ambitiøse mål for Børnerådets arbejde. Vi drives af begejstring og samarbejde, vi har mange jern i ilden, og tingene går ofte hurtigt. Derfor er det afgørende, at du trives med at arbejde med både større projekter og mindre opgaver i en hverdag, hvor vi samtidig er klar til at rydde bordet for en pludseligt opstået sag, der kræver vores opmærksomhed.

Der er tale om et barselsvikariat, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med to erfarne juridiske konsulenter.

Vi arbejder ud fra en professionel platform, hvor vi lægger vægt på: kommunikation og formidling, strategisk udsyn og politisk forståelse, samarbejde samt faglighed.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om et barselsvikariat og vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. september 2020 og gerne tidligere. Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni 2021.

Arbejdsstedet er i Børnerådet, Hovedgaden 12, 1., 7190 Billund.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, og der må påregnes nogen rejseaktivitet i Danmark (ca. 10-15 dage i ansættelsesperioden).

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten.

Proces og information

Ansøgningsfristen er den 19. juni 2020, og vi holder samtale den 29. juni 2020.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du på hverdage mellem 10-14.00 kontakte sekretariatschef Lisbeth Sjørup på tlf.: 3378 3303 eller juridisk specialkonsulent Anna Marie Schurmann Carstens på tlf.: 3378 33 08.

Børnerådet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børnerådet

Adresse 1
Hovedgade 12, 1
7190 Billund
Danmark
Adresse 2
Hovedgade 12, 1D-E
7190 Billund
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-05-2020
Udløber
19-06-2020
Kviknummer
LJA-80344093
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børnerådet

Adresse
Hovedgade 12, 1D-E
7190
Billund
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-05-2020
Ansøgningsfrist
19-06-2020
Kviknummer
LJA-80344093
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed