Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikar: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en dygtig AC-fuldmægtig til erhvervsuddannelsesområdet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-10-2021

Har du stærke processuelle og analytiske kompetencer, er du god til at samarbejde og har du lyst til at videreudvikle erhvervsuddannelserne? Så er du måske en af vores nye kolleger i Kontor for Erhvervsuddannelser.

 

Om kontoret

 

Kontoret består af 45 medarbejdere fordelt på tre teams, der arbejder med at videreudvikle og øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Vi bidrager til udarbejdelse og implementering af reformer og aftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Det betyder, at vi varetager mange forskelligartede opgaver: Udarbejdelse af bekendtgørelser og behandling af klagesager, udvikling af kvalitetstilsynet, dimensionering af erhvervsuddannelser, forsøgs- og udviklingsprojekter og en lang række andre opgaver knyttet til uddannelsernes udvikling, herunder udvikling af fag, evaluering af uddannelser, praktikområdet mv. Alle vores opgaver løses i tæt samspil med samarbejdspartnere, både skoler, organisationer og arbejdsmarkedets parter.

 

Du bliver en del af Team Styring og Rammer, hvor du sammen med de øvrige 12 medarbejdere skal bidrage til at skabe gode rammer for udviklingen af erhvervsuddannelserne.

 

Om arbejdsopgaverne

 

Som en del af Kontor for Erhvervsuddannelser kan du komme til at arbejde inden for følgende områder:

 

Udvikling og drift af erhvervsuddannelserne, herunder bl.a.:

  • Lærepladsområdet og udbud af erhvervsuddannelser

  • Implementering af politiske aftaler, herunder trepartsaftaler

  • Samarbejde med erhvervsskolerne, skoleorganisationer og de faglige udvalg

    (arbejdsmarkedets parter)

  • Politikudvikling og generel ministerbetjening på området, herunder besvarelse af henvendelser til ministeren, folketingsspørgsmål m.v.

  • Forsøgs- og udviklingsprojekter

 

Om dig

 

Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand. scient. soc. eller lignende.

 

Vi forventer, at du:

  • har stærke analytiske evner, særligt ift. kvantitative analyser

  • har en systematisk tilgang til opgaveløsningen

  • kan formulere dig korrekt og klart på skrift og i tale

  • er metodisk og fagligt stærk

  • kan se de store sammenhænge uden at miste blikket for detaljerne

  • er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænkte i nye og bedre løsninger

  • har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt

  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til erhvervsuddannelserne, men det er ikke en nødvendighed.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Stillingen er et barselsvikariat og tidsbegrænset til udgangen af december måned 2022. Du bliver ansat som AC-fuldmægtig efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller en anden relevant organisationsaftale.

 

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København.

 

Vil du vide mere?

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Maria Nørby på telefon 6188 4750 eller teamleder Helle Kristensen på telefon 3392 5428. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk og om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på stukuvm.dk.

 

Lyder det som noget for dig?

 

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest 31. oktober 2021. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 45. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

 

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi understøtter ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-10-2021
Udløber
31-10-2021
Kviknummer
LJA-82823099
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Analyse og information, Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 25
1220
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-10-2021
Ansøgningsfrist
31-10-2021
Kviknummer
LJA-82823099
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Kategori
Analyse og information, Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed