I arrangementsteamet søger vi en ny kollega, som vil være med til at skabe arrangementer og events med høj faglighed om markante temaer. Djøf er inde i en rivende udvikling, hvor vi har sat turbo på større tværgående dagsordner og indsatser. Derfor vil du som arrangementskonsulent få en bred berøringsflade i organisationen og en vigtig rolle, hvor du både vil skulle engagere og skabe værdi for vores medlemmer.
Arrangementsteamet står overfor en reetablering, så du bliver den 3. medarbejder i teamet. Det betyder, at du har stor mulighed for at påvirke både dine arbejdsopgaver og den videre skabelse af teamet - samtidig med at vi holder gang i den løbende produktion og udvikling af diverse arrangementer.
I stillingen skal du sammen med os lykkes med at
-
Tilrettelægge indholdet, producere og afvikle arrangementer i samarbejde med andre aktører i huset
-
planlægge, koordinere og afvikle arrangementer, som allerede ligger i pipeline - både med dine egne arrangementer og når det gælder de helt store aktiviteter, som fx Djøf Festival i samarbejde med et større team
-
bidrage til videreudvikling af arrangementsområdet, så vi fortsat øger værdi for Djøfs medlemmer og styrker arrangementsteamets rolle, som strategisk ressource for organisationen.
Din faglige profil
-
Er analytisk, struktureret og kan omsætte ideer til konkrete arrangementer
-
er en inspirerende og stærk formidler i skrift og tale med situationsfornemmelse og gennemslagskraft.
-
er forretningsorienteret og kan oversætte de kompetencer til Djøf-regi
-
har kendskab til de store emner i samfundsdebatten og trends indenfor f.eks. ledelse, arbejdsliv, diversitet og andre emner, der kan inspirere akademikere i deres arbejdsliv. Har du også forståelse og erfaringer med, at arbejde i en kompleks organisation, er det et absolut plus.
Personlige kompetencer
-
Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser
-
tænker både helhedsorienteret og strategisk, uden at perspektivet for drift og detaljer bliver sekundært.
Bliv en del af et Djøf i rivende udvikling
Måske har du hørt om Djøf som en arbejdsplads, der har fokus på faglighed, en høj grad af tryghed og medarbejdere, der brænder for deres arbejde?
Men vidste du også, at Djøf er en organisation med stor rummelighed og højt til loftet? Hvor vi har tillid til hinanden og er optagede af, at vi trives og har en god balance mellem arbejde og fritid. Og hvor det driver os, at vores medlemmer kommer til at stå så stærkt, at de altid kan takle de udfordringer og gribe de muligheder, der viser sig på deres vej.
Djøf er en organisation i udvikling, hvor vi hver dag øver os i at være mere modige og eksperimenterende. Og hvor vi gerne vil åbne os mere mod omverdenen, for at hente inspiration og viden og teste nye ting af.
Vi vokser og er i gang med en spændende udvikling. Nu mangler vi bare dig.
Som ansat i Djøf kan du glæde dig til
-
Stærk faglighed og gode udviklingsmuligheder
-
god lokation med to minutters gang til Nørreport Station og Kongens Have
-
op til 6 ekstra fridage om året og fri på andre udvalgte dage i året
-
betalt frokostpause og lækker, vegetarvenlig frokostordning
-
andre attraktive vilkår - fx sundhedsforsikring, forlænget periode med fuld løn under barsels-/forældreorlov, fleksibel pensionsordning, frihed til børns sygedage, omsorgsdage mm.
-
et spændende tværfagligt miljø med et solidt sammenhold
-
at være en del af en stærk organisation i udvikling og vækst
-
at bidrage til, at Djøf skaber værdi for det enkelte medlem og til udviklingen af vores fælles samfund.
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Har du spørgsmål, kan du kontakte arrangementschef Mette Rendtorff på telefon 53 65 42 31 eller mail: mre@djoef.dk
Lyder det som et match?
Er du allerede overbevist, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer via ansøgningslinket her på siden.
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest mandag d. 4. december. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 49.
I Djøf arbejder vi på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Derfor anonymiserer vi din ansøgning, og ansættelsesudvalget bliver ikke præsenteret for dit navn, køn, alder eller billede. Hjælp os med at fokusere på dine færdigheder og dit potentiale ved at undlade disse oplysninger i dit CV og ansøgning.