Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Arbejdsmarkedsdirektør til Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
09-04-2019

Er du en dygtig og visionær leder? Og vil du være med til at sikre en effektiv implementering af beskæftigelsespolitiske reformer og initiativer i Midt- og Nordjylland?  Så har vi en spændende stilling som arbejdsmarkedsdirektør.

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

 

Arbejdsmarkedskontorerne er styrelsens regionale forankring, der i samarbejde med STARs øvrige kontorer skal understøtte, at politiske reformer implementeres bedst muligt i jobcentre, a-kasser m.fl.

 

AMK Midt-Nord er et af tre regionale kontorer i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.  

 

Du kan læse mere om os på www.star.dk  

 

Ledelse i krydsfeltet mellem udvikling og drift  

Du bliver leder af Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, som har følgende hovedopgaver:

 

  • målrettet implementering af beskæftigelsesindsatsen, herunder ved at sikre en udgående taskforceindsats, der skal understøtte kommuner med resultat- og/eller indsatsudfordringer.

  • at sikre en sammenhængende virksomhedsservice med koordination af voksen- og efteruddannelsesindsats og sikre at kontorets indsatser med Jobservice Danmark og WorkinDenmark sættes i spil.

  • betjening af 3 regionale Arbejdsmarkedsråd (Vestjylland, Østjylland og Nordjylland).

 

Du bliver leder for ca. 37 medarbejdere i Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord og Work In Denmark West, heraf 2 teamchefer.

Dine primære opgaver vil være, at:

 

  • understøtte jobcentre med resultat- og/eller indsatsudfordringer i et tillidsbaseret samarbejde

  • fastholde det brede samarbejde med alle jobcentrene i Midt-Nord, herunder samarbejdet med de jobcentre, der gør det godt, og som kan være inspirationskommuner for andre

  • samarbejde med arbejdsmarkedets parter bl.a. i og gennem de 3 arbejdsmarkedsråd

  • samarbejde og etablere netværk med beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitiske aktører i Midtjylland og Nordjylland

  • samarbejde og koordinere aktiviteter i kontoret med både øvrige arbejdsmarkedskontorer og øvrige kontorer i styrelsen

  • varetage den daglige ledelse i kontoret, såvel fagligt som personalemæssigt, herunder sikre styring, prioritering, koordinering og opfølgning på opgaver og ressourcer i kontoret.

 

Opgaverne løses i et tæt samspil på tværs af de 3 Arbejdsmarkedskontorer.

 

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

 

  • kan implementere politiske aftaler og reformer i et tillidsfuldt samarbejde med kommunerne i Midt-Nord

  • har solid ledererfaring gerne fra en politisk ledet organisation

  • er en anerkendende og motiverende leder, der forstår at skabe udvikling og resultater

  • kan arbejde strategisk

  • har analytisk sans og stærke kommunikative kompetencer

  • kan holde overblikket og træffe gode beslutninger i komplekse situationer og under tidspres

  • er god til at samarbejde på tværs såvel internt i styrelsen som med eksterne samarbejdspartnere og interessenter

  • har en akademisk uddannelse gerne suppleret med en lederuddannelse.

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juli 2019 eller snarest herefter.  

 

Du ansættes på kontraktvilkår med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37) og ansættelse sker på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelse sker efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Dit daglige arbejdssted er Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord i Aalborg.  

 

Spørgsmål og ansøgning  

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte direktør Maria Schack Vindum på tlf. 7221 7830.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Susanne Foss Rasmussen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 7220 5268.  

 

Der indgår test i ansættelsesforløbet.  

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 1. maj 2019.

Vi forventer, at afholde 1. samtaler tirsdag den 14. maj 2019.


Del dette job

Kontakt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Nybrogade 16, 1. sal
9000 Aalborg
Praktisk information
Oprettet
09-04-2019
Udløber
01-05-2019
Kviknummer
LJA-72384330
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Ledelse, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse
Nybrogade 16, 1. sal
9000
Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-04-2019
Udløber
01-05-2019
Kviknummer
LJA-72384330
Jobtype
Fuldtid
Fag
Analyse, Ledelse, Politik og samfund
Beliggenhed