Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk student til Danske Havne

Danske Havne

København, Storkøbenhavn

Indrykket
03-03-2021

Danske Havnes nuværende student forventer at forlade os til sommer og vi søger derfor i god tid inden da hans afløser. Du skal have samfundsøkonomisk interesse og solide fagøkonomiske og kommunikative kundskaber. Vi foretrækker, at du har gennemført andet år af studiet, men det er ikke en forudsætning.

Danske Havne er en brancheorganisation for godt 50 danske erhvervshavne, der sammenlagt årligt omsætter for knap 2 mia. kr. Danske erhvervshavne har stor samfundsmæssig betydning som infrastruktur- og erhvervskundepunkter. Danske Havnes hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat og ikke mindst at yde vejledning og sikre rammer, så medlemmerne kan udvikle deres havne bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

De danske erhvervshavne er i gang med en stor grøn omstilling og det præger i høj grad arbejdet i brancheorganisationen.  

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være varierede og kommer til at matche dine evner. Jo mere du kan, jo større ansvar vil du få.  

Opgaver vil f.eks. være:

  • Udarbejdelse af analyser og rapporter til internt og eksternt brug på baggrund af egen dataindsamling og behandling, herunder statistiske beregninger

  • At følge den relevante EU-dagsorden for Danske Havne og udarbejde oversigter over fundingmuligheder for havnene

  • Udarbejdelse af artikler, power point præsentationer og andet skriftligt materiale på baggrund af interviews såvel som dataindsamling

  • Opdatering af hjemmeside, SoMe mv.

  • Forberedelse af arrangementer fx interne fora, Folkemøde, møder med politikere mm.

  • Andre praktiske ad hoc opgaver, der gør, at kontoret fungerer.


Du vil indgå i et team med kontorets konsulenter, og du vil få vicedirektør Susanne Isaksen, som din primære reference. 

Om dig

Du studerer statskundskab, en HA-retning el.lign. og er faglig dygtig. Du har gode brede kompetencer, bl.a. indenfor skriftlig kommunikation, analyse og dataforståelse. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde med og prioritere i store mængder information, og at du er skarp og velformuleret i dine analyser og kommunikation. Du er dygtig til it og formår at anvende relevante programmer i din opgaveløsning. Som person er du ansvarsfuld, grundig og proaktiv og går til nye arbejdsopgaver med åbenhed og interesse. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret. Dine analyser og notater bærer præg af at være gennemtænkte og gennemarbejdede. 
 

Danske Havne tilbyder

En stilling med stort ansvar og selvstændighed, hvor der vil være rig mulighed for at få en praktisk vinkel på teorierne fra studiet. Vi gør meget ud af at have et miljø, hvor man helt naturligt får god vejledning og oplæring. Vi tilbyder varierende og udfordrende arbejdsopgaver, der giver en stor forståelse for dansk erhvervsliv og politiske problemstillinger i Det Blå Danmark. Derudover tilbydes et godt og socialt arbejdsmiljø.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer, men med fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Susanne Isaksen på 22 96 59 80 eller si@danskehavne.dk. 

Ansøgning, CV samt karakterudskrift sendes til si@danskehavne.dk hurtigst muligt med emnet Ansøgning som student, sidste frist er 31. marts 2021. Vi vil indkalde til samtaler løbende.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Danske Havne

Adresse 1
Bredgade 23, 2.tv.
1260 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
03-03-2021
Udløber
31-03-2021
Kviknummer
LJA-81782913
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danske Havne

Adresse
Bredgade 23, 2.tv.
1260
København K
Praktisk information
Indrykket
03-03-2021
Ansøgningsfrist
31-03-2021
Kviknummer
LJA-81782913
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration
Beliggenhed