Gem annonce

Analytisk stærke medarbejdere til at drive udvikling i Økonomienheden i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland

Indrykket
16-10-2020

Har du lyst til at bringe dine kompetencer og idéer i spil i en stærk statslig økonomifunktion, hvor du kan arbejde med økonomistyring, udvikling af ledelsesinformation, bidrag til finansloven og meget andet spændende? Og kan du starte og tænke selv, og evner at se sammenhænge mellem de forskellige styringsopgaver? Så er du måske én af vores nye kollegaer, der skal spille en afgørende rolle i at drive udviklingen i Økonomienheden i én af Danmarks største styrelser med 1100 medarbejdere fordelt på 8 lokationer i hele landet.

 

Din nye rolle: Økonomistyring, analyse- og udviklingsarbejde

 

Vi søger en række nye medarbejdere til Budgetteamet i Landbrugsstyrelsens centrale økonomifunktion med tjenestested på Augustenborg Slot på Als.

 

Som vores nye medarbejder får du en vigtig rolle i at omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsgrundlag for alle ledelseslag inkl. styrelsens direktion. Du kommer til at skulle arbejde tæt sammen med kolleger i alle dele af styrelsen, da hovedparten af Økonomienhedens opgavevaretagelse sker i samarbejde med styrelsens øvrige enheder og ministeriets departement.

 

I din rolle hos os kommer du til at arbejde med følgende:

  • Økonomipartner for udvalgte enheder i styrelsen

  • Budgetopfølgning i Statens Budgetsystem (SBS)

  • Drift og videreudvikling af styrelsens centrale økonomistyring og kerneprocesser med fokus på flerårig aktivitetsbaseret budgettering og -styring

  • Deltagelse i projekter og udarbejdelse af økonomiske analyser

  • Bidrage til opbyggelsen og fastholdelsen af én stærk central økonomifunktion

 

Du får mulighed for personlig og faglig udvikling og en stejl læringskurve, hvor ansvarsområder tildeles efter kompetencer, og ansvaret løbende vokser i takt med at dine egne kompetencer udvikles. Et inspirerende og udviklende fagligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og en arbejdsdag, hvor vi ud over det faglige både prioriterer det tværgående samarbejde, og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du er proaktiv, motiveres af at få ansvar og trives med selvstændigt arbejde, hvor der er rig mulighed for selv at tage beslutninger og sparre med din nærmeste leder.

 

I Budgetteamet er vi fælles om opgaverne og sikrer både driften og udviklingen samt store og små opgaver fælles og samlet uanset, hvor vi har fast tjenestested. Indimellem kommer du til at skulle rejse frem og tilbage mellem København og Sønderborg (nogle gange med overnatning), ligesom dine kollegaer kommer på besøg fra København. Det betyder, at du får en bred berøringsflade på tværs af styrelsen og en god organisatorisk indsigt, der hjælper dig med at få succes i stillingen.

 

Velformuleret og analytisk

Du har en kandidatgrad inden for økonomi, samfundsvidenskab eller tilsvarende, har et par års relevant erfaring eller alternativt er nyuddannet. Du kan og har lyst til at sætte dig ind i økonomifaglige, styringsmæssige og ikke-økonomifaglige problemstillinger. Du motiveres af at finde løsninger på forskellige problemstillinger og er god til at formidle dem til både kollegaer og andre faggrupper.

 

Du har en god talforståelse og er tryg i anvendelsen af Microsoft Office-pakken og særligt Excel samt evt. andre økonomifaglige systemer. Du kan bevare overblikket og følger dine opgaver sikkert til dørs også i perioder, hvor der er stor efterspørgsel på din kunnen.

 

Det er desuden en fordel, hvis du har en interesse for IT-systemer/data og har erfaring med statslig budget-/ bevillingsstruktur. Dette er dog ikke en forudsætning for at søge stillingen.

 

Økonomi en enhed med en bred faglighed

Vi sikrer balance i styrelsens økonomi, gode styringsmæssige rammer for styrelsens forskellige ledelseslag og faglige medarbejdere. Vi er 35 medarbejdere i enheden fordelt på fire teams: Tilskudsøkonomi, Strategi, Budget samt Regnskab, Indkøb og It-økonomi.

 

Du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af høj faglig kompetence, højt til loftet og med en fri og uhøjtidelig omgangstone, hvor vi lægger vægt på løbende udvikling og forbedring af vores opgaveløsning. Vi gør en dyd ud af at byde nye kollegaer velkommen og har fokus på sparring og videndeling i hverdagen, så alle kommer godt ind i arbejdsopgaverne. God trivsel er noget, vi prioriterer højt i enheden, og vi nyder gerne hinandens selskab til en sjov og hyggelig stund i afdelingen eller på styrelsens tagterrasse med udsigt til Københavns søer.                                                       

 

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som AC-fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten i Økonomienhedens Budgetteam i Augustenborg. Stillingen ønskes besat den 1. januar 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 47, og der kan være test i forbindelse med samtalerne.

 

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Budgetchef Alice Bechlund på tlf.: 3072 4700 eller e-mail alibec@lbst.dk

 

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på Søg stilling) senest den 8. november 2020.

 

Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job

 

Ansøgningsfrist:

08-11-2020

 

Arbejdssted:

Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg

 

Hjemmeside:

www.lbst.dk

 

Kontakt os:

Alice Bechlund

Budgetchef

93597353

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen

Adresse
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-10-2020
Udløber
08-11-2020
Kviknummer
LJA-81278911
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen

Adresse
Augustenborg Slot 3
6440
Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-10-2020
Ansøgningsfrist
08-11-2020
Kviknummer
LJA-81278911
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce