Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk stærk profil til tværgående funktion i Børne- og Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-09-2019

Vil du være med til at udvikle ledelsesinformation og skabe sammenhæng og overblik over It i Børne- og Undervisningsministeriet?

 

Styrelsen for It og Læring (STIL) varetager alle It-relaterede opgaver i Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM). Vores ambition er at være de bedste i staten til at gennemføre udviklingsprojekter og sikre effektiv vedligeholdelse af vores It-systemer.

 

Er du analytisk stærk, og vil du bidrage til at løfte vores tværgående overblik og ledelsesrapportering til et nyt niveau?

 

Dine opgaver bliver at bidrage til udvikling og vedligehold af løbende ledelsesrapportering relateret til vores portefølje af it-systemer. Samtidig får du mulighed for at bidrage til analyseopgaver, der tager udgangspunkt i de data og it-systemer, der understøtter BUVMs fagområder. STIL er pt. i gang med en omstilling til agile metoder (efter SAfe rammen), og der vil fremadrettet være behov for dine analytiske evner og it-forståelse til understøttelse af denne omstilling med overblik og data.

 

Du kommer til at indgå i et virtuelt team, som er bredt sammensat af medarbejdere fra hele styrelsen, der løser opgaver indenfor it-arkitektur, rapportering på projekter og it-systemer samt tværgående ledelsesinformation og analyse.

 

Dine opgaver

Vi ønsker en profil, der kan understøtte STILs ledelse og medarbejdere med ledelsesinformation og analyser. Konkret vil opgaverne være:

  • Udarbejdelse af ledelsesinformation efter allerede fastlagte koncepter

  • Udvikling af nye ledelsesinformationskoncepter der understøtter STILs agile transformation

  • Vedligehold og understøttelse af STILs projektmodel, herunder den kvartalsvise porteføljerapportering til BUVMs koncernledelse

  • Vedligehold og udvikling af STILs driftsmodel for it-systemer, herunder vedligehold af overblik over alle BUVMs it-systemer

  • Gennemførelse af aktiviteter relateret til statens IT-råds it-review, herunder STILs årlige gennemgang af hele it-porteføljens tekniske tilstand

  • Ad hoc analyseopgaver med udgangspunkt i STILs it-systemer og datagrundlag

 

 

Din profil

Kodeordene for din profil er analytiske evner koblet med samarbejdsevner, it-faglighed og forretningsforståelse. Det forventes, at du formår at udvikle og understøtte et samarbejde på tværs af organisatoriske enheder og forskellige ledelseslag, og at din faglighed gør dig i stand til at bidrage til porteføljeteamets og STILs videreudvikling.

 

Porteføljeteamet har en delvist eksplorativ tilgang til opgaveløsningen, da der i mange tilfælde skal udvikles nye rapporterings- og analysemetoder. Vi håber derfor at du ligeledes kan bidrage med en innovativ og pragmatisk tilgang til arbejdet.

 

For at få succes i jobbet forestiller vi os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse som eksempelvis cand.it, datalog, cand.merc. dat/mat eller lignende, der har givet dig den nødvendige faglige ballast

  • er skarp analytisk, og forstår at skabe og formidle overblik

  • opbygger og vedligeholder relationer og netværk, og formår at skabe en faglig og menneskelig respekt omkring din person

  • fungerer både i samarbejdsrelationer og medselvstændige opgaver

  • Kan formulere dig klart, kort og præcist i såvel skrift som tale

  • Har lyst til at sætte dig ind i Børne- og Undervisningsministeriets domæne/fagområde og at du kan formidle tekniske emner og problemstillinger til personer uden it-faglighed.

 

Det er ikke et krav, men en fordel hvis du også:

  • har indsigt i de fællesoffentlige rammer for it-drift og udvikling

  • har konkret professionel erfaring med ledelsesrapportering og analyser

  • har deltaget i it-projekter enten som udvikler, analytiker, arkitekt eller lignende

  • har arbejdet med det agile rammeværk SAFe

 

Nyuddannede kandidater med ovenstående faglige/personlige evner og ambitioner opfordres også til at søge.

 

Om os

Styrelsen for It og Læring (STIL) er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi beskæftiger ca.325 medarbejdere i København og Aarhus.

 

Styrelsen for It og Læring indgår i et partnerskab med Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen om at skabe de mest attraktive arbejdspladser for it-specialister i staten. Partnerskabet er under etablering, og vil betyde, at man som medarbejder kan sparre med ligesindede fra de andre styrelser i partnerskabet og på sigt også bistå i særlige opgaver i de andre styrelser inden for eget fagområde.

 

Organisatorisk placeres du i Kontor for administration af Porteføljer, Uddannelsesadministration og Brugere. Kontoret beskæftiger 22 medarbejdere og I det daglige vil du samarbejde med STILs porteføljestyringsenhed med 10 medarbejdere.

 

Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Vester Voldgade 123, 1552 København V.

 

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Klaus Ø. Jensen på telefon 25 23 42 22, e-mail koj@stil.dk.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

 

Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2019.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 16. oktober 2019. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse (eksamens- eller karakterbevis).

 

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 41 og 2. samtale i uge 43.

 

Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at udfylde en DiSC-personprofil, der fortæller om dine adfærdspræferencer.

 

Du kan uploade din ansøgning indtil ansøgningsfristens udløb. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb indgår ikke i den videre proces.

 

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

 

Styrelsen for It og Læring er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk.

Del dette job

Kontakt

Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring

Adresse 1
Vester Voldgade 123
1552 København V
Danmark
Adresse 2
Vester Voldgade 123
1552 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-09-2019
Udløber
16-10-2019
Kviknummer
LJA-75536653
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring

Adresse
Vester Voldgade 123
1552
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-09-2019
Ansøgningsfrist
16-10-2019
Kviknummer
LJA-75536653
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed