Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk stærk generalist til ledelsesinformation om kriminalitetsudviklingen i Rigspolitiets ledelsessekretariat

Rigspolitiet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
31-01-2024

København

Vil du være med til at analysere kriminalitetsudviklingen i Danmark og styrke ledelsesinformationen til den øverste ledelse i dansk politi? Er du stærk til at forstå og analysere data, og kan du formidle resultaterne på effektiv vis til politiets topledelse, så venter der spændende udfordringer med masser af komplekse og samfundsrelevante rapporteringer på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser.

 

Koncernledelsessekretariatet

Koncernledelsessekretariatet er rigspolitichefens sekretariat, der bistår rigspolitichefen, Rigspolitiets direktion og politiets koncernledelse med ledelsen og styringen af dansk politi.

 

Vi er et sekretariat med stærke faglige kompetencer og store ambitioner om at levere effektiv og højt kvalificeret sekretariatsbetjening.

 

Hverdagen er ofte hektisk og udfordrende, men vi prioriterer samtidig et godt sammenhold og kollegialt fællesskab, ligesom vi insisterer på at skabe frirum til humor, at holde en uformel omgangstone og bevare en god balance mellem arbejds- og privatliv.

 

Koncernledelsessekretariatet består af tre sektioner med i alt ca. 20 medarbejdere: Ledelsesinformation, Ledelsesstøtte og Ministerbetjening, der hver har selvstændige ansvarsområder.

 

Ledelsesinformation

Sektionen for Ledelsesinformation understøtter politiets ledelse med analyser, afrapporteringer og data på centrale nøgletal om bl.a. kriminalitetsudviklingen i Danmark. Sektionen har mange samarbejdsflader rundt i Rigspolitiet samt til politikredsene, Rigsadvokaten og Justitsministeriet om analyser, udvikling af ledelsesinformation og afrapportering på politiets målopfyldelse af politiske og centralt fastsatte målsætninger.

 

Derudover består en stor del af arbejdet i sektionen i at bidrage med taludtræk og fremstilling af data bl.a. til besvarelse af folketingsspørgsmål, pressehenvendelser og aktindsigter.

 

Sektionen består af ca. fem medarbejdere inklusiv sektionslederen.

 

Dine opgaver

Vi lægger vægt på læring, høj faglighed og stærke samarbejdsrelationer. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, og hvor arbejdsglæde og engagement er vigtigt i hverdagen.

 

Du skal bl.a. beskæftige dig med følgende opgaver:

  • Bearbejde, analysere og formidle politifaglig data om fx kriminalitetsudviklingen i Danmark

  • Udvikle og udarbejde ledelsesrapportering til rigspolitichefen og politiets øvrige ledelse

  • Understøtte samarbejdet med politikredsene om udvikling af ledelsesinformation i politiet

  • Betjene rigspolitichefen, Justitsministeriet og øvrige interessenter ved ad hoc analyser på relevante kriminalitetsområder og diverse taludtræk.

 

Vores nye kollega

Vi søger en medarbejder med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant akademisk uddannelse, interesse for ledelsesbetjening i en politisk styret organisation og erfaring med bearbejdning, analyse og formidling af kvantitative data.

Du har en god talforståelse, er stærk analytisk og har erfaring med at arbejde med kvantitative data. Du formår at designe og udarbejde kvantitative analyser, og du kan formidle resultaterne på effektiv vis til politiets ledelse. Du har blik for det større perspektiv, politisk forståelse og arbejder løsningsorienteret.

 

Du arbejder samtidig struktureret og selvstændigt, og du kan etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Du sikrer inddragelse af samarbejdspartnere, har en veludviklet situationsfornemmelse og forstår at navigere i en kompleks og politisk styret organisation tæt på topledelsen.

 

Som person er du handlekraftig, fleksibel og fungerer godt i en travl og til tider hektisk hverdag, hvor opgaverne ofte skal løses i samarbejde med andre og inden for korte tidsfrister og af høj faglig kvalitet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer.

 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Line Fly Engedal på tlf. nr. 21 99 45 76 eller sekretariatschef Morten Søndergård Pedersen på tlf. 24 90 05 04. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Vi afholder samtaler løbende.

 

Ansøgningsfrist: 18. februar 2024

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Rigspolitiet

Adresse 1
Polititorvet 14
1780 København V
Danmark
Adresse 2
Polititorvet 14
1780 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-01-2024
Udløber
18-02-2024
Kviknummer
LJA-85294384
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rigspolitiet

Adresse
Polititorvet 14
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
31-01-2024
Ansøgningsfrist
18-02-2024
Kviknummer
LJA-85294384
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed