Dit ansvar og dine opgaver
Som uddannelseskonsulent kommer du både til at arbejde med uddannelsesdata og uddannelsesudvikling.
Der findes en masse data om erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, fx om optag, aktivitet, fuldførelse, beskæftigelse og geografi. I arbejdet med at udvikle uddannelserne er det vigtigt at kende proportioner, tendenser og sammenhænge. En del af dit arbejde handler om at finde, fortolke og præsentere data, som kan understøtte vores arbejde med uddannelserne. Der kan være enkle nøgletal, som du hjælper med at kvalificere og præsentere i faste leverancer. Der kan også være større mængder data, hvor du er med til at afdække sammenhænge, mulige årsager og virkninger, og hvor du understøtter kolleger, der arbejder med konkrete uddannelser.
Ved siden af dit arbejde med data vil du få ansvaret for enkelte af de uddannelser, vi arbejder med på metalindustriens område. Her bliver din opgave at afdække industriens uddannelsesbehov og efterfølgende udvikle og implementere relevante erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.
Du vil få et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter, som du bl.a. møder i vores udviklingsgrupper. Du skriver notater og fremlægger sager for udviklingsgrupperne. Mellem møderne skal du følge beslutningerne til dørs. Det lykkes for dig, fordi du er kvalitetsbevidst og formår at gøre brug af et relevant netværk. Du kommer i mål med dine opgaver, fordi du er resultatorienteret, og fordi du ser dig selv som en del af et ambitiøst team samtidig med, at du er selvstændig og beslutningsdygtig inden for dit mandat.
Din profil
-
Du har en videregående uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.merc. eller lignende. Måske har du nogle års erfaring, men det kan også være, at du er nyuddannet med stort potentiale
-
Du har interesse for uddannelsesområdet og eventuelt kendskab til vekseluddannelser
-
Du tænker analytisk, har styr på detaljerne og holder af at arbejde med Excel
-
Du er nysgerrig omkring teknik og teknologisk udvikling
-
Du er god til at sætte dig ind i regler og administrative systemer
-
Du er skriftlig velfunderet og kan kommunikere med forskellige målgrupper
-
Du trives i et politisk sammensat miljø
-
Du sætter pris på godt kollegaskab, hvor det er naturligt at give en ekstra hånd med, når situationen kræver det.
Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har et højt humør, og vi sætter pris på vores gode omdømme. Du bliver en del af et stærkt netværk, hvor du får mulighed for at opbygge mange gode relationer. Du får løn efter aftale, pensionsordning, personalegoder og et kontor placeret i hjertet af København.
Hvem er vi
Centralt placeret i København er vi 60 engagerede medarbejdere, der arbejder med at administrere og udvikle 39 erhvervsuddannelser og knap 1.000 arbejdsmarkedsuddannelser til hele industriens område. Vi administrerer tre kompetencefonde og en række større projekter på vegne af arbejdsmarkedets parter.
Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F. Læs om os, vores vision, vores kerneopgaver og de organisationer, vi arbejder for her på www.iu.dk.
Din ansøgning
Send din ansøgning og CV via dette link senest 27. januar 2022.
Vi holder samtaler i uge 5 og 6.
Spørgsmål om stillingen kan rettes til sekretariatschef for Metalindustriens Uddannelsesudvalg Morten Ørnsholt på 29 49 45 92 eller chefkonsulent Anne Nyegaard på 28 10 57 10.