Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk og formidlingsstærk controller til økonomistyring i Vejdirektoratet

Vejdirektoratet - Skanderborg

Skanderborg, Østjylland

Middelfart, Fyn

Indrykket
15-05-2020

Dine opgaver

Du får ansvaret for økonomistyring i Anlægsdivisionens afdeling Mindre Anlæg og du skal i tæt samarbejde med divisionsledelsen og projektledelsen sikre, at en bred portefølje af mindre anlægsprojekter kan gennemføres til de aftalte mål.

Du får det tværgående ansvar for økonomistyringen i projekterne, herunder også ansvaret for at planlægge og gennemføre budgetopfølgninger, månedsrapportering og afrapportering i samarbejde med afdelingens projektledere og Vejdirektoratets økonomiafdeling.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Oprette ordrer og ordrestrukturer ved nye bevillinger

  • Sikre ensartet og gennemsigtig økonomistyring på projekterne

  • Give økonomisk sparring og bistand til afdelingens projektledere bl.a. i forbindelse med:

  • Budgetlægning, planlægning og afrapportering

  • Vejledning i anvendelse af planlægningsmodul (SAP IP)

  • Udarbejdelse af for- og efterkalkulationer ved indtægtsdækket virksomhed samt generering og fremsendelse af faktura i SAP salgsmodul

  • Udarbejdelse og analyse af anlægsregnskaber for de afsluttede projekter

  • Ad hoc analyser og rapporter

  • Bistand til kolleger vedrørende anvendelse af SAP, kapacitetsafstemning, udlæg- og rejseafregning mm.

 

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som cand.oecon., cand.merc., cand.polit. eller lignende. Du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund, men det er afgørende, at du kan dokumentere din erfaring med projektcontrolling.

Du har nogle års erfaring med økonomistyring fra en større organisation og gerne erfaring med controlling af anlægsprojekter. I Vejdirektoratet arbejder vi med økonomisystemet SAP og det er vigtigt, at du har drive og flair for at arbejde med økonomisystemer.

Du har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt, og du er i stand til at præsentere komplekse økonomiske problemstillinger på en pædagogisk og præcis måde.

Du er udadvendt, har gode samarbejdsevner og et godt overblik. Du motiveres af at indgå i et tæt og understøttende samarbejde med projektledelsen på projekterne, så I sammen sikrer, at alle forstår de økonomiske konsekvenser af de valg, der træffes.

Da du får dit eget ansvarsområde, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og metodisk med dine opgaver. Som projektcontroller er det vigtigt, at du har øje for detaljerne og samtidig er analytisk stærk.

Du har lyst til et udfordrende job, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du er udstyret med en god portion nysgerrighed, gåpåmod og humoristisk sans.

Om os

Du bliver en del af afdelingen for Mindre Anlæg i Vejdirektoratets Anlægsdivision. Afdelingen består af syv medarbejdere, som arbejder med styring af mindre anlægsprojekter og som har et stort engagement i forhold til at levere faglige resultater til den aftalte tid, økonomi og kvalitet.

Afdelingens primære arbejdsområde er projektledelse, økonomistyring og porteføljestyring. Du vil få en stor berøringsflade til samtlige medarbejdere i afdelingen, ligesom du vil få et tæt samarbejde med Anlægsdivisionens øvrige controllere og Vejdirektoratets økonomiområde, hvor der bl.a. er fokus på at udvikle og styrke økonomistyringen på projekterne.

Som arbejdsplads dækker Vejdirektoratet hele landet. Afdelingen er lokaliseret i Skanderborg, Middelfart og Fløng. Der vil være nogen rejseaktivitet mellem de tre kontorer.

Vejdirektoratet har en flekstidsordning og tilsigter generelt en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Afhængig af kvalifikationer og erfaringer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Mindre Anlæg, hvor du ansættes på én af følgende adresser:

Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart

Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Liocouras Nielsen på tlf.: 7244 2345 og/eller hlni@vd.dk

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 7. juni 2020. Vi forventer at afholde første runde samtaler den 10. til 12. juni og anden runde samtaler den 15. til 17. juni.

Søg stillingen ved at trykke på linket Søg stillingen eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Vejdirektoratet - Skanderborg

Adresse 1
Thomas Helsteds Vej 11
Adresse 1
Postboks 529
8660 Skanderborg
Danmark
Adresse 2
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-05-2020
Udløber
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80278696
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Vejdirektoratet - Skanderborg

Adresse
Thomas Helsteds Vej 11
8660
Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-05-2020
Ansøgningsfrist
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80278696
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration
Beliggenhed