Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk chefkonsulent

IT-Branchen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-08-2022

Jobbet

IT-Branchen søger en ny chefkonsulent til det politiske team.

 

IT-Branchen er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer it- og televirksomheder i Danmark. Vi arbejder hver dag målrettet for en bæredygtig digitalisering af Danmark og at skabe de bedst mulige rammevilkår for vores hastigt voksende medlemskreds af it- og tele-virksomhederne. Det gør vi i meget tæt samarbejde med medlemmerne og i konstruktivt samspil med de politiske beslutningstagere, myndigheder og andre relevante samfundsaktører.

 

Som vores nye chefkonsulent bliver du en del af et stærkt lille politisk team. Du skal være med til at opbygge og drive en ny selvstændig analysefunktion i vores team, hvor din rolle bliver at gennemføre og finde analyser, der kan understøtte arbejdet med vores politiske mærkesager. Det vil både handle om at gennemføre årligt tilbagevendende analyser og tematiske fokusanalyser, samt at have et øje på hvilke andre relevante analyser der udarbejdes af vores interessenter og samarbejdspartnere.

 

I tillæg hertil kan du afhængig af interesser og erfaringer få ansvar for at drive enkelte udvalgte it- og erhvervspolitiske dagsordener i tæt samspil med vores medlemmer, hvor du skal omsætte virksomhedernes input og analysen af den politiske situation til relevante politiske udspil.

 

Du skal tænke og arbejde selvstændigt, men være god til at samarbejde. IT-Branchen arbejder tæt sammen med andre organisationer, ikke mindst Dansk Erhverv.

 

Din baggrund

Du behøver hverken at være statistiker eller økonom, men god tal-forståelse, og erfaring med at udforme og gennemføre større og mindre analyser vil være en klar fordel.

 

Vi forventer også, at du har erfaring med analyse og politikudvikling, f.eks. fra centraladministrationen. Det er en fordel, hvis du har beskæftiget dig med it- eller erhvervspolitik.

 

Det vi ønsker os, er en god kollega med politisk flair, analytisk sans og stærke formuleringsevner.

 

Godt arbejdsmiljø

IT-Branchens sekretariat udgør et stærkt team af dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger. Tonen er uformel og humoristisk og tempoet ofte højt. Vi bor centralt i København.

 

Løn og pensionsordning efter aftale.

 

Send os din ansøgning

Send os din ansøgning med CV via Recruitio senest mandag d. 5. september. Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at ringe til politisk direktør Mette Lundberg på 27161380.

 

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

 

Deadline

05 Sep, 2022

 

Hjemmeside

https://itb.dk/

 

Lokation

Slotsholmsgade 1217 København K Danmark

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

IT-Branchen

Adresse 1
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-08-2022
Udløber
05-09-2022
Kviknummer
LJA-83924723
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

IT-Branchen

Adresse
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217
København K
Praktisk information
Indrykket
12-08-2022
Ansøgningsfrist
05-09-2022
Kviknummer
LJA-83924723
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed