Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytiker til arbejde med sundhedsdata i Afdeling for Data

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-12-2022

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) samler vi hver dag store mængder data i vores systemer. Der er stor efterspørgsel efter disse data til at skabe overblik, indsigt og løsninger til de ca. 10.000 medarbejdere på blandt andet plejehjem, genoptræningstilbud og i hjemmeplejen. Vi har travlt. Derfor har vi brug for dig. Uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring.

 

I Afdeling for Data arbejder vi bl.a. med

  • større analyser og ledelsesinformation til både driften og det politiske niveau

  • overbliksteknologi, der bidrager til at skabe bedre overblik over borgerne for medarbejderne og dermed understøtte den faglige vidensdeling

  • drift og udvikling af vores datavarehus dette er livsnerven i SUFs arbejde med at omsætte data til viden og beslutningsstøtte

 

Alt dette leverer vi i tæt samarbejde med andre afdelinger i SUF, de lokale driftsenheder f.eks. plejehjem og hjemme-/sygepleje og private leverandører.

 

Om stillingen

Stillingen er placeret i Afdeling for Data. Afdelingen udvikler og drifter forvaltningens datawarehouse og har ansvaret både for teknisk infrastruktur og brugerrettede webbaserede rapporteringsløsninger. Afdeling for Data består aktuelt af ti medarbejdere og tre studentermedhjælpere og er en del af Center for Økonomi og Kvalitet med samlet 53 ansatte.

 

Der er stort fokus på anvendelse af data i SUF, og stillingen er derfor en udvidelse af det nuværende team.

 

Dine konkrete arbejdsopgaver vil have fokus på følgende områder

  • Afdækning, klargøring og dokumentation af nye datakilder

  • Udvikling af BI-produkter og migrering fra QlikView til Qlik Sense

 

Du vil blive involveret i at afdække og klargøre nye datakilder til brug i et bredt udvalg af dataprodukter for såvel drift som ledelse. Dette vil du gøre i samarbejde med vores eksterne konsulenter, som assisterer med udbygning og vedligehold af datawarehouse, samt driften i SUF, som bidrager med faglig viden og sparring.

 

Nye datakilder kan f.eks. stamme fra SUFs omsorgssystem Cura, men fokus vil som udgangspunkt være på eksterne datakilder, herunder lægemidler samt kommunikation mellem hospital og kommune, da forvaltningen i længere tid har haft behov for et mere detaljeret kendskab til borgernes medicinforbrug og hospitalsforløb.

 

Opgaver vil bl.a. omfatte

  • Analysere og strukturere større datamængder ved at bygge tabeller og views i datawarehouse. Arbejdet indebærer et tæt samarbejde med interne og eksterne parter og en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Det kræver en god forretningsforståelse, som du vil skulle opbygge som led i ansættelsen.

  • Opbygge og vedligeholde netværk i SUF. Der er et stærkt fagligt miljø i forvaltningen, så du kan altid finde en faglig ekspert, som kan hjælpe med at forstå de faglige begrundelser for arbejdsgange og dokumentation, som du skal bruge i arbejdet med data.

  • Udvikling af BI-produkter og migrering fra QlikView til Qlik Sense

 

Afdeling for data leverer en lang række BI-produkter og analyser til brugere på tværs af SUF. Det kan f.eks. være dashboards og rapporter baseret på

  • Kvalitetsdata (fx medicinaudits)

  • Aktivitetsdata (fx aktivitet i hjemmeplejen)

  • KPIer (fx ventetider og belægning)

 

Derudover står Afdeling for Data overfor at skulle migrere nuværende QlikView-rapporter over på Qlik Sense i løbet af de kommende år. Her vil opgaverne f.eks. være:

  • Afdække eksisterende applikationer (skal de udgå, tilpasses eller bygges om?)

  • Udvikle nye applikationer i Qlik Sense

 

Du vil få en bred kontaktflade både internt i Afdeling for Data og i SUF generelt. Fælles for alle opgaver er, at du kommer til at indtage en central rolle som dataanalytiker ift. at levere det endelige produkt til slutbrugerne (f.eks. via Qlik rapporter eller SQL-views). Der er stor variation i organisationens datamodenhed. En vigtig del af dette område bliver derfor at deltage i udbredelsen af Qlik Sense som værktøj ift. de øgede muligheder for selvbetjent rapportering for brugerne i SUF.

 

Faglige kvalifikationer vi forventer, at du kan matche

  • En videregående uddannelse - hvilken en er mindre vigtigt

  • SQL og relationelle databaser bliver en central del af din værktøjskasse, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring hermed eller har relevant erfaring fra andre lignende programmeringssprog.

  • Erfaring med et eller flere BI-værktøjer (Power BI, Tableau, Qlik osv.) er en fordel. Hvis ikke du har erfaring, skal du være klar til at lære det

  • God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk

 

Øvrige kvalifikationer

  • Erfaring med interessenthåndtering/facilitering er et plus. Du vil ofte befinde dig i møder, hvor du har brug for at styre deltagerne hen til en konkret beslutning/afvejning

  • Erfaring med programmering i databehandlingsprogrammer såsom R eller Python vil være en fordel, men ikke et krav

  • Erfaring med at arbejde med større datamængder - gerne på sundhedsområdet

  • Kendskab til MedCom-standarder og medicin/farmaceutiske data vil være en fordel

 

Personlige egenskaber, vi lægger vægt på, hos dig

  • Motiveres af at se data anvendt: Vi er først en succes, når vores produkter anvendes

  • Er grundig og detaljeorienteret og forstår betydningen af at levere korrekte og anvendelige data

  • Ser solid drift som lige så værdifuld som udvikling af nye produkter

  • Sætter fokus på samarbejde og fælles løsninger

 

Vi kan tilbyde

Du får et spændende job med mulighed for at være med til at træde nye stier inden for Business Intelligence/analytics i den kommunale sektor. Derudover bliver du en del af en dynamisk afdeling med et godt arbejdsmiljø og med meget varierende opgaver med stort politisk og ledelsesmæssigt fokus. Der er gode muligheder for at efteruddanne dig som en del af din ansættelse. Du får en arbejdsplads, der giver plads til både at være ambitiøs med arbejdsliv og privatliv.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

 

Afhængigt af kompetencer vil du kunne blive indplaceret som konsulent eller specialkonsulent.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

 

Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2023.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Simon Grundt Straubinger på 2492 6068 eller centerchef Morten Sten Andersen på 2483 3399.

 

Søg via linket senest mandag den 2. januar 2023

 

Vi forventer at holde samtaler medio januar.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Adresse 1
Borups Allé 41
2200 København N
Danmark
Web
Adresse 2
Borups Allé 41
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-12-2022
Udløber
02-01-2023
Kviknummer
LJA-84315154
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Adresse
Borups Allé 41
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Indrykket
05-12-2022
Ansøgningsfrist
02-01-2023
Kviknummer
LJA-84315154
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed