Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analysekonsulent til styrkelse af dataindsamling og dokumentation i sociale indsatser

Fonden for Socialt Ansvar

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-04-2021

Vil du være med til at styrke arbejdet med at skabe og omsætte viden om vores frivillige sociale indsatser? Har du konkret erfaring med at udvikle og gennemføre analyser, og har du det faglige overblik, der skal til, for at være en god sparringspartner for dygtige kolleger?

 

Vi søger en kollega, der er metodisk velfunderet inden for dataindsamling og dokumentation. Du skal have lyst til at være arkitekten på udvikling af overordnede tilgange og principper for dataindsamlings- og dokumentationsarbejdet på tværs af forskellige sociale indsatser. Og du skal samtidig være håndværkeren, der selv kan stå for at udvikle og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser og efterfølgende afrapportere på resultaterne.

 

Du vil desuden få en vigtig opgave i at indsamle og behandle allerede eksisterende data, så vi får mere værdi ud af den viden, vi allerede har. Og du vil få en central rolle, når der skal udvikles forandringsteorier og baseline.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling, hvor du bliver det faglige omdrejningspunkt for husets arbejde med dataindsamling og dokumentation. Du vil i tæt samarbejde med afdelingschefen skulle stå for løbende at udvikle og drive husets dataindsamling og dokumentation, så det giver værdi til både det frivillige arbejde og de fonde, virksomheder og myndigheder, vi samarbejder med. Vi er et hus med meget forskellige frivillige indsatser, og vi har samtidig en vigtig opgave med at styrke små og mellemstore NGOer i deres frivillige sociale arbejde. Derfor vil du få mulighed for at se på tværs af sektoren og i bred forstand sætte dit præg på best practice inden for dataindsamling og dokumentation i den frivillige sociale sektor. Og ikke mindst bliver du del af et hus af dygtige, sjove og søde kolleger, der brænder for det, de laver.

  

Dine kvalifikationer

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

  • Relevant kandidatuddannelse fra fx statskundskab, sociologi eller lignende

  • 2-3 års erfaring enten fra et konsulenthus, fonde, statslige myndigheder, kommuner eller fra en anden NGO

  • Et stærkt kendskab til såvel kvalitativ som kvantitativ metode

  • Erfaring med monitorering, evaluering og analyse gerne på det frivillige sociale område

  • Erfaring med at gennemføre e-surveys og gerne erfaring med SurveyXact

  • Evne og lyst til at skabe struktur og systematik i arbejdsopgaverne

  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og god erfaring med formidling af analyser

  • Evne til og ønske om at tage ansvar 

Tidsbegrænset stilling

Der er tale om tidsbegrænset stilling frem til udgangen af 2022 med mulighed for forlængelse.

  

Ansøgningsfrist
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så skynd dig at sende en kort ansøgning og CV.

Ansøgningsfristen er den 12. maj kl. 12.00, og vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Send ansøgning, CV og evt. øvrige relevante dokumenter i en samlet pdf per e-mail til
jacob-m@socialtansvar.dk.

Skriv "Ansøgning analysekonsulent" i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kommunikation og samarbejder, Jacob Møller Overgaard, på telefonnummer 50 71 67 81.

Ansættelsesvilkår
Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Der kan forekomme arbejdstid uden for normal kontortid. Aflønning efter aftale.
Stillingen referer til chefen for Kommunikation og Samarbejder.


Om Fonden for Socialt Ansvar
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets sociale udfordringer. Vores formål er at igangsætte og drive aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og vores indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da Fonden ikke selv er formuende.

Vi bor på Bygmestervej 10, 1. & 3. sal, 2400 København NV.
Du kan læse mere om Fonden for Socialt Ansvar på
www.socialtansvar.dk


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Fonden for Socialt Ansvar

Adresse 1
Bygmestervej 10, 1. og 3. sal
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-04-2021
Udløber
12-05-2021
Kviknummer
LJA-82019076
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Fonden for Socialt Ansvar

Adresse
Bygmestervej 10, 1. og 3. sal
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-04-2021
Ansøgningsfrist
12-05-2021
Kviknummer
LJA-82019076
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed