Gem annonce

Analysekonsulent til Kommunikation og Analyse i Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-11-2018

Er du en skarp analytiker med politisk flair, gode formidlingsevner og interesse for at iværksætte analyser og undersøgelser, der kan sætte folkeskolen på den politiske dagsorden? Så er du måske den analysekonsulent vi har brug for i Danmarks Lærerforening.

 

Du bliver en del af Kommunikations- og analyseafdelingen, som udover analyser og undersøgelser arbejder med pressehåndtering, strategisk kommunikation, sociale medier, intern kommunikation og Public Affairs.

 

Vi arbejder i Kommunikation og Analyse tæt sammen med foreningens politiske ledelse og med resten af sekretariatet. Vi er engagerede, samarbejder tillidsfuldt og har det sjovt sammen. 

 

Hvem er du?

Du skal være analytisk og metodisk dygtig, god til at tænke undersøgelser og analyser ind i løsningen af Danmarks Lærerforening udfordringer.

 

Vi forestiller os, at du er sociolog, økonom, statskundskaber eller tilsvarende.

 

For dig er det spændende at arbejde med analyser og undersøgelser, der skal bruges i medierne, i foreningens påvirkningsarbejde og til at kvalificere interne beslutninger. Da foreningens analyser skal kunne sætte dagsordener i medierne, skal du kunne bidrage aktivt til at idéudvikle i forhold til dette. Du skal kunne tænke i analyser, der kan versioneres, herunder analyser, der kan trækkes ned lokalt. Og du skal have interesse for SoMe og øje for infografik og analyser, der for eksempel kan have et interaktivt element.

 

Dine ansvarsområder

Du får et særligt ansvar for at styre og kvalitetssikre foreningens arbejde med spørgeskemaundersøgelser. Det er derfor en forudsætning, at du er skarp på spørgeskemametodik i bred forstand.  Det mere tekniske og praktiske arbejde med spørgeskemaer bliver udført af vores kvalificerede studentermedarbejdere. 

 

Du får også et medansvar for andre typer analyser, herunder analyser af mere beregningsmæssig karakter. Det er derfor en fordel, hvis du har særlige forudsætninger i forhold til uddannelsesøkonomiske analyser og beregninger.

 

Dine hovedopgaver bliver bl.a.:

 

  • Deltage i de mangeartede analyseopgaver, der udføres i afdelingen

  • Varetage det overordnede arbejde med foreningens spørgeskemaundersøgelser, herunder styring af eksterne leverandører

  • Bidrage til, at foreningen relaterer til analyse- og undersøgelsesvirksomhed på skoleområdet, som iværksættes af andre aktører

  • Sikre, at mulighederne i digitaliseringen, herunder ikke mindst de sociale medier, udnyttes i forhold til arbejdet med analyser og undersøgelser

  • Deltage i afdelingens strategiske og praktiske planlægning af, hvordan vi gennem kommunikation, politisk interessevaretagelse og analysevirksomhed bedst understøtter foreningens mål.

 

Du får en bred samarbejdsflade på tværs af sekretariatet. For at skabe resultater med andre fagligheder skal du have fokus på at analyse- og undersøgelsesarbejdet maximalt understøtter foreningens mangeartede opgaveløsninger.

 

Vi tilbyder

En arbejdsplads midt i hjertet af København, hvor du befinder dig i et udfordrende, afvekslende og selvledende arbejdsmiljø med attraktive ansættelsesvilkår og rige muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne. 

 

Kendetegnende for Danmarks Lærerforening er et engagement, der hviler på et fagligt stærkt fundament og en god kollegial omgangstone. Og hvor vi arbejder for Danmarks vigtigste samfundsinstitution Folkeskolen!

 

Vilkår 

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og konsulentklubben i sekretariatet. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring.  I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt pensionsordning hos AP pension på 17,3 %. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie.

 

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte økonomisk konsulent Lars Blom Salmonsen på telefon 28 13 69 65.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 18. november 2018. 

 

Vi forventer at afholde første samtalerunde er tirsdag den 22. november med henblik på ansættelse senest

1. januar 2019. 

 

Fremtiden starter i skolen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning! 

 

 

Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation med 85.150 medlemmer, hvoraf hovedparten er lærere i folkeskolen. Danmarks Lærerforening varetager medlemmernes tjenstlige og økonomiske interesser og arbejder for pædagogisk udvikling af folkeskolen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Praktisk information
Oprettet
05-11-2018
Udløber
18-11-2018
Kviknummer
LJA-67479123
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Økonomi og regnskab
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danmarks Lærerforening

Adresse
Vandkunsten 12
1467
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-11-2018
Udløber
18-11-2018
Kviknummer
LJA-67479123
Jobtype
Fuldtid
Fag
Analyse, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce