Specialist til AML & Fraud i Grønlandsbanken
Har du erfaring med hvidvaskforebyggende indsatser, og vil du være en del af et team, der hver dag arbejder på at reducere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.
Vi søger en specialist, der kan understøtte arbejdet, og sikre bankens fortsatte fokus på AML-området.
Som specialist hos os bliver dine opgaver blandt andet:
- Transaktionsmonitorering
- Underretninger til Hvidvasksekretariatet
- Dialog og samarbejde med rådgivere om PEP og KYC
- Rådgivning af medarbejdere i linjen omkring AML og KYC relaterede spørgsmål
- Deltagelse i udarbejdelsen og opdateringen af forretningsgange og politikker på hvidvaskområdet og bankens forebyggende indsats mod hvidvask
- Diverse øvrige opgaver omfattet af arbejdet i afdelingen
Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og det er derfor vigtigt, at du trives med en høj grad af frihed under ansvar.
Vi forestiller os, at du:
- arbejder selvstændigt, struktureret og har blik for detaljer
- er god til at formidle dine budskaber til kolleger, som arbejder med andre områder end hvidvask
- er god til at skabe overblik
- forstår vigtigheden af at arbejde med fortrolige dokumenter og data
- har erfaring med hvidvaskforebyggelse fra tidligere stillinger
Som person er du imødekommende, nysgerrig og vil bidrage til den gode stemning og det gode kollegiale sammenhold.
Vi tilbyder:
En attraktiv og vellønnet stilling i et solidt pengeinstitut med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Stillingen er placeret i Nuuk og du vil referere til afdelingsleder af AML og Fraud.
GrønlandsBANKEN er en arbejdsplads med en uformel omgangstone, der tager afsæt i vores værdier; engagerede ordentlige udviklingsorienterede og kundeorienterede.
Vilkår:
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Erhverv og Finansforbundet.
Ansættelsesvilkår i form af bolig, rejse og bohaveflytning er efter gældende regler.
Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Tiltrædelse snarest muligt.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Lise Mørup Dalsgaard.
Spørgsmål af mere generel karakter kan stilles til HR-chef Patricia Lund Olsen.
Der er ansøgningsfrist den 1. april 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.