Har du lyst til at bidrage til det analytiske grundlag for ministerbetjeningen og politikudviklingen på børne- og undervisningsområdet? Og har du en fagligt stærk profil? Så er du måske en af de nye medarbejdere, vi søger til Center for Analyse i Børne- og Undervisningsministeriets departement.
Vi arbejder for gode dagtilbud og fagligt stærke uddannelser
I Børne- og Undervisningsministeriets departement arbejder vi tæt sammen om at omsætte ministerens politik til faktiske løsninger. Alt sammen for at sikre gode dagtilbud samt de bedste og stærkeste uddannelser til alle børn og unge.
I Center for Analyse har vi det overordnede ansvar for, at politikudviklingen baserer sig på et solidt analytisk fundament. Dette for at give ministeren og Folketinget det bedst mulige grundlag at træffe sine beslutninger på. Det gælder fx i forbindelse med sekretariatsbetjeningen af diverse regeringsnedsatte udvalg, politiske udspil og forhandlinger samt i den daglige betjening af minister, Folketing og presse. Det er bl.a. vores kerneopgave at understøtte politikudviklingen med viden om centrale udfordringer, årsagssammenhænge og forventede virkninger af tiltag på børne- og undervisningsområdet.
Det er vores ambition af Center for Analyse skal være et førende analysemiljø for viden og kvantitative analyser på børne- og undervisningsområdet. Dette muliggøres bl.a. i relation til vores tætte samarbejde med forskningsmiljøerne herunder ministeriets faste samarbejde med Københavns Universitet om en forskningsenhed på børne- og undervisningsområdet, ligesom vi igangsætter og støtter større forsøgs- og evalueringsprojekter på området.
I centeret har vi et aktivt fagligt miljø bestående af ca. 20 engagerede og dygtige medarbejdere og to kontorchefer med højt til loftet, en uformel omgangstone og hvor samarbejde og sparring er i højsædet.
Om opgaverne
Vi tilbyder et job i et travlt departement med mulighed for at udvikle din faglighed, såvel som din politiske og procesmæssige forståelse. De konkrete opgaver sammensættes ud fra dine kompetencer og erfaring, men kan fx være følgende:
-
Udarbejdelse af små og større registerbaserede analyser på tværs af ministeriets område.
-
Løbende udvikling og implementering af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) på børne- og undervisningsområdet.
-
Udarbejdelse af konsekvensvurderinger af forskellige politiske tiltag.
-
Bidrage til at relevant og ny viden bringes i spil i forbindelse med politikudviklingen.
-
Levere tal og analyseresultater til betjening af minister, Folketing, presse med flere.
-
Koordinering på tværs af koncernen, når der fx skal indhentes bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål.
-
Sekretariatsbetjening af Reformkommissionen.
Din profil
Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, forventer vi, at du er ambitiøs, har en fagligt stærk profil og motiveres af, at bringe dine kompetencer i spil i et politisk miljø tæt på Christiansborg.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
-
Er uddannet økonom eller lign., fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.soc. eller lign.
-
Har lysten og evnen til at drive både større og mindre analyser.
-
Kan formidle komplekse tal og analyser på en let forståelig måde.
-
Har politisk tæft og blik for at bringe dine analyser i spil i en politisk kontekst.
-
Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde team- og projektbaseret.
-
Motiveres af arbejdsopgaver, hvis resultater har betydning for udviklingen af samfundet.
-
Trives i et miljø med korte deadlines og højt tempo.
-
Har konkret erfaring med registerbaserede analyser og arbejde med store datamængder i SAS, Stata, Python, R eller lignende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer efter fællesoverenskomst for akademikere i staten. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.
Ansættelsen er snarest muligt og gerne senest pr. 1. oktober 2022.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge.
Arbejdsstedet er Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jannie Kristoffersen på telefon 2449 5578 eller kontorchef Lars Videbæk på telefon 2449 5315.
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk senest onsdag d. 10. august 2022. Du søger stillingen ved at klikke på Søg stillingen i opslaget og udfylder ansøgningsformularen.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34. I forbindelse med samtalerne kan der indgå en case-opgave eller test. Bliver det aktuelt, får du yderligere oplysninger herom.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Ansøgningsfrist
10-08-2022
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdstid
37 timer
Kategori
Fuldmægtig/Konsulent
Arbejdssted
Departementet
Hjemmeside
http://uvm.dk/