Københavns Kommunes økonomiforvaltning søger en serviceminded og struktureret studentermedhjælper med politisk tæft til Overborgmesterens Sekretariat.
Som studentermedhjælper i Overborgmesterens Sekretariat bliver du en del af holdet med 11 medarbejdere, der arbejder i et professionelt og ambitiøst miljø tæt på den politiske ledelse. Sekretariatet har bl.a. ansvar for pressehåndtering, planlægning af overborgmesterens aktiviteter, taleskrivning og ekspedition af henvendelser til overborgmesteren samt rådgivning af overborgmesteren.
Vi har fokus på, at de politiske visioner bliver til virkelighed til gavn for københavnerne. Din opgave vil være at medvirke til at lette arbejdsgangene i kontoret ved at bistå med at løse opgaver især ift. borgerhenvendelser, mødematerialer samt planlægning og eksekvering af overborgmesterens aktiviteter. Herudover vil du også komme til at tage del i udviklingsarbejdet i kontoret, ligesom der også vil være opgaver af mere praktisk karakter.
Opgaver i stillingen
- Assistere og hjælpe med udfærdigelse og ekspedition af borgersvar.
- Opstarte og bidrage til udarbejdelse af mødeforberedelser, taler og andre kommunikative opgaver.
- Planlægningsopgaver ift. overborgmesterens aktiviteter.
- Forfaldne opgaver og praktisk hjælp, herunder håndtering af tilmeldinger, møder og aktiviteter.
- Herudover kan der komme andre opgaver ifm. kommunens årlige budgetforhandlinger.
Din profil
Stillingen forudsætter, at du har gennemført de første år på studiet og f.eks. er i starten af din kandidatuddannelse. Vi lægger vægt på, at du
- har politisk forståelse og gode sociale egenskaber.
- har interesse for at arbejde i en politisk styret organisation helt tæt på det politiske maskinrum.
- er dygtig til at skrive, er detaljeorienteret og kan formidle komplekse politiske og faglige problemstillinger.
- kan holde overblik og tage ansvar for at følge op på opgaver.
- er god til at samarbejde og har lyst til at indgå i et fagligt og socialt kollegialt fællesskab.
Det er en fordel, hvis du læser en samfundsvidenskabelig uddannelse f.eks. statskundskab, sociologi, samfundsvidenskab eller økonomi.
Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde dig ansættelse i et udfordrende og afvekslende arbejdsmiljø med gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, at du kan tiltræde pr. 1. februar 2024.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent i Overborgmesterens Sekretariat Birgitte Mortensen på 2496 8304.
Søg via linket senest fredag den 1. december 2023