Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs og fagligt stærk medarbejder til Koordinationssekretariatet i Skatteministeriets departement

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-04-2021

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem politik- og forretningsudvikling, ministerbetjening og koordinering på et område, der har betydning for statens knap 200.000 medarbejdere og ledere? Kan du styre komplicerede processer med mange interessenter og sikre en opgaveløsning af høj kvalitet? Så er du måske vores nye kollega i Koordinationssekretariatet i Skatteministeriet.

 

Bidrag til politikudvikling og effektive processer af høj kvalitet

Du bliver en del af Koordinationssekretariatet i Skatteministeriets departement, der fungerer som bindeled til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Styrelsen varetager statens arbejdsgiverrolle og forhandler blandt andet statens overenskomster. Herudover varetager styrelsen opgaver i forhold til løn, ledelse og personale på tværs af statens arbejdspladser. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

 

Du vil skulle understøtte styrelsens opgavevaretagelse ved at bidrage til høj kvalitet og effektive processer i forbindelse med betjening af minister og departementschef herunder udarbejdelse af regeringssager, koordinering og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget samt forretningsudvikling mv.

 

Vi er en lille og dynamisk enhed, der til dagligt har mange bolde i luften. Vi har en stærk holdånd og hjælper hinanden. Når du starter hos os, kan du derfor regne med en stejl læringskurve, en spændende hverdag og et godt kollegaskab. Vi lægger desuden vægt på, at du er ansvarsbevidst og er parat til at gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Samtidig lægger vi vægt på, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde.

 

Du er selvstændig, fleksibel og har gode samarbejdsevner

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse som cand.polit., cand.jur., cand.scient.pol. eller lign. Forudgående erfaring fra lignende stillinger, eksempelvis i et departement eller en styrelse, er en fordel, men det centrale er, at du er dygtig og ambitiøs og har lyst til at arbejde med ministerbetjening, udarbejdelse af regeringssager og politik- og forretningsudvikling. Både nyuddannede og erfarne kandidater vil blive taget i betragtning til besættelse af den ledige stilling.

 

Vi forestiller os i øvrigt, at du: 

  • er i stand til selvstændigt at drive processer fra start til slut

  • er samarbejdsorienteret og god til at opbygge relationer

  • har en skarp analytisk sans og gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner

  • har drive, er engageret og besidder en løsningsorienteret tilgang til arbejdet

  • kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket i et miljø, der ofte er præget af korte deadlines, og hvor opgaverne kan skifte karakter undervejs.

 

Arbejd tæt på det, der tæller

I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

 

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket Søg stillingen senest den 23. april 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Christiane Thomasine Andersen på tlf. 72 37 35 58.

 

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

 

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

 

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

 

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

 

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder religion eller etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-04-2021
Udløber
23-04-2021
Kviknummer
LJA-81931814
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-04-2021
Ansøgningsfrist
23-04-2021
Kviknummer
LJA-81931814
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed