Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs og dygtig jurist til tilsynet med fri- og privatskoler i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-03-2021

Interesserer du dig for god undervisning og skoledrift, og vil du bruge dine evner til at styrke kvaliteten på landets privat- og friskoler? Så er du måske vores nye kollega i Center for Grundskole i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

 

Vi søger en jurist til vores Friskoleteam med erfaring med offentlig forvaltning og lyst og evne til at arbejde selvstændigt. Erfaringer med tilsyn vil være en fordel, men ikke en betingelse. Nyuddannede med gode teoretiske færdigheder og med blod på tanden for at lære en masse kan også komme i betragtning. 

 

Om arbejdsopgaverne

Du vil blive en del af et team på 12 medarbejdere, hvor kerneopgaven er at føre det statslige tilsyn med undervisningskvaliteten og skoledriften på landets privat- og friskoler. Vi fører tilsyn med, at skolerne lever op til friskolelovgivningen og teamet sagsbehandler bl.a. en række juridisk komplekse tilsynssager.

 

Dine hovedopgaver vil være:

  • Sagsbehandling af tilsynssager i samarbejde med styrelsens pædagogiske konsulenter

  • Udfærdigelse af afgørelser i tilsynssager

  • Skriftlig og telefonisk vejledning af skoler og borgere

  • Bidrag til fortsat udvikling af tilsynet med de frie skoler

 

Herudover vil dine opgaver kunne omfatte:

  • Bidrag til implementering af nye regler og initiativer

  • Samarbejde og dialog med de frie skolers foreninger, andre ministerier, kommuner mv.

  • Udstedelse af administrative forskrifter og bidrag til lovforslag

  • Bidrag til ministerbetjening og politikudvikling

 

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil få en alsidig hverdag, hvor du vil komme tæt på beslutningsprocesserne, og du vil få gode kolleger i et engageret arbejdsmiljø både fagligt og socialt. Du får desuden mulighed for at anvende og videreudvikle en stor forvaltningsretlig kompetence.

 

Om dig

Du har flair for juridisk sagsbehandling og gode teoretiske kvalifikationer som fx cand.jur. eller cand.merc.jur. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med juridisk sagsbehandling og også gerne med arbejde fra centraladministrationen eller en anden politisk ledet organisation. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har interesse for og indsigt i undervisningsområdet.

 

Vi forventer, at du:

  • Har stærke analytiske evner og en systematisk tilgang til opgaveløsningen.

  • Er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger.

  • Har gode kommunikative evner og forstår at formidle ud fra et modtagerperspektiv

  • Kan skrive flydende, forståeligt og korrekt.

  • Har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt.

  • Har fokus på resultater.

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og omhyggeligt.

  • Har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation

 

Om Center for Grundskole

Friskoleteamet indgår i Center for Grundskole.

 

Centeret varetager styrelsens opgaver vedrørende tilsyn, udvikling, implementering og regulering på hele grundskoleområdet og området for vejledning til ungdomsuddannelse.

 

Centeret har bl.a. ansvaret for det statslige tilsyn med grundskoleområdet: Folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler mv. Vi fører risikobaserede tilsyn, hvor skoler udtrækkes til tilsyn på baggrund af data; tematiske tilsyn, hvor skoler udtrækkes til tilsyn ud fra et bestemt tema; og enkeltsagstilsyn, som indledes på baggrund af henvendelser, presseomtale mv.

 

Centeret varetager desuden en stor vejledningsopgave i forhold til kommuner, skoler og borgere om rammerne for folkeskolens henholdsvis de frie skolers virksomhed. I øjeblikket fylder vejledning til skolerne om håndtering af COVID 19-situationen meget i vores vejledningsopgave. Centeret udsteder ligeledes administrative forskrifter og yder bidrag til lovgivningen på områderne. Endelig beskæftiger centeret sig med faglig udvikling, politikudvikling og løbende ministerbetjening i tæt samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriets departement.

 

Centeret udgøres af næsten 60 medarbejdere, heraf jurister, samfundsfaglige ACere, pædagogiske konsulenter mv. Centeret er opdelt i fem teams og har to kontorchefer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Du vil afhængig af erfaring og kvalifikationer blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Friskoleteamet, Sofie Alber på telefon 3392 5310.

 

Du kan også læse mere om vores arbejde på vores hjemmeside www.stukuvm.dk eller www.uvm.dk/job.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV, kandidatbevis og karakterudskrift via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest den 18. marts 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 12.

 

Du får flere oplysninger, hvis du indkaldes til anden samtale, hvor der ligeledes indgår en case.

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ansøgningsfrist:

18-03-2021

 

Stillingstype:

AC-fuldmægtig

 

Arbejdstid:

37 timer

 

Arbejdssted:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Hjemmeside:

www.uvm.dk

 

Kontakt os:

Sofie Alber

Teamleder

3392 5310

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-03-2021
Udløber
18-03-2021
Kviknummer
LJA-81777371
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-03-2021
Ansøgningsfrist
18-03-2021
Kviknummer
LJA-81777371
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale
Beliggenhed