Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs og dygtig jurist (chefkonsulent) søges til spændende stilling i Kontor for Voksen- og Efteruddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-06-2022

Trives du i krydsfeltet mellem fagspecifikke juridiske spørgsmål og mere generelle offentligretlige problemstillinger, og kan du yde juridisk rådgivning m.v. af høj kvalitet til dygtige og engagerede interne og eksterne samarbejdsparter tæt på de øverste centrale beslutningslag? Så er du måske vores kommende kollega i Kontor for Voksen- og Efteruddannelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

 

Om arbejdspladsen

Vi søger en fagligt stærk og ambitiøs jurist til Kontor for Voksen- og Efteruddannelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Kontoret arbejder blandt andet med regelfastsættelse, administration, udvikling og tilsyn af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og almene voksenuddannelser (avu, FVU og OBU) samt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Kontoret vil være involveret i genforhandling af regeringens Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse samt i den efterfølgende implementering heraf samt i implementering af den nye aftale vedrørende uddannelsen for unge med særlige behov (STU).

 

Du vil indgå i kontorets ledelse, der også består af en kontorchef og to teamledere.

 

Om arbejdsopgaverne

Du bliver faglig leder for kontorets juridiske team, som består af i alt tre jurister. Overordnet vil du skulle arbejde med kontorets fagspecifikke lovgivningsområder på voksen- og efteruddannelsesområderne, men du vil også løbende skulle beskæftige dig med mere generelle og tværgående offentlige spørgsmål inden for f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og lovgivningen om databeskyttelse (GDPR og databeskyttelsesloven m.fl.). Endeligt vil du få mulighed for at arbejde med regeludstedelse. Stillingen rummer god mulighed for udvikling, dygtiggørelse og fordybelse inden for en bred palet af offentligretlige discipliner.

 

Mere konkret vil du bl.a. skulle:

  • Være faglig leder af jurateam og tage ansvar for koordinering af juridiske opgaver

  • Yde kvalificeret juridisk sparring og rådgivning til medarbejderne i kontoret

  • Udarbejde juridiske notater samt direktions- og ministersager

  • Udarbejde bekendtgørelser og vejledninger

  • Håndtere klage-, tilsyns- og Ombudsmandssager

  • Bidrage til afgørelser i tilsynssager

  • Koordinere kontorets juridiske bidrag til tværgående opgaver i styrelsen

 

Dine opgaver vil skulle løses i tæt samarbejde med øvrige kollegaer i kontoret.

 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har juridisk erfaring på mindst specialkonsulentniveau fra centraladministrationen helst med både regelfastsættelse og konkret sagsbehandling

  • Har mod på faglig ledelse og kvalitetssikring af juridisk arbejde

  • Sætter en ære i dit juridiske arbejde og kan lide at agere sparringspartner for kontoret øvrige kolleger i juridiske spørgsmål

  • Er god til at arbejde med korte frister

  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og grundigt

  • Har nemt ved at lære nyt

 

Du ville passe godt ind i kontoret, hvis du

  • Tror på at resultater og et godt arbejdsmiljø hænger sammen

  • Trives i et tæt samarbejde med andre interne samt eksterne interessenter

  • Har et godt humør også når der er travlt

  • Både har blik for deltaljer og kan se de store sammenhænge

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten.

 

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og senest den 1. oktober 2022.

 

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K

 

Vil du vide mere?

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. kontorchef Anne Mette Vang-Rydall på telefon 3392 5340. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest torsdag den 18. august 2022. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Samtalerne forventes afholdt i uge 34.

 

Samtalerne finder sted løbende og frem til umiddelbart efter ansøgningsfristen. Der vil være to samtalerunder. Til anden samtale indgår en case, hvor det vurderes, hvordan du løser en konkret opgave.

 

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ansøgningsfrist

18-08-2022

 

Tiltrædelsesdato

01-10-2022

 

Arbejdstid

37 timer

 

Kategori

Chefkonsulent

 

Arbejdssted

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Hjemmeside

http://uvm.dk/

 

Kontakt

Anne Mette Vang-Rydall

Fungerende kontorchef

E-mail

33 92 53 40

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-06-2022
Udløber
18-08-2022
Kviknummer
LJA-83772557
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
29-06-2022
Ansøgningsfrist
18-08-2022
Kviknummer
LJA-83772557
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed