Om jobbet
Du skal sammen med resten af teamet være med til at sikre økonomistyringen af Danmarks digitale infrastrukturløsninger som fx Digital Post, NemKonto og MitID. Løsningerne spiller en vigtig rolle i mange danskeres hverdag og er en central forudsætning for digitalisering af det offentlige Danmark. Derfor er det også vigtigt, at der er styr på økonomien på området.
Du kommer til at arbejde i et team, som sørger for at understøtte centrale beslutningsprocesser og prioriteringer op mod direktionen og Folketinget. Du skal være med til løbende at følge op på økonomien i et tæt samarbejde med fagkontorerne. Du vil også skulle bidrage med rådgivning og sagsfremstillinger, når der kører politiske forhandlinger eller lignende om den konkrete løsning.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du:
-
varetager den løbende økonomiopfølgning for en eller flere it-løsninger i Digitaliseringsstyrelsen
-
deltager i planlægning og eksekvering af økonomiprocesser for it-løsningerne, herunder politiske forhandlinger og processer
-
udarbejder understøttende økonomioverblik til forvaltningsteams, ledelse og direktion
-
får ansvar efter kompetenceniveau og gode kollegaer at sparre med
-
løbende får mulighed for udvikling.
Den præcise opgaveportefølje vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaring.
Om dig
Vi forestiller os, at du er struktureret og er glad for at arbejde med tal. Du kan både være generalist eller økonomispecialist. Herudover forestiller vi os, at du har en videregående uddannelse. Du kan fx være cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende. Både nyuddannede og erfarende kan komme i betragtning.
Vi forventer, at du:
-
er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
-
er systematisk og kan facilitere en tillidsfuld løbende dialog med vores fagkontorer
-
er velformuleret på skrift og kan kommunikere komplekse forhold på en let forståelig måde
-
har stærke analytiske evner.
Du kommer til at samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen med forskellige uddannelsesbaggrunde, kompetencer og erfaringer. Det er derfor vigtigt, at du formår at tilpasse din kommunikation alt efter om modtageren er systemforvalter, kontorchef eller direktør.
Om os
Organisatorisk bliver du en del af Kontor for produktøkonomi og support, hvor vi er ca. 25 medarbejdere. Du vil indgå i produktøkonomiteamet, hvor vi på tværs af hele Digitaliseringsstyrelsen varetager styringen af økonomien for de store offentlige it-løsninger. Der vil være travlhed i perioder, men vi har altid tid til at hjælpe hinanden. Vi går meget op i at have en uformel og humoristisk omgangstone og et godt kollegialt fællesskab.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Dit tjenestested vil være Landgreven 4, 1301 København K.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Diana Jensen-Dharmaratne på tlf. 2495 0724 / dijed@digst.dk eller kontorchef Jørgen Abildgaard på tlf. 2056 8093 / jorabi@digst.dk.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest den 16. oktober 2022.
Vi tager løbende kandidater ind til samtale, og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. december 2022. Der vil være mulighed for at starte tidligere efter gensidig aftale.
Der anvendes en mindre skriftlig opgave for kandidater, som går videre til anden samtale.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist
16-10-2022
Arbejdssted
Landgreven 4
Hjemmeside
www.digst.dk