Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs generalist til analyse udvikling og styring

Skattestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
28-05-2019

Vil du være med til at sikre en god og gennemsigtig styring, prioritering og planlægning på tværs af Skattestyrelsen? Har du en god procesforståelse og brænder du for udviklingsopgaver? Så er det måske dig, vi søger til Driftsstyring i Økonomi, Skattestyrelsen.

 

Gennemsigtig aktivitets- og målstyring, prioritering og ledelsesinformation

Du bliver en del af kontoret Driftsstyring i Økonomi, der består af 17 engagerede medarbejdere. Vi arbejder for gode beslutningsgrundlag om Skattestyrelsens aktiviteter og gennemsigtighed i sammenhængen mellem aktiviteter, mål og resultater. Vi har en central rolle i at koordinere og understøtte prioritering, planlægning og styring på tværs af Skattestyrelsen. Vi udvikler og driver udarbejdelsen af arbejdsprogrammer og står for at sikre god ledelsesinformation, herunder gennem udvikling og drift af styrelsens KPIer.

 

Dine arbejdsopgaver en bred vifte af muligheder

Vi har en bred portefølje af opgaver, og du vil derfor få rig mulighed for at påvirke udviklingen af en stor og kompleks organisation. Opgaverne spænder både over længere analyse- og udviklingsopgaver og håndtering af løbende opgaver med korte frister, som fx henvendelser fra departement, Rigsrevision og Folketinget mv.

 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • deltage i analyseforløb og kortlægninger i samarbejde med kolleger fra forskellige dele af organisationen fx kortlægning af aktiviteter, koordinering af opfølgning på aktiviteter og mål samt udvikling af business cases og metoder til prioritering og styring af aktiviteter

  • udarbejde beslutningsoplæg, notater og rapportering m.v. Du kan herunder både forvente at skulle skrive samt at koordinere, indhente og bearbejde oplysninger fra interessenter i organisationen.

  • være med til at udvikle og planlægge vores processer for at prioritere og følge op på realisering af aktiviteter og mål på tværs af organisationen

  • øvrige opgaver vedrørende udvikling af og eksekvering på styrelsens drifts- og aktivitetsstyring. Opgaverne spænder bredt og omfatter både talbehandling og rapportering og fx facilitering af workshops og oplæg for medarbejdere og ledere i organisationen.

 

Din baggrund nyuddannet eller med et par års erfaring

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for økonomi, erhvervsøkonomi, forvaltning, statskundskab eller lignende. Du kan enten være nyuddannet eller have et par års relevant erfaring.

 

For at lykkes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:

  • både kan knuse tal og formidle kort, klart og præcist med fokus på modtageren

  • er analytisk skarp og kan skabe struktur og overblik over komplekse opgaver

  • er en holdspiller og samtidig kan arbejde selvstændigt.

  • er processtærk og motiveres af at skabe resultater og fremdrift, herunder ikke mindst i samarbejde med andre.

  • har masser af gåpåmod og vil være med til at udvikle og sætte retning.

 

Ansøgning og kontakt     

Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket søg jobbet senest torsdag d. 13. juni 2019.  Vi forventer at afholde samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Hejlskov Christiansen på 2858 8853.  

 

Vi forventer, at der vil indgå en mindre case-opgave og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

 

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø.  Arbejdsstedet forventes i løbet af 2019 at skifte til Copenhagen Towers, Ørestads Blvd. 114-118, 2300 København S.

 

Om Skattestyrelsen  

Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

 

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde. 

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. 

 

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk    

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os.

 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel.

 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.

 

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

 

Stillings-ID

123198

 

Ansøgningsfrist

13-06-2019

 

Arbejdssted

Østbanegade 123, 2100 København Ø

 

Fremtidigt arbejdssted

Copenhagen Towers, Ørestads Blvd. 114-118, 2300 København S

 

Kontaktperson

Rasmus Hejlskov Christiansen

28588853

Del dette job

Kontakt

Skattestyrelsen

Adresse 1
Østbanegade 123
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Østbanegade 123
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-05-2019
Udløber
13-06-2019
Kviknummer
LJA-73647353
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Strategi og udvikling, Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Adresse
Østbanegade 123
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-05-2019
Ansøgningsfrist
13-06-2019
Kviknummer
LJA-73647353
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse, Strategi og udvikling, Økonomi og regnskab
Beliggenhed