Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aktuar til tilsyn med skadesforsikring

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-04-2024

Vil du være med til at sikre, at skadesforsikringsselskabernes forretningsmodeller er holdbare, og derigennem arbejde for økonomisk tryghed for kunderne, så er et job i Finanstilsynets kontor for skadesforsikring måske noget for dig.

 

Vi er et fagligt spændende og alsidigt kontor med 23 medarbejdere med baggrund inden for økonomi, aktuar, jura, regnskab og revision.

 

Vi søger en kollega med aktuarkompetencer til vores team af fire aktuarer.

 

Hvad tilbyder vi?

  • Du kommer til at vurdere, om selskabernes forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige. Hensættelserne er som regel den største post på balancen, og det er vigtigt, at der er penge nok til at dække kundernes skader

  • Du skal føre tilsyn med om de såkaldte interne modeller til beregning af solvenskapitalkravet lever op til reglerne. Gør de ikke det, er der risiko for, at selskaberne ikke har tilstrækkelig kapital til at kunne sikre de forsikredes interesser

  • Du vil komme med på inspektioner og får på den måde en forståelse for andre aspekter af selskabernes forretningsmodel end de aktuarmæssige

  • Efter et halvt års tid vil du blive virksomhedsansvarlig for 5-8 selskaber og får ansvar for den løbende overvågning af disse selskaber

  • Du bliver en del af et kontor, der har høj grad af trivsel. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejdet, og vi er nok lidt nørdede forstået på den måde, at vi prioriterer faglighed, sparring og det gode samarbejde højt

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har en baggrund som aktuar, statistiker, mat/øker el., gerne med 1-2 års erfaring

  • Du kan også være ved at færdiggøre din uddannelse og har relevant erfaring fra et studiejob

  • Du kommer med en stor portion lyst til at lære om selskabernes forskellige forretningsmodeller og de risici, der er forbundet med dem. Vores ambitionsniveau er, at vi opdager eventuelle faresignaler så tidligt som muligt, så vi i samarbejde med selskabet kan finde den rigtige løsning for at sikre kunderne

  • Du bliver motiveret af at sikre tilliden til den finansielle sektor

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise din straffeattest.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe-, vin- og skakklubber.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på www.finanstilsynet.dk eller via Søg-knappen senest søndag den 28. april 2024.

 

Det er vigtigt, at du uploader dit CV, eksamensbeviser, karakterudskrifter og evt. andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

 

Samtaler forventes som udgangspunkt at finde sted i uge 18 og 19.

 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Birgitta Nielsen på tlf. 61 93 07 27.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

 

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk - særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark

 

Ansøgningsfrist

28-04-2024

 

Hjemmeside

www.finanstilsynet.dk

 

Kontakt

Iben Schulin-Zeuthen

HR-rekrutteringspartner

E-mail

91337080

 

Birgitta Nielsen

E-mail

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finanstilsynet

Adresse 1
Strandgade 25
1401 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-04-2024
Udløber
28-04-2024
Kviknummer
LJA-85429327
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finanstilsynet

Adresse
Strandgade 25
1401
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-04-2024
Ansøgningsfrist
28-04-2024
Kviknummer
LJA-85429327
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed