Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder til ledelsessupport i Teknik- og Miljøforvaltningen (vikariat)

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-05-2021

Vil du gerne lave ledelsesbetjening på et højt niveau? Er du serviceminded og god til at formidle? Har du flair for det politiske og strategiske og trives med at arbejde tæt på det sted, hvor beslutningerne træffes? Så er det her job noget for dig.

 

I afdelingen for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB) søger vi en akademisk medarbejder, der skal understøtte den daglige ledelse. Du bliver en del af Afdelingssekretariatet, der udarbejder politiske indstillinger, yder juridisk assistance, er ansvarlig for organisationsudvikling, HR og meget mere.

 

I Teknik- og Miljøforvaltningen har vi ansvaret for at drifte og udvikle byen til gavn for københavnere, brugere og erhvervsliv. I MKB tager vi os af de fysiske forandringer i byen fra byfornyelsesprojekter til grønne cykelbølger og asfaltarbejder. Afdelingen består af et afdelingssekretariat og tre områder, der i alt omfatter 14 enheder.

 

Om jobbet

Du bliver ansvarlig for vores ledelsessupport og kommer helt tæt på den daglige ledelse i MKB. Den øverste ledergruppe i MKB består af en vicedirektør, tre områdechefer og en sekretariatschef, og herudover er der et ledelseslag bestående af 14 enhedschefer. Du vil primært skulle understøtte den øverste ledergruppe, men du skal også hjælpe enhedscheferne i deres opgaveløsning og samspil som ledergruppe på tværs.

 

Du bliver en del af et team og kommer især til at få et tæt samarbejde med sekretariatschefen og to chefsekretærer. Sammen med dig arbejder I for at ledergruppen i MKB får en lettere hverdag og kan levere bedst muligt i deres arbejde. Opgaverne tæller alt fra kalenderstyring til mødeforberedelse og udarbejdelse af dagsordener mv.

 

Som ansvarlig for ledelsessupport deltager du i de ugentlige ledergruppemøder, hvor dit job er at udarbejde dagsordener og tage referater. Herudover kommer du til at koordinere og udarbejde materiale til andre møder på ledelsesniveau, og arbejdet foregår i tæt samarbejde med kolleger i MKB, i andre afdelinger eller med direktionens medarbejdere på Rådhuset.

 

Du får også en særlig rolle i forhold til at servicere vicedirektøren med at løse en lang række ad hoc-opgaver, der omhandler formidling, koordinering, praktik og strategi, og som alle har til formål at sikre en høj kvalitet og smidiggøre dagligdagen for MKBs ledergruppe og i særdeleshed vicedirektøren.

 

Om dig

  • Du har en relevant akademisk uddannelse.

  • Du er en dygtig formidler og forstår at kommunikere skarpt både skriftligt og mundtligt.

  • Du er proaktiv og forsøger at løse problemerne, før de opstår.

  • Du er god til at opbygge relationer og forstår at agere diplomatisk.

  • Du er meget struktureret og har sans for detaljen.

  • Du er opsøgende, nysgerrig og opmærksom på organisationens behov.

  • Du har gåpåmod og gennemslagskraft.

  • Du er serviceminded og kan lide at samarbejde.

  • Du kan bevare overblikket, når der er travlt, og du formår at få opgaverne i hus.

 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til den offentlige forvaltning og arbejdet i en politisk organisation.

 

Vi tilbyder dig

I Afdelingssekretariatet har vi tit travlt, men dine gode kolleger er altid med til at holde humøret højt. Du kommer til at få en central stilling med en stor berøringsflade ud i både sekretariatet og i organisationen, og du kommer til at få et unikt blik ind i den daglige ledelse af ca. 500 medarbejdere.

 

Du kommer til at arbejde på Islands Brygge i hjertet af København. Vi er omkring 35 medarbejdere i sekretariatet, vi har en uformel omgangstone og spænder aldersmæssigt bredt, fra nyuddannede til erfarne medarbejdere.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Tiltrædelse pr. 1. august. Stillingen er et vikariat på 12 måneder.

 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Anne-Mette Greve Næsager på 2688 5803 eller chefkonsulent Kasper Frydensberg Døssing på 2491 4445.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 30. maj 2021

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i starten af juni.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse 1
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-05-2021
Udløber
30-05-2021
Kviknummer
LJA-82061065
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse
Islands Brygge 37
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-05-2021
Ansøgningsfrist
30-05-2021
Kviknummer
LJA-82061065
Jobtype
Vikar/barsel
Kategori
Akademisk arbejde, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed