Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder med stort overblik og solide administrative kompetencer til Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden, Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT)

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-04-2021

Vil du være med til at redde liv og medvirke til at skabe grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden? Så mangler vi dig til at understøtte en lille ny ledergruppe, som er fuld af ideer.


Enheden Diagnostiske systemer i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) i Region Hovedstaden søger en enhedssekretær med erfaring indenfor ledelsessupport, med solide administrative kompetencer, og med evnen til at gennemføre mindre projekter og analyser. Du skal bistå enhedens ledelse i de daglige koordineringsopgaver og arbejde med mange forskellige typer af opgaver inden for it i en større organisation.


Om os

Vi er en nyoprettet enhed og består af to sektioner: Billeddiagnostiske- og Laboratoriesystemer samt et projektteam, som anskaffer et nyt billedbehandlingssystem til regionen. Enhedens ansvar er at understøtte Region Hovedstaden gennem anskaffelse, forvaltning og udvikling af systemer inden for det diagnostiske og kliniske domæne. Vi stiler mod at være blandt verdens bedste til det vi gør, både i samarbejde med vores klinikere, resten af CIMT, regionen og de øvrige regioner. Vi håndterer mange spændende opgaver og har travlt, da der er stor fokus på udvikling på området.


Eksempler på opgaver i enheden er:

  • Anskaffelse af et fællesregionalt system til blodbankerne i Danmark
  • Deltage i udvikling af governancemodel og fokus på samarbejdet med hospitalerne
  • Deltagelse i indsatsen omkring Covidtest og vaccination
  • Systemforvaltning af de kritiske systemer til patientbehandling, fx blodprøvesystemer og røntgensystemer


Din kommende hverdag

Du vil blive forankret i et team, som består af 15 projektledere og forretningsanalytikere, hvor du vil få et fagligt ståsted sammen med kolleger, som har opgaver der ligner dine.


Vi er en blandet medarbejdergruppe med mange forskellige faglige baggrunde, vi lægger stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi samarbejder og bruger hinandens kompetencer. I alt hvad vi gør, sætter vi kunderne i centrum. Vi har en uformel kultur med kolleger, der er klar til at hjælpe og støtte dig som ny.


Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling med opgaver fordelt mellem ledelsessupport til enheden og mindre interne koordinations- og projektledelsesopgaver, hvor du vil få et selvstændigt ansvar.


Du vil få en stor kontaktflade til en lang række interessenter, da snitfladerne er mange og vores opgavelandskab er komplekst.


Du vil få stor indflydelse på dit kommende job, da stillingen er nyoprettet.


Opgaverne kan bestå i:

  • ledelsessupport til enheden i Diagnostiske systemer
  • opgaver i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af strategiske indsatser
  • sekretariatsbetjening ved møder i enheden
  • koordination af opgaver, større aktiviteter og skriftlige produkter
  • at sikre opfølgning på og overblik over beslutninger
  • udarbejdelse af diverse skriftlige materialer, herunder rapportering, sagsfremstillinger, høringer, oplæg mm.
  • overblik og opfølgning på økonomi, ressourcer og effektmål


Om dig

Vi søger en kollega, som har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.


Vi forventer, at du:

  • har erfaring med sekretariatsbetjening af ledelsesfora, styregrupper eller lignende
  • har erfaring med interessenthåndtering og kan begå dig i et stort og komplekst interessentlandskab, gerne med erfaring fra en politisk ledet virksomhed
  • selvstændigt søger viden og information og gør brug af denne til at udvikle og omsætte din faglighed i løsning af opgaverne
  • har analytisk sans og arbejder struktureret
  • har en skarp pen og kan skære en sag til, så beslutninger kan træffes på et præcist og oplyst grundlag
  • kan følge effektivt op på aftaler og sikre, at deadlines overholdes
  • har et godt humør, diplomatisk tæft og gode samarbejdsevner


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.


Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og dit ansættelsessted vil være Lyngbyvej 28, 2100 København Ø.


Forventet tiltrædelse er den 1. august 2021.


Ansøgningsprocedure

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag, herunder eksamensbeviser,


Første samtale vil finde sted d. 11.5.2021 og foregå virtuelt. For kandidater der går videre i forløbet vil 2. samtale afholdes d. 20.5.2021, med fysisk fremmøde.


Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Berit Brandenborg på telefon 61562188 eller sektionschef Annette Kirchheiner på telefon 24879923.


CIMT er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler It, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. CIMT beskæftiger ca. 900 mennesker og har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.


Du kan læse mere om os her: www.regionh.dk/imt

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Hovedstaden, Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT)

Adresse 1
Lyngbyvej 28
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-04-2021
Udløber
10-05-2021
Kviknummer
LJA-82002777
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Kontor og administration
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden, Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT)

Adresse
Lyngbyvej 28
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-04-2021
Ansøgningsfrist
10-05-2021
Kviknummer
LJA-82002777
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Kontor og administration
Beliggenhed