|   
Gem annonce

Akademiker med interesse for forsikringsjura og risikostyring

Energinet

Fredericia, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
30-10-2019

Vær med til at skabe og synliggøre en kultur i virksomheden, hvor man tænker og udøver risikostyring som en integreret del af de daglige opgaver. Som forsikringskonsulent i Energinets Beredskab, Risk Management og QHSE-afdeling bliver du involveret i en række spændende projekter med stor betydning for el- og gasforsyningen i Danmark. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

 

Projektdrevet hverdag med fokus på processer

Du bliver en del af et stærkt team, som arbejder tværgående med risikostyring i forhold til at sikre høj forsyningssikkerhed og indpasning af vedvarende energi. Der er fire fokusområder, som du primært skal bidrage til:

  • Udbud af forsikringsydelser

  • Registrering og håndtering af forsikringsskader og -anmeldelser

  • Håndtering og videreudvikling af forsikringsprogrammet med fokus på projektforsikringer

  • Bistand ved forsikringskrav i udbud af ydelser

  • Implementering af Enterprise Risk Management baseret på COSO II

 

Konkret medvirker du med afsæt i tværgående risikoanalyser til at udarbejde strategi for forsikring. Du medvirker desuden til at optimere sammenhængende risikostyring i både drift og projekter det vil sige fra modning til drift. Du kommer således til at spille en central rolle i at skabe og synliggøre en kultur i virksomheden, hvor man tænker og udøver risikostyring som en integreret del af de daglige opgaver. En del af de finansielle risici kan forsikres, og du bidrager til at høste synergierne på dette område.

 

Du kan se frem til et job, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt som personligt Derudover kan du glæde dig til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor helhedsorienterede løsninger og kvalitet er i højsædet.

 

Analytiker med initiativ og handlekraft

Vi forestiller os, at du er akademiker og har baggrund i forsikringsret. Du er måske nyuddannet, men kan også have et par års erfaring - gerne fra en ikke finansiel virksomhed, hvor du har fået indsigt i sammenhængen mellem kontrakter og forsikring. Hovedsagen er dog, at du er en stærk analytiker og har talent for at sætte dig ind i komplekse og nye problemstillinger også uden for dit eget fagområde. Du skal beherske både dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Det er naturligt for dig at involvere andre i opgaveløsningen, og du er udadvendt og samarbejdsorienteret. Derfor trives du i en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen, samtidig med at du har et personligt drive og nødvendig struktur, der sikrer, at du kommer i mål alene, hvis det kræves. Du trives i et job, hvor du ofte skal tilpasse dig nye aktiviteter.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket send ansøgning. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Flemming Birck Pedersen på telefon 25 19 45 59 eller Chef Risk Manager og gruppeleder Lene Ritz på telefon 23 33 85 39. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

 

Energinet Forretningsservice understøtter Energinet-koncernen med ydelser inden for IT, HR, Beredskab, Riskmanagement, QHSE, Indkøb samt Økonomi og Facility Service. Hos Forretningsservice arbejder vi på at opnå synergier på tværs af Energinet og bidrager til fælles værdiskabelse. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FNs verdensmål omkring klimaindsats, bæredygtig energi og udvikling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod, lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

 

Se film om Energinet.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Energinet

Adresse 1
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Danmark
Tlf
70 10 22 44
Praktisk information
Oprettet
30-10-2019
Udløber
20-11-2019
Kviknummer
LJA-76919647
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energinet

Adresse
Tonne Kjærsvej 65
7000
Fredericia
Danmark
Tlf 70 10 22 44
Praktisk information
Indrykket
30-10-2019
Ansøgningsfrist
20-11-2019
Kviknummer
LJA-76919647
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce
   |