Gem annonce

Afdelingsleder for Arbejdsmiljø Københavns organisatoriske arbejdsmiljørådgivning

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-09-2022

Vil du være med til at sætte en ambitiøs dagsorden for udviklingen af arbejdsmiljøet på landets største arbejdsplads?

Vil du arbejde for sunde og holdbare arbejdsliv i Københavns Kommune?

 

Så er en stilling som afdelingsleder i Arbejdsmiljø København (AMK) måske noget for dig.  

 

Som afdelingsleder for den organisatoriske rådgivning får du en central rolle i forhold til at præge og udvikle de arbejdsmiljømæssige rammer for mere end 40.000 medarbejdere og ledere på Danmarks største arbejdsplads. Du får mulighed for at omsætte såvel nationale som kommunens egne arbejdsmiljødagsordener til konkrete indsatser og handlinger. Du bliver en del af en videnbaseret og målrettet organisation, som er kendetegnet ved en høj faglighed og et højt engagement.

 

I takt med arbejdsmiljødagsordenen og efterspørgslen har ændret sig, er vi i gang med at organisere vores rådgivning, så vi på sigt samler alle udgående konsulenter i én afdeling for al organisatorisk rådgivning. Afdelingen består af ca. 16 konsulenter, som primært arbejder indenfor det organisationspsykologiske område og ca. ni konsulenter, som primært arbejder indenfor det systematiske, ergonomiske og tekniske arbejdsmiljøområde. Der vil være tale om en glidende overgang, hvor vores nye afdelingsleder vil få det overordnede faglige ansvar for rådgivningsområdet, understøttet af en teamleder, som forventes at få personaleansvar for en del af rådgivningen samt et koordinationsteam.

 

Som afdelingsleder hviler du på et stærkt fagligt fundament og bevæger dig ubesværet i spændingsfeltet mellem ledelse; dét at sætte retning og skabe forandring såvel som resultater på den ene side, og styring; dét at drive organisationen til at nå sine mål gennem faste strukturer og regelmæssige processer med afsæt i samarbejde, økonomi, ressourcer og prioritering på den anden side.  

 

Din primære opgave bliver at være en synlig og rammesættende leder. Du mestrer at understøtte sparring med dine medarbejdere, og skal udstikke retning, skabe overblik og kunne prioritere med henblik på at balancere ressourcer og opgaver i en tid, hvor efterspørgslen på især organisationspsykologisk rådgivning er stigende. Du skal have blik for at udvikle det faglige rådgivningsområde samtidig med, at du sikrer en effektiv løsning af kerneopgaven, så den opleves at skabe værdi og være relevant for kommunens medarbejdere, ledere og arbejdspladser.

 

Vi forventer, at du med afsæt i en faglig relevant videregående uddannelse har opnået ledelseserfaring, og at du evner at arbejde i en politisk styret organisation. Du har interesse i og indgående kendskab til arbejdsmiljøområdet samt erfaring med ledelse af konsulenter.

 

Du evner at tiltrække, motivere og udvikle dine medarbejdere og derigennem bidrage til, at AMK er en attraktiv arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus. Du har et godt helhedssyn, er udadvendt, netværksorienteret og en stærk kommunikator, der både kan bevare ro og overblik og kan skabe begejstring, følgeskab og samtidig kan træde i karakter.

 

Som afdelingsleder bliver du en del af AMKs ledergruppe, som udover dig består af en afdelingsleder for Tidlig Indsats, en sekretariatsleder og chefen for AMK. Vi vægter, at vi som ledergruppe både udfordrer og hjælper hinanden med at løfte vores kerneopgave og udvikler AMK, så vi både internt og eksternt opleves som en visionær, ambitiøs og faglig kompetent enhed, som gør en stor forskel for arbejdsmiljøet i Københavns Kommune. Vi arbejder videnbaseret, løsningsorienteret og på at kunne etablere en endnu stærkere ledelsesinformation som basis for den fremtidige forventningsafstemning med vores kunder. Vi ønsker, at du bidrager til en ledergruppe, der stræber efter at praktisere bæredygtig ledelse. Det udmøntes bl.a. gennem tydelige værdier, psykologisk tryghed, inddragelse, transparens og gensidig respekt. Du forventes at bidrage til en stærk samarbejdskultur på tværs af hele AMK. Du refererer til chefen for Arbejdsmiljø København.

 

Yderligere oplysninger

Stillingen er til besættelse senest den 1. december 2022. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante, faglige organisation på baggrund af gældende overenskomst.

 

Har du evt. spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Arbejdsmiljø København, Annemette Hammer (mobil: 4020 4264) eller sekretariatsleder Nicolai Riegels (mobil: 2481 3969).

 

Søg via linket senest onsdag den 5. oktober 2022

 

Vi forventer at holde første samtalerunde den 10. og 14. oktober og anden samtalerunde den 24. og 25. oktober. Der indgår testforløb for kandidater, der går videre til anden samtalerunde.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Adresse
Enghavevej 82
2450 København SV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-09-2022
Udløber
05-10-2022
Kviknummer
LJA-84037352
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Adresse
Enghavevej 82
2450
København SV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-09-2022
Ansøgningsfrist
05-10-2022
Kviknummer
LJA-84037352
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce