Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingschef til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-07-2021

Vi søger en ekstra afdelingschef til vores ministerium. Er du en erfaren leder med solid erfaring fra centraladministrationen? Kan du betjene det politiske niveau på et højt fagligt niveau? Er de klassiske embedsmandsdyder en del af dit DNA? Kan du opbygge gode relationer og falder samarbejde og interessentinddragelse dig naturligt? Så kan det være dig, vi søger til vores nyoprettede stilling som afdelingschef.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er et nyt ministerium, der har det overordnede ressortansvar for sager vedrørende landbrug, fødevarer, dyrevelfærd og fiskeri.

Ud over departementet består ministeriet af Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen. Det samlede ministerområde beskæftiger omkring 3.000 årsværk.

Ledelse i et politisk spændingsfelt med stor bevågenhed

Som led i opbygningen af vores nye ministerium styrker vi nu direktionen med en tredje afdelingschef. Den nærmere ansvarsfordeling mellem departementets afdelingschefer vil blive tilrettelagt ud fra en samlet vurdering af kompetenceprofiler og erfaring.

Som afdelingschef i departementet bliver du en del af en travl og spændende hverdag, som stiller store krav til dit overblik og din evne til at prioritere. Du refererer til departementschefen, du indgår i departementets direktion og i ministeriets samlede koncernledelse. I den daglige opgaveløsning får du et tæt samarbejde med departementets ledelse og direktionerne i ministeriets styrelser. 

Vi er i fuld gang med at styrke og videreudvikle vores procedurer, processer og kultur, da ministeriets varemærke skal være solid og sikker forvaltning med en stærk forvaltningskultur båret af troværdighed, saglighed og faglighed. Disse tiltag skal i høj grad ses i forlængelse af ministerens 10-punktsplan med bl.a. oprettelsen af et tilsynskontor i departementet, et serviceeftersyn af hele ministerområdet og en styrkelse af en god og stærk forvaltningskultur.

Du kommer sammen med den øvrige direktion til at stå i spidsen for denne ambitiøse forandringsproces.

Du har ligeledes en væsentlig funktion i forhold til at opbygge og fastholde stærke relationer til andre ministerier, myndigheder og interessenter.

Du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en forskel på områder, som har stor samfundsmæssig betydning og indvirkning på danskernes hverdag.

Dine kompetencer

For at blive taget i betragtning til stillingen forudsættes, at du har en videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.adm. eller cand.jur. Du må desuden gerne have relevant supplerende lederuddannelse.

Derudover besidder du følgende:

  • Stærk lederprofil og erfaring fra centraladministrationen

Du er visionær, anerkendende og motiverende i din ledelsesstil, og så har du adskillige års erfaring som leder, gerne på strategisk niveau. Det er desuden en stor fordel, hvis din erfaring som leder omfatter forskellige niveauer, f.eks. både styrelses- og departementsniveau.

  • Indgående kendskab til politiske beslutningsprocesser og politisk betjening

Du har solid erfaring med betjening af det politiske niveau og et skarpt blik for at skære sagerne til, så de fremstår knivskarpe både indholds- og formidlingsmæssigt.

  • Erfaring med håndtering af komplekse politiske problemstillinger og stærke forvaltningsmæssige værdier og kompetencer

Du skal formå at træffe velovervejede beslutninger i fagligt tunge og svære sager i en hektisk hverdag, ligesom de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII) skal være en del af dit DNA.

Herudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til ministeriets faglige områder og ressort. Såfremt du ikke har dette, er det en forudsætning, at du hurtigt evner at bringe dit vidensniveau op, således du får en betydelig indsigt i områderne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på åremålsvilkår og i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med en grundløn efter gruppe 3. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 39. Ud over grundlønnen kommer individuelt tillæg, åremålstillæg og pensionsordning.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.

Sker ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Tjenestestedet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Morten Niels Jakobsen på telefon 40 44 80 03 eller afdelingschef Anders Holbøll på telefon 50 92 71 91.

Du kan læse mere om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvm.dk.

Sådan søger du

Ansøgning og relevant dokumentation (herunder CV og eksamensbevis) sendes elektronisk via knappen søg stillingen til højre i annoncen senest mandag den 9. august 2021.

Samtaler forventes afholdt i uge 32 eller 33.

Er du tjenestemand stiles ansøgningen til Dronningen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet

Adresse 1
Slotsholmgade 12
1216 København K
Danmark
Adresse 2
Slotsholmgade 12
1216 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-07-2021
Udløber
09-08-2021
Kviknummer
LJA-82368796
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet

Adresse
Slotsholmgade 12
1216
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-07-2021
Ansøgningsfrist
09-08-2021
Kviknummer
LJA-82368796
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed