Gem annonce

Afdelingschef til afdelingen Analyse, Statistik og Økonomi

Sundhedsdatastyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-01-2021

Ønsker du at arbejde centralt i sundhedsvæsenet i en tid, hvor COVID-19 for alvor har vist, at pålidelige sundhedsdata er et uundværligt bidrag i håndteringen af pandemien? Brænder du for gennem data, analyser og digitalisering at skabe bedre sundhed for danskerne? Er du en erfaren leder, der drømmer om en fagligt velfunderet afdeling med dygtige medarbejdere? Så kan vi tilbyde et spændende job som afdelingschef for Analyse, Statistik og Økonomi i Sundhedsdatastyrelsen.

 

Om os

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet. Vi omsætter sundhedspolitiske målsætninger til konkrete løsninger, der fremmer et sundere Danmark. Sundhedsdatastyrelsen driver nationale sundhedsregistre, it-services og infrastruktur og leverer blandt andet analyser, statistikker, informationssikkerhed, it-løsninger og data, der anvendes bredt i sundhedsvæsenet og i Sundheds- og Ældreministeriets koncern. Vi er cirka 300 medarbejdere, der med høj faglighed arbejder for at gøre Danmark sundere gennem brug af data og stærk digital sammenhæng i sundhedsvæsenet.

 

Afdelingen for Analyse, Statistik og Økonomi udarbejder løbende statistiske opfølgninger, analyser, prognoser og opgørelser. Afdelingen bidrager til bl.a. folketingsbesvarelser, policyudvikling og faglige anbefalinger. Der er et tæt samarbejde bredt i sundhedsvæsenet og internt på ministerområdet. Afdelingen tilvejebringer også datagrundlaget for finansieringsordningerne i sundhedsvæsenet. Afdelingens opgaver består både af en bred vifte af faste driftsopgaver og udviklingsopgaver, der spænder fra nye statistikker, nye måder at skabe bedre indsigt i data til analyser med avancerede modeller. Afdelingen spiller pt også en central rolle i forhold til den datamæssige håndtering af COVID-19. Afdelingens fornemste opgave er at anvende sundhedsdata til at skabe viden til gavn for sundhedsvæsenet og danskernes sundhed.

 

Dine arbejdsopgaver

Som chef for Analyse, Statistik og Økonomi får du ansvar for en afdeling med 35 fagligt skarpe, primært akademiske medarbejdere organiseret i tre sektioner med hver deres sektionsleder; henholdsvis Hospitalsområdet, Kommuner og Praksis samt Sundhedsøkonomi, Prognoser og Statistik.

 

Du bliver en del af den tværgående ledelse af Sundhedsdatastyrelsen, hvor du sammen med direktion og chefkollegaer skal tage et fælles og løsningsorienteret ansvar for styrelsens strategiske retning, opgaver og den samlede organisation. Du vil indgå i et særligt tæt samarbejde om sundhedsdata med tre andre afdelinger, hvor der er gensidige afhængigheder og hvor flere opgaver skal løftes i fællesskab og ved fælles beslutninger. Du kommer samtidig til at spille en væsentlig rolle i en række fora både internt og eksternt bl.a. i samarbejdet med vores departement, de andre styrelser i koncernen og parterne i sundhedsvæsenet.

 

Du vil få en hovedrolle i at præge styrelsens arbejde med dataanvendelse og statistik gennem både drift og udvikling.

 

Som afdelingschef skal du:

  • Være med til at præge styrelsens samlede strategiske retning og gå forrest i tæt samarbejde med dine chefkollegaer

  • Sikre at afdelingen og Sundhedsdatastyrelsen skaber værdi for vores omverden herunder gode beslutningsgrundlag til Folketinget - i form af korrekte og nyskabende analyser, statistikker og opgørelser samt udarbejdelse af styringsgrundlag for regioner, kommuner og praksissektoren

  • Skabe og drive samarbejder og netværk internt i Sundheds- og Ældreministeriets koncern

  • Varetage Sundhedsdatastyrelsens interesser i eksterne relationer og drive både interne og eksterne styregrupper

  • Sætte mål og retning for din afdelings arbejde og forstå at bringe medarbejdernes kompetencer i spil på tværs af afdelingen med henblik på sammenhængende opgaveløsning af høj kvalitet og en velfungerende drift

  • Udvikle ledere og ledelsestalenter og være med til at lede på tværs af afdelinger.

 

Dine kvalifikationer

Din faglige baggrund er akademisk, gerne samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig. Du har erfaring fra en lignende funktion på strategisk niveau, ideelt set fra centraladministrationen, det kommunale eller regionale sundhedsområde. Du skal beherske analytiske metoder og have indsigt i, hvordan sundhedsdata kan anvendes både korrekt og nyskabende.

 

Du har en solid ledelseserfaring, helst også som leder af ledere. Du formår at lede og motivere fagligt tunge profiler. Du formår både at lede i linjen og i et delt ledelsesrum.

 

Du går forrest og inspirerer til samarbejde, både internt med medarbejdere og andre ledere samt eksternt med samarbejdspartnere og interessenter. Du trives i at være en del af en politisk styret organisation og indgå i relationer på tværs af ministerområdet.

 

Du kan udvikle og drive organisatoriske processer og har blik for at gøre dem smidige og få dem til at leve i organisationen. Du er god til at skabe sammenhæng og tilslutning blandt medarbejdere og ledere i en forandringsproces. Du er stærk i samarbejde og kan manøvrere og håndtere mange interessenter på flere niveauer og med forskellige hensyn, så der findes løsninger på ofte komplekse problemstillinger.

 

Som person har du politisk forståelse, er god til at skabe relationer og netværk, både internt i organisationen og eksternt.

 

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig en central placering i en styrelse, hvor du får stor mulighed for at være med til at præge brugen af sundhedsdata i Danmark, og hvor du kan folde dit ledelsestalent ud. Du vil komme til at arbejde i et stærkt fagligt miljø med udviklende arbejdsopgaver og håndtering af komplekse problemstillinger i samarbejde med en bred vifte af interessenter.

 

Vi har et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med højt til loftet, og du vil samarbejde tæt med dygtige og engagerede chefkollegaer og medarbejdere. Sundhedsdatastyrelsen er centralt beliggende i København.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at kontakte direktør Lisbeth Nielsen på tlf. 2134 1202 eller på lisbeth@sundhedsdata.dk. Du kan læse mere om, hvad vi arbejder med på www.sundhedsdatastyrelsen.dk.

 

Om ansættelsen

Ansættelse sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker enten som varig ansættelse eller på åremål. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 1. 4. februar 2021 for første samtale og 11. 12. februar 2021 for anden samtale.

 

Ansøgere der går videre til anden samtale vil gennemgå et testforløb med fokus på færdigheder og ledelseskompetencer. Test af ansøgere vil ske i perioden den 8.-10. februar 2021.

 

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse 1
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Tlf
30589307
Adresse 2
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-01-2021
Udløber
28-01-2021
Kviknummer
LJA-81578473
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse
Ørestads Boulevard 5
2300
København S
Danmark
Tlf: 30589307
Praktisk information
Indrykket
13-01-2021
Ansøgningsfrist
28-01-2021
Kviknummer
LJA-81578473
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce