Gem annonce

Afdelingschef til Afdeling for Miljø- og Beredskab

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Nuuk

Indrykket
08-01-2025

Afdelingschef til afdeling for Miljø- og Beredskab

 

Tiltrædelsesdato: 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.

 

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø søger en udadvendt, løsningsorienteret, og ansvarsbevidst afdelingschef til Miljø- og Beredskabsafdelingen.

 

Om stillingen:

Du får ansvar for myndigheds- og udviklingsopgaver inden for miljø og beredskab i samarbejde med et hold af dygtige og engagerede medarbejdere og ledelseskolleger. Du vil referere til departementschefen i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

 

Miljø og bæredygtighed er højt på den politiske agenda. Miljø- og beredskabsafdelingen har ansvaret for implementeringen af Naalakkersusiuts ambitiøse indsatsplaner- og strategier på området.

 

Afdelingen har ansvaret for sagsområder som affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM, emballage og beredskab. Afdelingen forvalter også internationale aftaler vedrørende miljøbeskyttelse. Fokusområder inkluderer forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt sikring af rammer for bæredygtig udvikling. På beredskabsområdet varetages borgernes sikkerhed og samfundets indsats over for ulykker og katastrofer. Afdelingen varetager desuden sekretariatsfunktionen til Beredskabskommissionen

 

Du skal være med til at udvikle miljø og beredskabsområdet og sikre, at der skabes resultater. Du skal både sætte retningen og drive udviklingen fremad

Der er tale om en stilling med et stort ansvarsområde, og det er vigtigt at du er udadvendt, kommunikativt stærk og er en rummelig leder. Du skal formå at skabe sammenhold samtidighed med at holde en fast kurs, eksekvere samt bevare overblikket i en hektisk og spændende hverdag, præget af mange forskellige typer af opgaver, der ofte afhænger af, hvilke henvendelser der kommer enten politisk, fra borgerne eller kommunerne. Der kan i travle perioder forventes aften og weekendarbejde.

 

Dine kvalifikationer og egenskaber

Du har en videregående uddannelse og flere års administrativ erfaring fra ansættelse i enten offentlig eller privat virksomhed. Da kommunikation og kvalitetssikring er en vigtig del af dine arbejdsopgaver, er det påkrævet, at du har gode formuleringsevner, særligt skriftlige.

 

Din kvalifikationer og egenskaber:

  • En videregående uddannelse og flere års administrativ erfaring fra offentlig eller privat virksomhed.

  • Ledelseserfaring og gode lederegenskaber.

  • God forståelse for omverdenen, samarbejdsevner og gennemslagskraft.

  • Fagligt indsigt i miljø- og beredskabsområdet i Grønland.

  • Evnen til at prioritere i en travl hverdag med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver.

  • Planlægningsevner og overblik, samt evnen til at hjælpe andre med at opnå det samme.

  • Kontinuerlig opfølgning på projekter og sikring af samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne partnere.

  • Professionalitet og kvalitet i afdelingens resultater.

  • Klar og tydelig kommunikation, både skriftligt og mundtligt.

  • Ansvarlig og motiverende ledelsesstil.

  • Nærværende og engageret i kollegers trivsel.

  • Stabilt og langsigtet engagement i departementet.

Kendskab til grønlandske forhold samt beherskelse af grønlandsk, dansk og engelsk er en fordel

 

Om Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

I departementet er vi ca. 45 medarbejdere, hvoraf afdelingen for Miljø og Beredskab består af 12 medarbejdere, hvor af de fleste er beskæftiget indenfor miljøområdet. Derudover er den offentlige forsyningsvirksomhed Nukissiorfiit, Elmyndigheden, Pinngortitaleriffik og Asiaq underliggende enheder til departementet.

 

I departementet løfter vi vigtige opgaver for samfundet til gavn for Grønland. Vi prioriterer en god omgangstone og plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne. Vi har spændende udviklingsopgaver, og det er vigtigt for os, at du føler, at du kan udvikle dig i jobbet. Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde høj trivsel. Vores kendetegn for departementet er, at vi er i bevægelse, og vi er ambitiøse og tager ansvar. Vi står sammen som ét departement, hvor forskellighed er vores styrke. Du skal derfor kunne se dig selv til at trives i det miljø og bidrage til at understøtte dette.

 

Vi tilbyder:

  • Et stort ansvar og tilsvarende mulighed for at gøre en positiv forskel

  • En spændende chefstilling med gode muligheder for ledelsesmæssig udvikling

  • Et velfungerende chefteam, der går op i tæt samarbejde og tillid

  • En attraktiv arbejdsplads med uformel tone præget af respekt og tillid

  • Et alsidigt og spændende arbejdsområde med stort nationalt og globalt fokus

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38.

 

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt 59.906 kr. og årligt 718.873 kr.  En ny chefaftale er under forhandling og forventes snart at falde på plads.

 

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, men hvor en ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

 

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse. Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, ydes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgere må være forberedt på at gennemgå et testforløb.

 

Sikkerhedsgodkendelse

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes i hele ansættelsesperioden.

 

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

 

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Natuk Lund Meire, tlf. +299 34 64 76, e-mail: natl@nanoq.gl.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 28. januar 2025. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.

 

Ansøgningsfrist:

28. januar 2025

 

Kontaktperson:

Natuk Lund Meire

+299 34 6476

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

Natur og miljø

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Imaneq 1A - 801

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Adresse
Imaneq 1A - 801
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-01-2025
Udløber
28-01-2025
Kviknummer
LJA-85895601
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Adresse
Imaneq 1A - 801
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-01-2025
Ansøgningsfrist
28-01-2025
Kviknummer
LJA-85895601
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce