Gem annonce

Afdelingschef for Service- og Indkøbsafdelingen i Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA)

Grønlands Selvstyre, Personaleafdelingen

Indrykket
15-11-2021

Har du lyst til at stå i spidsen for nogle absolutte nøglefunktioner i Grønlands Selvstyre? Som afdelingschef for Service- og Indkøbsafdelingen i Økonomi- og Personalestyrelsen får du lov til at bruge dine faglige- og personlige kompetencer hver dag!

 

Serviceafdelingen består af tre kontorer; Kontoret for indkøb, byggeri & indkvartering, Kontoret for bygning og service samt Tolkekontoret. Disse kontorers opgaver indbefatter:

  • Indkøb og udbud i Selvstyret i overensstemmelse med Grønlands Selvstyres indkøbsstrategi

  • Midlertidig og vakant indkvartering af ansatte i Selvstyret

  • Drift og vedligehold af Selvstyrets administrative bygninger i Nuuk

  • Tolkeservice i Selvstyret

  • Drift af Grønlands Selvstyres kantine, TAMU

  • Økonomisk styring af en række hovedkonti på finansloven

 

Om dig

Serviceafdelingen består af meget forskelligartede kontorer, og du skal derfor kunne favne bredt. Du har tre fagligt skarpe kontorchefer under dig, som understøtter dig. Du behøver derfor ikke at vide alt om det hele, men viden og erfaring inden for udbud af opgaver og interesse for serviceområdet er afgørende.

 

Vi lægger vægt på følgende faglige kvalifikationer:

  • Du har ledelseserfaring

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau (Cand.jur eller lign.)

  • Du har erfaring inden for udbudsret og med udbud af eksempelvis servicekontrakter

  • Du er god til at formidle, både mundtligt og skriftligt

  • Du skal være talstærk

 

Dine personlige kompetencer:

  • Du er tillidsvækkende og motiverende i din væremåde

  • Du har indsigt i det grønlandske samfund, grønlandsk kultur samt det grønlandske sprog

  • Du har gode samarbejdsevner og kan se service fra et kundesynspunkt

  • Du besidder en god portion udholdenhed, så projekter ikke tabes på jorden

  • Du er fleksibel og formår at navigere i en omskiftelig hverdag

  • Du har gennemslagskraft og tør gå forrest også når tingene spidser til

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i en organisation, der betjener hele Centraladministrationen på tværs, og hvor udvikling og faglighed er i centrum. Som afdelingschef for Service- og Indkøbsafdelingen i Økonomi- og Personalestyrelsen har du alt fra akademikere til køkkenmedhjælpere under dine vinger. Du vil referere til styrelseschefen for Økonomi- og Personalestyrelsen.

 

Om Økonomi- og Personalestyrelsen

Økonomi- og Personalestyrelsen i det daglige kaldet ASA, er en fælles serviceenhed for Grønlands Selvstyre. ASA er bl.a. ansvarlig for Selvstyrets regnskab, strategisk indkøb, overenskomst-, løn-, og personaleforhold, tolkefunktion samt bygningsdrift og vedligeholdelse. ASAs grundlag er, at ASA er en troværdig og synlig offentlig myndighed. ASA arbejder aktivt for udviklingen af samarbejdet med enheder, virksomheder og borgere. ASAs strategiske formål er at frigive ressourcer til udvikling af Grønland, dette gøres gennem en effektivisering af den offentlige sektor, prioritering af kompetenceudvikling samt klare mål for alle ASAs kerneopgaver. Se mere om ASA på www.asa.gl

 

ASAs værdier:

  • Ansvar Vi tager ansvar for vores handlinger, vores opgaver og kunder

  • Samarbejde Vi samarbejder positivt med vores kollegaer

  • Omsorg Vi er hjælpsomme og passer på hinanden.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte styrelseschef André Guttesen, andg@nanoq.gl eller personale- og forhandlingschef Frederik Schmidt, fsch@nanoq.gl

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38.

 

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2021 månedligt Kr. 56.370 og årligt Kr. 676.441

 

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

 

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

 

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 9. december 2021 kl. 16.

Tiltrædelse efter aftale. Ansøgning bedes vedlagt CV og komplette eksamenspapirer inkl. karakterudskrifter fra den samlede uddannelse samt relevante referencer. Der anvendes test i forbindelse med en samtale.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

 

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

 

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

 

Ansøgningsfrist:

9. december 2021 16:00

 

Kontaktperson:

André Guttesen

+299 34 64 36

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

Ledelse

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Personaleafdelingen

Aqqusinersuaq 5

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Personaleafdelingen

Adresse
Aqqusinersuaq 5
3900 Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-11-2021
Udløber
09-12-2021
Kviknummer
LJA-82957103
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Personaleafdelingen

Adresse
Aqqusinersuaq 5
3900
Nuuk
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-11-2021
Ansøgningsfrist
09-12-2021
Kviknummer
LJA-82957103
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce