Gem annonce

Afdelingschef, DAB

DAB

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
11-05-2022

Er du klar på et chefjob, der handler om mennesker? Og vil du være med til at løfte et helt særligt ansvar? Så er det dig, vi søger.

Vores nuværende afdelingschef har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi en kollega til vores ledelsesteam, der vil være med til at løfte et helt særligt ansvar for de 88.000 mennesker, som bor i DAB-administrerede boliger. I DAB handler det nemlig ikke om bygninger, men om hjem.

Hos os går professionel og effektiv boligadministration hånd i hånd med den gode relation til beboere og beboerdemokrater. Og vi har erfaring for, at sammen er vi stærke.

Som afdelingschef i DAB bliver du en del af vores kompetente ledelsesteam og skal stå i spidsen for en af vores fem administrationsafdelinger.

Du bliver chef for flere teamchefer og driftschefer med ledelsesansvar og for medarbejdere med mange forskellige uddannelsesmæssige afsæt. I skal i fællesskab sikre en god og effektiv boligadministrationen og kontakten til beboerdemokratiet i 10 boligselskaber med godt 95 boligafdelinger og cirka 10.000 boliger.

Administrationsafdelingerne i DAB arbejder tæt sammen med medarbejderne på ejendomskontorerne og understøtter dem i den daglige drift og de løbende renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Derudover samarbejder ejendomsfunktionen og administrationsafdelingen med beboerdemokratiet og kommunale samarbejdspartnere om den fortsatte positive udvikling af boligområderne.

Jobbet handler i høj grad om mennesker. Om formiddagen har du måske en beboer i røret, der har problemer med sin emhætte - om eftermiddagen sidder du til møde med en kommunaldirektør og en borgmester om udvikling af et byområde. Hver dag er forskellig, og det er det, der gør jobbet spændende.

I DAB administrerer vi 54.000 boliger og ikke to er ens. Du skal derfor kunne rådgive afdelings- og selskabsbestyrelser om individuelle løsninger og visioner for boligområderne. Det er i den forbindelse vigtigt, at du har stærke analytiske evner og er klar og tydelig i kommunikationen med både beboere, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at du er velorganiseret, har overblik og kan planlægge løsning af de mangeartede opgaver, administrationsafdelingen har på hovedkontoret og de tilknyttede lokalkontorer og det er en forudsætning at du har flere års relevant ledelseserfaring.

Det er også afgørende, at du har evnen og lysten til at tillære dig forståelsen for de juridiske og økonomiske aspekter, der er forbundet med administration af almene boliger. Derudover er politisk tæft og erfaring fra en politisk styret organisation vigtig.

Sparring med dine ledere og medarbejdere, og den fortsatte udvikling af deres kompetencer, bliver en væsentlig del af dit ledelsesansvar. I forbindelse hermed skal du understøtte implementering af teamorganisering og -samarbejde i afdelingen. Du har desuden gode samarbejdsevner og bidrager med stort engagement til at styrke samarbejdet på tværs af administrationsafdelingerne i DAB.

Også DABs udvikling ligger dig på sinde. I et tæt samarbejde med direktionen, lederkolleger og medarbejdere er du med til at sætte fokus på virksomhedens strategiske fokusområder samtidig med, at du værner om DABs stærke værdier og virksomhedskultur. Du vil blive en del af chefgruppen i DAB, og er du en ambitiøs leder, som er på vej til næste skridt i karrieren, er denne stilling en oplagt mulighed.

Hør mere om lederstillingen i DAB ved at klikke på dette link. Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, og er du klar på et job, der handler om mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og cv via vores hjemmeside senest tirsdag den 31. maj 2022.

Vi forventer at holde første samtale i uge 23 og 24 og anden samtale i uge 25.

Tiltrædelse 1. eller 15. august 2022.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundedirektør Anders Holmgren på telefonnummer 20 80 41 18.

Ansøgningsfrist: 31-05-2022

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

DAB

Adresse
Finsensvej 33
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-05-2022
Udløber
31-05-2022
Kviknummer
LJA-83601004
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

DAB

Adresse
Finsensvej 33
2000
Frederiksberg
Danmark
Tlf: 77 32 00 00
Praktisk information
Indrykket
11-05-2022
Ansøgningsfrist
31-05-2022
Kviknummer
LJA-83601004
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce