Sankt Petri Skole er den dansk-tyske skole i hjertet af København. Vi er en privat grundskole med gymnasieafdeling og vores historie går næsten 450 år tilbage. I løbet af de seneste år er vores elevtal vokset til mere end 630 elever. Vi er en moderne international skole med fokus på pædagogisk og organisatorisk udvikling.
Som den nye administrative leder kommer du til at indgå i vores ledelsesteam. Du får det overordnede administrative ansvar, som bl.a. omfatter ansvar for vores budget, bygninger, løn, sikkerhed, IT samt arbejdsretlige spørgsmål. Vi søger en visionær leder, der deler vores ambition om at være en af landets bedste skoler.
Tyskkundskaber på forhandlingsniveau er en fordel, ambitionen om at opnå dette niveau er et krav.
For yderligere information kan du kontakte skoleleder Svenja Kuhfuss på mail: svk@adm.sanktpetriskole.dk.
Ansøgningen med relevante bilag samt referencer sendes elektronisk via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er den 20. august 2022.