Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC'er med interesse i at måle effekt af tilskud og kendskab til tilskudsforvaltning søges til Landbrugsstyrelsen (genopslag)

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-11-2020

Kan du måle effekter af tilskud? Vi søger en skarp og selvstændig ACer til bl.a. at føre tilsyn med landbrugets fondes arbejde med effekter og effektvurderinger. Du bliver en del af et stærkt fondstilsynsteam, der arbejder tæt sammen og supplerer hinandens forskellige fagligheder.

 

Proaktiv dialog og forståelse for fondenes virkelighed

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med landbrugets fonde fra deres forvaltning, budgetter, regnskaber til arbejde med effekter. Effekttilsynet er en ny opgave i vores team Fondstilsynet fra 2021. Fondstilsynet vægter at have en proaktiv tilgang baseret på dialog og med forståelse for fondenes virkelighed. Landbrugets fonde forvalter ca. 500 mio. kr. årligt til initiativer for at fremme afsætning, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd mv.

 

Ansvar for tilsynet af effekt

Vi forventer, at du kan løfte rollen som primær drivkraft i at insource opgaven med effekttilsynet i styrelsen og være ansvarlig for tilsynet på effektområdet. Derudover bidrager du til at løse andre opgaver i Fondstilsynet. Din hovedopgave er at sikre et godt og effektivt tilsynsmiljø i en statslig styrelse med særlig fokus på effektområdet.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en samfundsøkonomisk uddannelse eller anden relevant faglig baggrund.

  • Har erfaring og stor viden inden for effektområdet og effektmåling af fx tilskud.

  • Har erfaring med tilskudsforvaltning og/eller erfaring med økonomisk-administrativ forvaltning fra fx en styrelse eller departement.

  • Er motiveret i at arbejde i et krydsfelt mellem tilsyn og effektområdet og kan løfte opgaven med at insource tilsynet med fondenes arbejde med effekter og effektvurderinger.

  • Har gode samarbejdsevner, engagerer dig for at finde de bedste løsninger og har et godt blik for at inddrage andre fagligheder i opgaveløsningen.

  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og løsningsorienteret, både når vi arbejder sammen på kontoret eller virtuelt på distancen.

  • Er fleksibel i forhold til at løfte forskellige opgaver i Fondstilsynet og fortæller, hvad du udover effekter ellers er god til.

  • Kan kommunikere og formidle fagligt stof både mundtligt og skriftligt.

  • Kan skabe og bevare et godt overblik uden at miste blik for detaljen.

 

Trives med systematisk og analytisk tilgang til opgaverne og kan lide at have travlt i perioder med løbende deadlines.

 

Velkommen til vores team

Du bliver en del af et lille og stærkt team af engagerede kollegaer, der arbejder med klassiske tilsynsopgaver, minister- og departementsbetjening, udviklingsopgaver, analyser, juridiske opgaver mv. Teamet består af fire AC'ere og to studenter og samarbejder med en række kolleger i andre af styrelsens fagområder. Du bliver en del af et team, hvor hverdagen er præget af godt samarbejde og en god portion humor. Vi har en uformel omgangstone og sætter trivsel højt og hjælper hinanden, når der er travlt.

 

Vores team Fondstilsynet er en del af team Markedsordninger og Landbrugets Fonde med 14 medarbejdere, to studentermedhjælpere og en teamleder, som igen er en del af enheden EU og Erhverv på i alt ca. 70 medarbejdere. Enheden spænder bredt og står fx for at designe regler, der skal få EU og nationale tilskud ud at arbejde til gavn for landbrug, miljø og økologi.

 

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere, er du er velkommen til at kontakte teamleder Mette Justesen på telefon +45 51 62 54 68 eller via mail metjus@lbst.dk.

 

Læs mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

 

Ansættelsesvilkår 

Ansættelse afhænger af erfaringer og kvalifikationer og er i udgangspunktet som fuldmægtig i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.

 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.  

 

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. februar 2021.

 

Ansøgning 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis. Du søger online i vores rekrutteringssystem (tryk på Søg stillingen) senest tirsdag den 1. december 2020.

 

Ansøgningsfrist:

01-12-2020

 

Arbejdssted:

København

 

Hjemmeside:

www.lbst.dk

 

Kontakt os:

Mette Kathrine Fjelstrup Justesen

Teamleder

51625468

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse 1
Nyropsgade 30
1780 København V
Danmark
Adresse 2
Nyropsgade 30
1780 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-11-2020
Udløber
01-12-2020
Kviknummer
LJA-81394450
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Lægemiddelstyrelsen

Børne- og Undervisningsministeriet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse
Nyropsgade 30
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-11-2020
Ansøgningsfrist
01-12-2020
Kviknummer
LJA-81394450
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed