Gem annonce

AC-medarbejder søges til udvikling af folkeskolens test og prøver

Undervisningsministeriet

Storkøbenhavn

Indrykket
14-03-2019

Folkeskolens test og prøver spiller en vigtig rolle i folkeskolen og har stigende betydning for elevernes videre uddannelse. Interesserer du dig for folkeskoleområdet, og vil du være med til at sikre, at folkeskolens test og prøver udvikles og gennemføres så godt som muligt? Så har vi jobbet til dig! 

Kontoret for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) søger en dygtig og ambitiøs medarbejder til at løse opgaver relateret til folkeskolens test og prøver. Vi kan tilbyde et spændende arbejdsområde med stort politisk fokus. Du vil komme til at arbejde i et fagligt, godt socialt og udadvendt miljø, hvor vi lægger vægt på, at det er sjovt og motiverende at gå på arbejde.       

Dine arbejdsopgaver
Som vores nye kollega i folkeskoleenheden vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver af både udviklings- og driftsmæssig karakter, herunder:

  • understøtte og bidrage til evalueringen af de nationale test i folkeskolen samt bidrage til at udarbejde løsningsmodeller og politiske oplæg i relation til

  • kommunikation og vejledning til sektoren om test og prøver

  • understøtte implementeringen af regler og rammer for obligatoriske sprogprøver i grundskolen samt bidrage til evalueringen af prøverne

  • ministerbetjening på området, eksempelvis besvarelse af folketingsspørgsmål og udarbejdelse af presseberedskaber

  • løbende drift og afvikling af test og prøver på området, herunder dialog med prøveansvarlige, interessenter mv. 

  • besvarelse af borgerhenvendelser angående folkeskolens test og prøver.

Den nærmere sammensætning af dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af din erfaring, dine ønsker og kvalifikationer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, for eksempel cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.soc. eller cand.jur., og at du har nogle års erfaring fra uddannelsessektoren og/eller centraladministrationen.  

 Vi forventer desuden, at du:

  • har en selvstændig, struktureret tilgang til opgaveløsningen med fokus på at sikre fremdrift og resultater

  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner

  • har stærke analytiske og metodiske kompetencer

  • kan se de store sammenhænge uden at miste blikket for detaljerne

  • er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger

  • har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt.

Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriet. Vi arbejder blandt andet med de nationale test i folkeskolen, folkeskolens prøver, prøver på erhvervsuddannelserne, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning, samt prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser. I alt bliver det til mere end 1.500.000 prøve- og testbegivenheder om året. Vi arbejder på tværs af mange faggrupper, både med indholdet (i samarbejde med fagkonsulenter, læringskonsulenter og opgavekommissioner) og med værktøjer og processer, som understøtter prøve- og testafholdelse.

Løn- og ansættelsesvilkår                      
Du bliver som udgangspunkt ansat som AC-fuldmægtig efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant organisationsaftale. 

Vi ser gerne, at du kan starte den 1. maj 2019.

Vil du vide mere? 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Anne Birgitte Jonsson på telefon 3089 0638 eller kontorchef Birte Iversen på 2077 5861. 

Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om STUK på www.stukuvm.dk.

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside på www.uvm.dk/job senest torsdag den 21. marts 2019. Vi forventer at holde samtaler den 25. og 26. marts. Ansøgere, der bliver indkaldt til samtale, vil blive kontaktet i løbet af fredag den 22. marts.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
14-03-2019
Udløber
21-03-2019
Kviknummer
LJA-71565730
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Analyse, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København K
Danmark
Tlf 33 92 50 00
Praktisk information
Oprettet
14-03-2019
Udløber
21-03-2019
Kviknummer
LJA-71565730
Jobtype
Fuldtid
Fag
Administration, Analyse, Politik og samfund
Beliggenhed
Gem annonce