Gem annonce

AC-generalister til styrings- og analyseopgaver for Danmarks Domstole

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-06-2019

Vil du arbejde i en organisation, der værdsætter høj faglig kvalitet og tilbyder masser af ansvar?

Domstolsstyrelsen søger 1-2 fagligt stærke ACere med samfundsvidenskabelig baggrund til spændende og udfordrende opgaver.

 

Styrelsen er en del af Danmarks Domstole og har til opgave at udvikle og administrere domstolene. Vi er således med til at arbejde for ret og retfærdighed.

 

Vi tilbyder en alsidig stilling på en arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, professionalisme og arbejdsglæde. Desuden tilbyder vi:

  • En interessant og afvekslende hverdag i en stor organisation, hvor du løbende vil blive udfordret på nye opgaver

  • Sparring med og oplæring fra dygtige kolleger og chefer

  • En uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der er kendetegnet ved engagement og samarbejde

 

Du sikrer solid styring og effektiv ressourceanvendelse

Du kommer til at arbejde i styrelsens Center for Ressourcestyring, hvor vi er 27 medarbejdere, der alle brænder for at levere et godt resultat og dele vores viden med andre.

 

I centeret varetager vi mange forskellige opgaver, bl.a. arbejder vi med domstolenes budgetter samt mål- og resultatstyring. Vi udarbejder statistikker, nøgletal og anden ledelsesinformation og bidrager desuden til forhandlinger om domstolenes bevillinger. Derudover varetager vi den overordnede styring og opfølgning på større byggeprojekter ved retterne, rådgiver om indkøb, kontrakter og udbud og har desuden ansvaret for udbredelse af anvendelsen af videolink på retternes område. Endelig varetager centeret regnskabs- og lønopgaver samt generelle sikkerhedsopgaver.

 

Du vil komme til at arbejde med flere af centerets opgaver, for eksempel med økonomi og controlling, ledelsesinformation, analyser og statistik.

 

Der vil desuden være mulighed for, at du kan komme til at bidrage til løsningen af en række opgaver vedrørende retternes videokonferenceløsning, herunder navnlig opgaver vedrørende udbud og indkøb af nyt udstyr.

 

I de kommende år har du mulighed for at deltage i forberedelse og gennemførelse af et fælles udbud af facility management ydelser til retterne i samarbejde med Bygningsstyrelsen. Du vil desuden skulle bidrage til implementeringsprocessen efter kontraktindgåelse og til at sikre en stabil drift og kontraktstyring.

 

Derudover skal du være med til at løse centerets øvrige opgaver om bl.a. besvarelse af folketingsspørgsmål og høringer samt udarbejdelse af notater om centerets ansvarsområder.

 

Hvilke opgaver, du præcis vil få, afhænger af din profil, dine kompetencer og erfaringer.

 

Du er en AC-generalist, der trives med en afvekslende arbejdsdag

Du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, og du har interesse for styring på det statslige område.

 

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver fra en stilling i en anden statslig myndighed, men du kan også være nyuddannet.

 

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er resultatorienteret og tager ansvar for dine opgaver. Desuden forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du har gode analytiske evner, og du kan overskue komplekse problemstillinger, samtidig med at du har sans for detaljen

  • Du kan bevare roen og overblikket

  • Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt

  • Du er fortrolig med excel

  • Du har måske også kendskab til brug og udvikling af datawarehouse-løsninger

  • Du har et stort engagement og et godt humør

 

Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde og sparring med kollegaer og ledelse både i styrelsen og ved retterne. Det er derfor afgørende, at du er lydhør og interesseret i et tæt samarbejde med et bredt felt af interessenter, herunder særligt retternes ledelser samt chefer og kollegaer i styrelsen.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Afhængig af dine erfaringer og kompetencer vil du blive ansat som enten fuldmægtig eller specialkonsulent efter statens overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomiforbund.

 

Der vil være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

 

Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Økonomi og Analyse Klaus Rugaard på 99 68 42 35 (træffes til og med den 12. juli) eller enhedschef for Byggeri og Udbud Inge de Neergaard på 99 68 42 33 (ferie fra den 1. juli og tilbage den 29. juli).

 

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk  

 

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Søg stillingen nederst på siden.

 

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 5.  august 2019.

 

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.  

 

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at holde indledende ansættelsessamtaler den 14. og 16.  august 2019 og evt. 2. samtaler med udvalgte kandidater den 26. august 2019.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Domstolsstyrelsen

Adresse 1
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-06-2019
Udløber
05-08-2019
Kviknummer
LJA-74229012
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Jura, Politik og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
St. Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-06-2019
Ansøgningsfrist
05-08-2019
Kviknummer
LJA-74229012
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse, Jura, Politik og samfund
Beliggenhed
Gem annonce