Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC-Fuldmægtige til Kontor for Gymnasier i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-11-2020

AC-fuldmægtige til Kontor for Gymnasier i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Er du en skarp, analytisk og engageret generalist med eksempelvis en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse? Har du lyst til at arbejde med de gymnasiale uddannelser i Danmark? Har du interesse for at arbejde i en politisk styret organisation, hvor vi ser de forskellige uddannelser samt uddannelsernes indhold og institutionelle rammer i sammenhæng med hinanden? Så er du måske en af vores to nye AC-fuldmægtige i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger snarest muligt eller senest pr. 1. februar 2021 to AC-fuldmægtige til Kontor for Gymnasier.

Om kontoret

Kontor for Gymnasier har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på det gymnasiale område, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger, udgående og understøttende indsatser i form af kurser for lærere i de gymnasiale fag samt ledere på de gymnasiale institutioner. Kontor for Gymnasier fører desuden tilsyn med de gymnasiale uddannelser og varetager de fleste af Børne- og Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på det gymnasiale område.

Kontoret består af 48 medarbejdere, heraf 16 faste medarbejdere, 2 studenter, 28 fagkonsulenter samt 2 medarbejdere tilknyttet Europaskolerne. Kontorets medarbejdere er organiseret og arbejder i to teams, hvortil der er knyttet en personaleansvarlig teamleder.

Om arbejdsopgaverne

Som AC-fuldmægtig i Kontor for Gymnasier vil du sammen med kontorets øvrige medarbejdere komme til at arbejde med både indholdet og kvaliteten af de gymnasiale uddannelser i Danmark.

Der vil konkret være følgende opgaver knyttet til de to stillinger:

  • bearbejdning og analyse af data til brug for kontorets arbejde med kvalitetstilsyn, faglig udvikling, kapacitetsstyring, elevfordeling m.v.

  • udarbejdelse af notater, redegørelser og ministersager

  • koordinering af kontorets bidrag til tværgående initiativer og projekter i styrelsen og ministeriet

  • besvarelse af henvendelser fra institutioner og borgere

 

Om dig

Vi forventer, at du som ansøger til en af de to stillinger har:

  • en samfundsvidenskabelig eller evt. en anden relevant kandidatuddannelse og har kendskab til og interesse for uddannelses- og undervisningsområdet og de gymnasiale uddannelser.

  • stor og engageret faglighed

  • stærk analytisk sans og god dømmekraft

  • erfaring med og flair for at bearbejde og analysere data

  • skarpe skriftlige kompetencer

  • effektivt og højt arbejdstempo

  • gode samarbejdsevner

  • et godt humør og evne til at bevare overblikket, også når der er travlt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig efter fællesoverenskomsten for akademikere eller anden relevant overenskomst.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og senest den 1. februar 2021.

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jens Refslund Poulsen på telefon 2565 9206 eller teamleder Frederik Stobbe 3392 5453. Du kan også læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk via vores hjemmeside på www.uvm.dk/job senest fredag d. 11. december 2020. Vi forventer at holde samtaler løbende, herunder inden ansøgningsfristens udløb.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-11-2020
Udløber
11-12-2020
Kviknummer
LJA-81426713
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-11-2020
Ansøgningsfrist
11-12-2020
Kviknummer
LJA-81426713
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed