Kan du begå dig på tværs af fag og kulturer? Er du interesseret i kompetence- og uddannelsesområdet? Vil du arbejde sammen med kompetente kolleger i Det Grønlandske Sundhedsvæsen??
Vi søger kollegaer, der vil bidrage til den samlede uddannelsesplanlægning og kursusaktivitet i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, samt løse en række opgaver inden for sekretariatsbetjening.
Om stillingen
Du får en nøglefunktion i arbejdet med kompetenceudvikling og uddannelse.
Du bliver tovholder på planlægningen af kursus- og efteruddannelsesaktiviteterne for personale samt løbende opdatering af kursuskalenderen. Derudover er du ansvarlig for at samarbejde med ledelser og nøglepersoner i Sundhedsvæsenet omkring planlægning og afholdelse af konkrete kurser.
Opgaven indeholder desuden sekretariatsbetjening af Rådet for Lægers Uddannelse.
I opgaveløsningen arbejder vi efter at sikre inddragelse og udvikling på alle niveauer. Du forventes, at bidrage til sekretariatets daglige drift og den generelle ledelses- og sekretariatsbetjening. Dette kan indebære forberedelse og betjening af mødefora, besvarelse på henvendelser og udarbejdelse af præsentationer, beslutningsoplæg og notater. I team Trivsel og Fastholdelse arbejder vi konkret med arbejdsmiljø, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling og uddannelse, hvor du vil blive tovholder på sidstnævnte.
Det gælder, at vi alle bidrager til den fælles opgaveløsning i afdelingen. Arbejdet kræver således, at du vil arbejde med en bred vifte af opgaver, for at vi sammen kan komme i mål.
Dine opgaver vil blandt andet blive:
-
Varetage drift af vores kursuspuljer
-
Koordinerende aktivitetsplanlægning og opdatering af kursuskalender samt årshjul
-
Konference- og mødetilrettelæggelse (herunder kursusbeskrivelser, kursusbudgettet, tilmelding og lokalebookning)
-
Sagsbehandling af kursusansøgninger samt praktikpladsanmodninger
-
Varetage samarbejdet i forhold til medicinstuderende i klinikophold hos Dronning Ingrids Hospital
-
Tovholder på arbejdsgrupper/styregrupper i forhold til delområder inden for kompetenceudvikling
-
Mødebetjening af Rådet for Lægers Uddannelse.
-
Udarbejdelse af vejledninger
Om dig
Du er handlingsorienteret, udviklingsorienteret og leverer høj kvalitet i opgaveløsningen - også under tidspres. Vi forventer du er samarbejdsorienteret, da resultaterne skabes i samarbejde med andre - både internt og eksternt.
Desuden ser vi gerne, at du:
-
Har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Er du nyuddannet vil det være godt med arbejdserfaring fra studiejob.
-
Har erfaring med eller interesse for kursus- og efteruddannelsesaktiviteter og praktisk koordinering samt planlægning af større arrangementer.
-
Interesse for udvikling af kompetenceområdet og systematikkerne.
-
Kan fastholde overblik og stadig have sans for detaljen
-
Er fleksibel, serviceminded og hjælpsom, samt en god og loyal samarbejdspartner
-
Er du dobbeltsproget dansk/grønlandsk er det en fordel, men ikke et krav.
Hvem er vi
Styrelsen for Sundhed, hvor Sundhedsvæsenet hører under, består af seks stabsfunktioner til understøttelse af klinikken; IT & Digitalisering, Intern Service, Bygning & Anlæg, Økonomi, Forløbskoordineringen samt Ledelsessekretariat & HR. Du bliver en del af Ledelsessekretariat & HR.
Ledelsessekretariat & HR er en stab, der servicerer Sundhedsledelsen samt område- og regionsledelserne, der er den øverste ledelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Desuden varetages området for kommunikation, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling samt HR-opgaver i forhold til rekruttering og on-boarding. Vi er organiseret i fire teams, hvor den opslået stilling er i team Trivsel og Fastholdelse.
Vi går op i et stærkt fagligt og socialt fællesskab i afdelingen, og vi lægger derfor vægt på faglighed, ansvar, videndeling og godt humør. Du kommer til at arbejde i en organisation med forskellige kulturer - sproglige såvel som faglige.
Yderligere oplysninger fås hos
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til stabsleder Lene Marie Halgreen, tlf. +299 23 08 46 lemh@peqqik.gl
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Ansøgningsfrist:
15. april 2024
Kontaktperson:
Lene Marie Halgreen
+299 23 08 46
Ansættelsestype:
Fuldtid
Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår
Arbejdsområde:
Kontor og administration
Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq
Departement:
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
Imaneq 4