Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC-fuldmægtig til Fiskeriafdelingen, Departementet for Fiskeri og Fangst

Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri og Fangst

Nuuk

Indrykket
17-03-2023

Fiskeriafdelingen i Departementet for Fiskeri og Fangst søger en person, som har lyst og dedikation - til at arbejde med forvaltningen af Grønlands vigtigste erhverv.

 

Fiskeriet i Grønland står midt i en spændende udvikling med udarbejdelsen af en ny fiskerilov og den efterfølgende implementering heraf samt arbejdet med forvaltningsplaner for alle vore vigtigste fiskerier. Som en del af Fiskeriafdelingen kan du være med til at påvirke denne udvikling og dermed det grønlandske samfund fremadrettet.

 

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt efter kompetencer og kan bl.a. bestå af;

  • Strategisk, politisk og administrativ udvikling af nye fiskerier og forvaltningsområder

  • Internationalt samarbejde og forhandlinger på fiskeriområdet

  • Udvikling og drift af eksisterende havgående og kystnære fiskerier

  • Udarbejdning af forvaltningsplaner og koordinering af bæredygtighedsindsatser og certificeringer

  • Udstedelse af licenser til fiskeriet

  • Udarbejdelse af analyser og rapporter omkring fiskeriet og udvikling af strategier for fremtidens fiskeri

  • Koordinering og samarbejde med multilaterale og bilaterale partnere, offentlig instanser og nationale og internationale organisationer

  • Politisk betjening af Naalakkersuisoq for området og det samlede Naalakkersuisut omkring fiskeripolitiske spørgsmål

Der vil være en del rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.

 

Kvalifikationer:

Der søges en person med relevant videregående uddannelse som:

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst

  • Er parat til at tage ansvaret for fremdrift i opgaverne og til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen

  • Har flair for at skabe gode relationer, har en stor arbejdskapacitet og god gennemslagskraft

  • Har en fleksibel og imødekommende holdning til både arbejde og kolleger

  • Kan formulere sig præcist i skrift og tale på dansk og engelsk

  • Beherskelse af det grønlandske sprog i skrift og tale er en fordel, men ikke en betingelse.

  • Det er en fordel, at du har administrativ erfaring og/eller at du har erfaring med at arbejde i et politisk præget miljø,

  • Det er også en fordel at have kendskab til fiskeripolitik/forvaltning og til det grønlandske samfund.

Da vores organisation er lille, skal du have gode samarbejdsevner og være åben over for nye opgaver, sagsområder og samarbejdskonstellationer. Vi arbejder sammen på tværs i afdelingen med fokus på at løse udfordringer i opgaveløsningen med tæt faglig sparring. Samtidig har vi stort personligt ansvar for at løfte egne ansvarsområder og der er god mulighed for personlig og faglig udvikling.

 

Om afdelingen

Fiskeriafdelingen varetager den daglige administration og udmøntning af den grønlandske fiskeripolitik. Fiskeri er grønlands vigtigste erhverv og har derfor stor politisk bevågenhed og der foregår et tæt samarbejde med erhvervets interessenter.

 

Afdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af indstillinger til kvotefastsættelser, udstedelse af fiskerilicenser til både grønlandske og udenlandske rederier og fiskere, sikre den daglige drift af fiskeriet samt varierende udviklingsarbejder. Udarbejdelse af forvaltningsplaner for fiskerierne i samarbejde med erhvervet er også en del af afdelingens opgaver.

 

Afdelingen er ansvarlig for bilaterale fiskeriforhandlinger med andre nordatlantiske lande og EU, deltager i kyststatsforhandlinger vedrørende fælles bestande og i en række regionale fiskeriorganisationer som NAFO, NEAFC og NASCO samt nordisk og arktisk samarbejde.

 

Der arbejdes tæt på de politiske beslutningstagere, og en stor del af arbejdet vil derfor bestå af ministerbetjening og opfølgning på Naalakkersuisuts politik på området.

 

Kontakt/information:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

afdelingschef Katrine Kærgaard på tlf. + 299 34 5365 eller e-mail: katk@nanoq.gl

 

Er du interesseret? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser senest 15.04.23.

 

Tiltrædelse 1.juni eller efter aftale.

Ønsker du yderligere information om Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl under Job.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Ansøgningsfrist:

15. april 2023

 

Kontaktperson:

Katrine Kærgaard

+299 34 53 65

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

Fiskeri og fangst

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Departementet for Fiskeri og Fangst

Imaneq 1A 701

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri og Fangst

Adresse 1
Imaneq 1A
3900 Nuuk
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
17-03-2023
Udløber
15-04-2023
Kviknummer
LJA-84622351
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri og Fangst

Adresse
Imaneq 1A
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Indrykket
17-03-2023
Ansøgningsfrist
15-04-2023
Kviknummer
LJA-84622351
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed