Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC-fuldmægtig med interesse for kompetenceudvikling, uddannelse og kommunikation til Ledelsessekretariatet i Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Nuuk

Indrykket
26-11-2021

Kan du samarbejde med kollegaer på tværs af fag og kulturer og er du interesseret i kompetence- og uddannelsesområdet? Er du klar i din kommunikation, vedholdende og struktureret? Vil du være med til at arbejde for Sundhedsvæsenet i Grønland? Så har vi brug for dig og dine kompetencer!

 

Tiltrædelse 1. februar 2022 eller efter aftale

 

Vi søger en selvstændig akademisk medarbejder med interesse for at bidrage til den samlede uddannelsesplanlægning og kursusaktivitet i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, samt løse en række opgaver inden for sekretariats- og ledelsesbetjening.

 

Om stillingen

Ledelsessekretariatet yder daglig sekretariatsbistand og ledelsesstøtte til Sundhedsledelsen. I den daglige drift og strategiske udvikling af organisationen bistår vi desuden de kliniske ledere samt støtter op om forskellige projekter og arbejdsgrupper. Det gælder, at vi alle bidrager til den fælles opgaveløsning i sekretariatet. Arbejdet kræver således, at du vil arbejde med en bred vifte af opgaver, for at vi sammen kan sikre en løbende ressourcetilpasning.

 

Ledelsessekretariatet er organiseret i tre teams, hvor den opslået stilling er i teamet Trivsel og Kommunikation.

 

Vi arbejder, i vores opgaveløsning, på at sikre inddragelse og udvikling på alle niveauer. Du forventes at bidrage til sekretariatets daglige drift og den generelle ledelses- og sekretariatsbetjening. Dette kan indebære forberedelse og betjening af mødefora, besvarelse på henvendelser og udarbejdelse af præsentationer, beslutningsoplæg og notater. I Team Trivsel og Kommunikation arbejder vi konkret med arbejdsmiljø, intern og ekstern kommunikation samt kompetenceudvikling og uddannelse, hvor du vil blive tovholder på sidstnævnte.

 

Du får en nøglefunktion i arbejdet med kompetenceudvikling og uddannelse.

Du bliver tovholder på planlægningen af kursus- og efteruddannelsesaktiviteterne for personale samt løbende opdatering af kursuskalenderen. Derudover er du ansvarlig for at samarbejde med ledelser og nøglepersoner i Sundhedsvæsenet omkring planlægning og afholdelse af konkrete kurser.

 

I tillæg til ovenstående vil du, sammen med en kollega, blive tilknyttet opgaver vedrørende praktikanter og studerende. Størstedelen af disse opgaver er knyttet op på medicinstuderende og yngre læger, hvor der både er tæt samarbejde med danske institutioner og de uddannelsesansvarlige læger i Grønland. Opgaven indeholder desuden sekretariatsbetjening af Rådet for Yngre Lægers Uddannelse.

 

For såvel kursus- og efteruddannelsesaktiviteten som opfølgning og kontakt med de studerende er der brug for en opdatering af den tilgængelige information til de forskellige målgrupper. Det er derfor ønskeligt, at du har erfaring med og/eller interesse for at udvikle den eksterne information på vores hjemmeside www.peqqik.gl og de interne retningslinjer i Sundhedsvæsenets dokumenthåndteringssystem D4.

 

Dine opgaver vil blandt andet blive:

  • Aktivitetsplanlægning og opdatering af kursuskalender samt årshjul

  • Konference- og mødetilrettelæggelse (herunder kursusbeskrivelser, kursusbudgettet, tilmelding og lokalebookning)

  • Sagsbehandling af kursusansøgninger samt praktikpladsanmodninger

  • Udarbejdelse af vejledninger

  • Webbaseret formidling og kommunikationsopgaver

 

Om dig

Det er et krav, at du er handlingsorienteret, udviklingsorienteret og leverer høj kvalitet i opgaveløsningen også under tidspres. Vi forventer desuden, at du er en stærk kommunikator i særdeleshed skriftligt og har talent for og lyst til at arbejde i en kompleks organisation, hvor resultater skabes i samarbejde med andre.

 

Desuden ser vi gerne, at du:

  • Har en uddannelse på kandidatniveau. Nyuddannede tages også i betragtning.

  • Har erfaring med eller interesse for kursus- og efteruddannelsesaktiviteter og praktisk koordinering samt planlægning af større arrangementer

  • Kan udvikle og drive administrative processer

  • Kan fastholde overblik og stadig have sans for detaljen

  • Er fleksibel, serviceminded og hjælpsom, samt en god og loyal samarbejdspartner

 

Er du dobbeltsproget dansk/grønlandsk er det en fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder

Et spændende job med forskelligartede opgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor du skal bidrage til at videreudvikle Sundhedsvæsenet.

 

Vi sætter pris på en uformel tone og at være gode kollegaer for hinanden både socialt og fagligt. Vi ønsker os en kollega med ambitioner, godt humør og masser af energi.

 

Orlov

Ansatte i stat og kommuner i Danmark har krav på tidsubegrænset orlov i forbindelse med ansættelse ved Grønlands Selvstyre.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Else-Marie Brødsgaard på +299 34 47 00 eller embr@peqqik.gl    

 

Du kan også læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.peqqik.gl for organisationsplan https://peqqik.gl/Footerpages/Til-fagpersoner

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 15. december 2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 og 51

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Ansøgningsfrist:

15. december 2021

 

Kontaktperson:

Else-Marie Brødsgaard

+299 34 47 00

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

Kontor og administration

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Imaneq 4

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Adresse 1
Postboks 1001 / Imaneq 4
3900 Nuuk
Danmark
Adresse 2
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
3900 Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-11-2021
Udløber
15-12-2021
Kviknummer
LJA-83015329
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Adresse
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
3900
Nuuk
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-11-2021
Ansøgningsfrist
15-12-2021
Kviknummer
LJA-83015329
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed