Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ABF's medlemsrådgivning søger jurist/ejendomsadministrator - Tiltrædelse: Snarest

ABF

Storkøbenhavn

Indrykket
19-12-2019

I medlemsrådgivningen rådgiver vi vores medlemsforeninger inden for alle juridiske og økonomiske aspekter af andelsboligområdet. Vi søger en kollega, der kan bidrage til de daglige arbejdsopgaver og samtidig medvirke til en fortsat udvikling af teamet.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER VIL OMFATTE:

  • Telefonisk rådgivning af ABFs medlemsforeninger med fast telefontid, hvor medlemmerne ringer ind

  • Skriftlig sagsbehandling på baggrund af skriftlige medlemshenvendelser

  • Rådgivning af medlemsforeninger ved møder

  • Undervisning på ABFs medlemskurser og udvikling af nye kurser og undervisningsmateriale

  • Oplæg på medlemsarrangementer mv.

  • Medvirke til artikelskrivning til ABFs medlemsblad ABFnyt, opdatering af ABFs hjemmeside samt udarbejdelse af andet informationsmateriale, herunder pjecer, vejledninger mv.

  • Deltage i de løbende udviklings- og kvalitetssikringsopgaver i forhold til ABFs medlemsrådgivning, herunder vedligeholdelse og udvikling af ABF-håndbogen, ABFs standardvedtægter og standarddokumenter, interne procedurer samt retningslinjer i rådgivningen.

OM DIG:

  • Du er uddannet jurist eller ejendomsadministrator og har en stærk faglig profil

  • Du har relevant erfaring og stor interesse inden for andelsboligområdet samt kendskab til foreningsret

  • Du er evt. nyuddannet, men med praktiske erfaringer fra studenterjob eller anden relevant beskæftigelse

  • Du er velformuleret, præcis og en god formidler af juridisk stof til såvel jurister som ikke-jurister

  • Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner

  • Du er kvalitetsbevidst, overholder deadlines og følger opgaverne til dørs

  • Du er udviklingsorienteret, initiativtagende og ser mulighederne frem for begrænsningerne.

VI TILBYDER:

  • Ansættelse i et fagligt stærkt rådgiverteam med fire jurister som nærmeste kolleger

  • En dagligdag, hvor vi har fokus på et højt fagligt niveau, respekt for hinandens faglige kompetencer, samarbejde, og at vi har det godt sammen

  • Et sekretariat med et teamorienteret, afslappet og uformelt arbejdsmiljø, hvor service og kvalitet er kerneværdier.

  • En alsidig stilling, hvor du kan være med til at præge og udvikle dit eget arbejdsområde og ABFs medlemsservice

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

  • En organisation i vækst og med fokus på fortsat udvikling

  • En familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge. Periodevis kan der dog i forbindelse med undervisning og møder i meget begrænset omfang forekomme aften- og weekendarbejde

  • En af Københavns trafikalt bedst beliggende arbejdspladser

  • Ansættelse på individuel kontrakt med pensionsordning og løn i forhold til kvalifikationer.

  • Sekretariatet er røgfrit, og vi ryger ikke i arbejdstiden.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Du er velkommen til at kontakte juridisk chef Anne Kristensen på tlf. 33 86 28 30 for yderligere uddybning eller spørgsmål.

ANSØGNING:
Vi vil gerne bede om din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag senest 17. januar 2020, som bedes sendt til
personale@abf-rep.dk, eller ABF, Vester Farimagsgade 1, 8. sal 1606 København V, mærket jurist/administrator. Samtaler vil blive afholdt ultimo januar 2020.

ABF er interesseorganisation for de private andelsboligforeninger. ABF varetager foreningernes interesser over for politikere og myndigheder. ABF tilbyder desuden juridisk og økonomisk rådgivning, kurser, arrangementer og medlemsbladet ABFnyt. ABF har mere end 5.000 medlemsforeninger og repræsenterer over 100.000 andele.


Del dette job

Kontakt

ABF

Adresse 1
Vester Farimagsgade 1, 8.sal
1606 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-12-2019
Udløber
17-01-2020
Kviknummer
LJA-78308040
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

ABF

Adresse
Vester Farimagsgade 1, 8.sal
1606
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-12-2019
Ansøgningsfrist
17-01-2020
Kviknummer
LJA-78308040
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale
Beliggenhed